“London calling to the faraway towns
Now that war is declared-and battle come down”
I morgen træder OL’s vel nok største stjerner i aktion, når mændenes basketballturnering starter i Basketball Arena med kampe fra kl. 10.00. Den første kamp på dansk tv er USA-Frankrig søndag kl. 15.30. Kampen vises på DR HD med dk4-kommentatorerne Thomas Bilde og Peter Wang ved mikrofonerne.
USA for fuld udblæsning
Fullcourt.dk har allerede set på USA’s hold, som i mellemtiden har fejet al modstand til side i træningskampene op til OL. Godt nok har holdet som forudset haft sine problemer under kurven, men deres boldpres i defensiven, hurtige fastbreaks og særdeles atletiske offensiv har åbnet alle kampene. Især Kevin Durant har vist sig som en håndfuld for alle modstandere. Interessant nok har Tyson Chandler og Kevin Love haft de bedste +- stats på holdet, og det understreger, at small ball måske nok giver USA mange muligheder, men også en del problemer. Hovedindtrykket af træningskampene er dog, at der skal gå en del galt for, at USA ikke står med guldmedaljerne om halsen om to uger. Spørgsmålet er mest, om Spanien har et par trumfer i ærmet – ud over Marc Gasol, som blev holdt ude af træningskampen med en skulderskade, som ikke skulle forhindre ham i at spille ved OL.
Har Spanien noget i ærmet?
Spanien er næsten lige så klar favorit til at møde USA i finalen, men er en skade til Pau Gasol fra at se ganske menneskelige ud. Holdets stjerner er Pau og Marc Gasol, Serge Ibaka, Juan-Carlos Navarro, Rudy Fernandez og Jose Calderon, alle sammen spillere, der starter eller har været startere på NBA-hold. Holdet mangler Ricky Rubio, som dog – endnu – ikke er en afgørende brik for det spanske landshold. Pau Gasol sagde før træningskampen imod USA, at de ikke ville vise alt, og mon ikke de især har noget forsvar, som de ikke har vist endnu.
De næste i rækken af medaljefavoritter er ”The Usual Suspects” fra Argentina, Brasilien, Frankrig, Rusland og Litauen. For dem alle gælder dog, at bredden er betydeligt mindre end hos især USA og i mindre grad Spanien. Hvis nogen savner sølvmedaljevinderne fra sidste VM, Tyrkiet, så havde de et så ringe Eurobasket 2011, at de ikke engang kom i kvalifikationsturneringen til OL. Det gælder også gamle kendinge som Serbien og Italien.
Argentisk rutine
Argentina stiller med et særdeles rutineret hold. Carlos Delfino, der for tiden er free agent i NBA, er med sine snart 30 år faktisk en af de yngre kræfter på holdet. Især San Antonio Spurs’ Manu Ginobili og Phoenix Suns’ Luis Scola har tidligere vist, at de kan lede et hold på internationalt niveau. Sammen med Andres Nocioni og Delfino var de med til at vinde guld ved OL i Athen 2004 og bronze i Beijing i 2008. Point guard Pablo Prigioni, der netop er blevet hentet til New York Knicks, var også med i 2008.
Atletiske Brasilien
Brasilien er lidt yngre end argentinerne og viste i træningskampen imod USA, at de måske er tættest af alle hold på at matche amerikanerne, hvad angår det atletiske. NBA-spillerne Nene Hilario, Leandro Barbosa. Anderson Varejao og Tiago Splitter suppleres af Barcelona Regals point guard Eduardo Huertas som nøglespillere for holdet. Især Barbosa og Varejao giver Brasilien en særlig energi, som er svær at matche for mange hold, mens Huertas/Splitter er en velsmurt pick and roll-duo.
Noah ude hos Frankrig
Frankrig har haft stor fremgang i de seneste år og ligger nu i den internationale top. Holdet har dog skuffet ved de to seneste kvalifikationer til OL. Denne gang marcherede Frankrig direkte til OL via sølvmedaljer ved Eurobasket 2011 under ledelse af San Antonios point guard, Tony Parker. Han er den absolutte topstjerne på et hold, der ved OL kommer til at savne sit defensive anker, Chicago Bulls-centeren Joakim Noah. Her må man i stedet sætte lid til Ronny Turiaf, der netop er blevet hentet til Los Angeles Clippers. Hans backup er Kevin Seraphin fra Washington Wizards. Der er ingen tvivl om, at det er en svækkelse, både defensivt og offensivt.
Den største bekymring må dog være, om Tony Parker er helt på dupperne, efter han i juni blev ramt i øjet af glasskår fra slagsmålet mellem Drake og Chris Brown på en natklub i New York. Parker har trods alt fået lov til at spille af lægerne, men skal bruge beskyttelsesbriller under hele OL. Han imponerede ikke, da Frankrig i den sidste testkamp tabte til Australien. Dog manglede Portlands Nicolas Batum i den kamp, og han er om nogen manden, der skal hjælpe Tony Parker med at få smidt nogle bolde i kurven. Også Parkers holdkammerat hos Spurs, Boris Diaw er blandt profilerne på det franske landshold, der må finde sig i at være outsider til at nå medaljekampene.
Kirilenko og alle de andre
Rusland er et af de hold, som har klaret sig pænt i europæisk konkurrence med en del Eurobasket-medaljer, men aldrig har oplevet olympisk succes siden Sovjetunionens opløsning, hvor det i stedet har været ”lillebror” Litauen, der har hentet en del medaljer.
Det kan bl.a. skyldes, at russiske spillere sjældent har succes uden for landets grænser, med Andrei Kirilenko som den strålende undtagelse. Kirilenko, der er på vej tilbage til NBA efter at være blevet MVP i Euroleague og i det russiske mesterskab, er også nøglespiller på landsholdet, der bl.a. tæller holdkammeraten i CSKA Moskva Alexei Shved. Shved har haft en stor sæson og er denne sommer blevet hentet over som guard til Minnesota Timberwolves, hvor han således bliver genforenet med Kirilenko, som.også netop har skrevet under. Også Denver Nuggets Timofei Mozgov er med på det russiske landshold.
En af dem man skal holde øje med, hvis han får gang i sit trepointsskud, er shooting guard Vitalij Fridzon, som ved OL-kvalifikationsturneringen i Venezuela tidligere på sommeren ramte på 11 ud af 14 skud bag linjen.
Litauen: Veteranen og kometen
Litauen er et af de hold, der har været med til alle de olympiske lege, hvor landet kunne deltage. I 1992, 1996 og 2000 fik de bronzemedaljer, men der ligger mere historie bag end som så.
I 1992 var landet næsten nyt efter opløsningen af Sovjetunionen, og man havde knap nok råd til at sende holdet af sted. Ind trådte det legendariske amerikanske rockband The Grateful Dead som sponsor. De gav bl.a. tilladelse til trykning af t-shirts med bandbilleder, og derfor kan man den dag i dag se litauiske tilskuere med The Grateful Dead-billeder og ”Lietuvos” trykt på.
I 2000 var Litauen det første landshold til at give et professionelt amerikansk basketballlandshold en forskrækkelse af de større, da de i semifinalen var et brændt buzzerbeaterforsøg fra Sarunas Jacikevicius fra at slå amerikanerne ud.
Jacikevicius er stadig en del af det litauiske landshold, men kommer nu om dage normalt ind fra bænken. Litauen plejer ikke at være afhængig af megastjerner, men har muligvis en på vej i form af Jonas Valanciunas, der regnes blandt Europas største talenter, og som i den kommende sæson debuterer for Torono Raptors efter at være blevet draftet sidste år.
Boguts sædvanlige sommerpause
Australien bør komme i kvartfinalen, men er outsidere til at komme videre derfra. De kan på en god dag slå næsten alle, men det kræver mere end en god dag at komme langt i OL. ”The Boomers” savner deres store stjerne, Golden State Warriors center Andrew Bogut, der ”som sædvanlig” bruger sommeren på at komme sig over en skade (det er sket de seneste tre gange, der har været internationale mesterskaber). San Antonio Spurs har en håndfuld ikke-amerianske spillere med til OL, heriblandt australske Patty Mills, som er en af landsholdets kommende stjerner. Blandt de mere erfarne spillere finder man bl.a. to med dansk efternavn, Matt Nielsen og David Andersen. Det er dog kun David Andersen, som har en reel dansk forbindelse. Han har en dansk far og dobbelt statsborgerskab, men voksede op i Australien.
Australien må i øvrigt siges at have den letteste vej til OL af alle. Pga. regler om, at alle kontinenter skal være repræsenteret, skal holdet blot vinde mesterskabet for Oceanien året før OL. Og da kun Australien og New Zealand stiller op, er konkurrencen noget begrænset. Australien er dog ofte gode nok til at kæmpe med om medaljer.
GB: Deng gør andre bedre
De sidste lande i OL-turneringen er svære at bedømme. Storbritannien har f.eks. en superstjerne i form af Luol Deng fra Chicago Bulls, der som en af sine store styrker kan gøre sine medspillere bedre. Men hvor meget bedre, er det store spørgsmål for et hold, der er nr. 43 på FIBAs verdensrangliste. Desværre har han ikke fået følgeskab af Charlotte Bobcats’ Ben Gordon, som simpelthen udeblev fra træningslejren op til OL og blev droppet. Selv om Storbritannien er med som værtsland, er det ikke en fribillet. De har været nødt til at vise, at de kan klare sig i international konkurrence og har klaret sig pænt i de seneste to versioner af Eurobasket. Blandt profilerne er power forward Joel Freeland, som netop har fået kontrakt med Portland Trailblazers, som draftede ham i 2006.
Kina: Nu uden Yao Ming
Kina har ligesom Australien haft en forholdvis let vej til London, som vinder af de asiatiske mesterskaber 2011. Kina sætter sin lid til fanebærer Yi Jianlian, som for tiden er free agent i NBA. Næsten hele resten af holdet spiller i den kinesiske pro-liga CBA og er stort set ukendt uden for landets grænser, bortset fra veteran-centeren Wang Zhizhi, som var den første kineser i NBA (2001-2005), men som nu er tilbage i CBA, og Sun Yue, som i 2002 blev draftet af Los Angeles Lakers og faktisk fik en sæson for holdet i 2008-2009. Yue spiller i øvrigt nu for Beijing Aoshen Olympian Ducks. Beijing Olympians – som de også kaldes – spiller om vinteren i den mindre pro-liga American Basketball Association og om foråret i West Coast Pro Basketball League, en amerikansk-kinesisk liga.
Nigeriansk sensationshold
Sensation er næsten for lille et ord om Nigerias sejr i kvartfinalen i OL-kvalifikationsturneringen mod Grækenland. Sejren på 80-79 blev sikret med to ramte straffekast med under fem sekunder tilbage af kampen. Nigerias landsholdsspillere er normalt spredt ud over hele verden og hele 10 forskellige lande. Den mest kendte er Ike Diogu, der har en længere NBA-karriere bag sig, men som senest har spillet i Puerto Rico. Også New Orleans Hornets Al-Farouq Aminu er med på holdet. Aminu er en del af den gruppe amerikanske basketballspillere med nigeriansk baggrund, som det nigerianske basketballforbund har fået ”renationaliseret”, så de kunne repræsentere Nigeria internationalt. Det er Nigerias olympiske debut.
Sammenspillet tunesisk kerne
Også Afrikas anden repræsentant, Tunesien, som vandt Afrobasket 2011, er OL-debutanter, når det gælder basketball. Holdet er uden de store stjerner, men er kendetegnet ved, at kernen på holdet har spillet sammen siden Afrobasket 2005. Især de seneste tre år er det gået stærkt med bronzemedaljer ved Afrobasket 2009, landets første deltagelse i VM i 2010 og som sagt guld ved Afrobasket 2011. Hvis man skal tale om en profil på holdet, er det forward Amine Rzig, der som de fleste af sine landsholdskolleger spiller i den tunesiske liga.
