Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

Fejlfri kamp af Chanan Colman, der trives i Israel

Danske Chanan Colman spiller i øjeblikket en af sine bedste sæsoner nogensinde i karrieren udenfor Danmark. Og det er der også en rigtig god grund til. Den danske profil trives nemlig utroligt godt i Israel, og har i denne sæson løftet sit niveau i hans tredje sæson for Maccabi Bazan Haifa.

Mandag aften spillede han samtidig sin bedste kamp for klubben, og en af de bedste i ligaen nogensinde med sine 17 point, 6 assists, 5 rebounds og 1 steal i sejren over Maccabi Ashdod med 74-78. Det der dog var mest iøjefaldende var, at danskeren gik helt fejlfri igennem kampen fra gulvet hvor han ramte 100%, med 2/2 for 2 point, 3/3 for 3 point, og 4/4 fra straffekastslinien.

Maccabi ligger i øjeblikket nummer 5 i den bedste israelske liga efter 11 kampe og 6 sejre samt 5 nederlag. Og netop det at holdet vinder kampe, og ligger der hvor de gør, giver danskeren masser af selvtillid og motivation.

”Der er nok rigtig mange årsager til motivation, men den største for mig, og for alle andre basketball spillere, er jo at vinde kampe. Det er uden tvivl det der betyder mest, og specielt når man er så langt væk hjemme fra, så betyder det rigtig meget i hverdagen.” fortæller Chanan Colman til Fullcourt og fortsætter.

”Stemningen er også en helt anden når man vinder, end når man taber. Og vi spiller for det meste en gang om ugen, og det gør at hvis man taber to kampe, eller fire kampe, så kan der gå op til en måned før man kan vinde en kamp. Og så begynder det at blive lidt stramt.”

Foto: Maccabi Bazan Haifa - Micha Kizner

Foto: Maccabi Bazan Haifa – Micha Kizner

En anden ting der også har været en stor motivationsfaktor for den danske guard, er også det faktum at han nu for tredje sæson i træk spiller for den samme klub. En klub der respekterer ham, og som i øvrigt har gjort ham til anfører i denne sæson.

”En anden ting er også det faktum at være i den samme klub for tredje år i træk, og have et rigtig godt kendskab til dem, og omvendt. Klubben kredser ekstra omkring en, og man har fået en god kontrakt og kan mærke hvor godt de vil en, og det hjælper selvfølgeligt også,” fortæller han og fortsætter.

”Det betyder meget at man er et sted, hvor man er komfortabel, og oveni det, at jeg er blevet anfører i år, hvilket gør at jeg kan implementere min stil af basket lidt mere, specielt overfor amerikanerne, da det aldrig været et problem overfor israelerne. Man har lidt mere hold i ens ord, eller i hvert fald så kan jeg mærke at specielt amerikanerne hører mere efter fordi man har den titel man har. Jeg kan sammenligne det lidt med, da jeg var i Svendborg. Så var det meget nemt for mig at sende Craigs budskab videre om hvordan vi ville have man skulle spille basketball, til fx. amerikanerne Matt og Durell,” understreger han.

Læs også: Chanan Colman – Det har været en rigtig god sommer!

Spillestilen er samtidigt også en af de ting der gør at danskeren har den succes han har i år fortæller han, hvilket også får ham til at tænke tilbage i tiden.

”Den måde vi spiller på i år på er ret uselvisk og med masser af forsvar, hvilket er helt klar den måde jeg spiller bedst under. Det lærte jeg rimelig hurtig i min professionelle karriere, at det var vejen frem. Jeg spillede for et hold i Finland, hvor jeg sikkert godt kunne have scoret nogle flere point, med masser af minutter på pointguard positionen, og havde en masse plays hvor der var lagt op til at jeg skulle score. Men for at vi fungerede i begge ender så skulle folk have en masse touches, og det endte med at vi vandt to mesterskaber i træk og det andet år vandt vi også pokalen samt kom i semifinalen i EuroChallenge fordi vi havde de sammenhold vi havde,” Og netop den spillestil mener Chanan at holdet har i år.

”Og det har vi fået igen her i år og det er fedt. Vi mangler måske en, som er vore direkte go-to-guy og scorer, men bortset fra det, så spiller vi ret harmonisk,” understreger han

Læs også: VIDEO – Chanan Colman spillede flot kamp mod Memphis Grizzlies

Tiden i Israel har dog langt fra været så nem for danskeren, fortæller en emotionel Chanan Colman, der af personlige årsager, mange gange har tænkt på om han skulle vende hjem.

”En anden motivation er, uden at lyde alt for cliche agtigtg, er at være så langt væk fra venner og familie og dem man holder af. Så skal det også betyde noget. Og jeg skrev sidste år under med Randers fordi jeg havde en mor der døjede en del med kræft. Hun er heldigvis rask igen, men det har helt klart været i mine overvejelser om jeg skulle tage afsted igen, og det tænker man over hvis noget ikke bliver gjort ordenligt og 100% eller hvis man taber en kamp. Så når man nu er her så skal det også gøres ordenligt.”

Drivkraften er også enorme mængder af træning i off-season

Udover motivationen så har drivkraften, for denne sæsons gode resultater også været den høje træningsintensitet, som primært har foregået på dansk jord, fortæller Chanan.

”Hvis jeg skal sætte en finger på en af de ting der gør at jeg sidste år havde en god sæson, og i år spiller endnu bedre, må det være min offseason træning, der har været rigtig god. Fysisk har jeg arbejdet sammen med nogle dygtige mennesker. Min guru er jo Line Hovgaard, og hun er for vild. Og jeg tror også at hun er grunden at Bakkens kæmpe succes. Så har jeg også arbejdet meget sammen med en personlig træning, som vi også havde med til Camp Colman, ved navn Andreas Schneider, og min gode kammarat, som har sit eget center Next Level Traning, og det har givet en masse overskud hvilket er rigtig fedt.”

Alt i alt er Chanan Colman utrolig glad for at arbejdet i sidste ende kan betale sig, og at kroppen kan holde til presset.

”Selvom vi i år har fået en ny fysisk træner og der har været en masse basketball i starten, at man måske ikke har nået at nå i træningslokalet, så meget som man måske har villet. Så har der stadig været så meget overskud efter sommerens træning at kroppen stadig har det godt og at jeg kan give det gas til hver kamp,” afslutter han med at fortælle.

Foto: Maccabi Bazan Haifa – Micha Kizner

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears-stjernen Deandre Pinckney skal i næste sæson spille for israelske Hapoel Haifa.

Basketligaen

Den tidligere Team FOG Næstved-spiller Mike McGuirl har gang i en stor sæson i den israelske Winner League, hvor han topper flere statistikker.

Basketligaen

Chanan Colman skifter til Hapoel Haifa.

Basketligaen

I denne uge har vi været live med tidligere landsholdanfører Chanan Colman! I interviewet kan du blandt andet høre Colman fortælle om hans ni...

Basketligaen

Chanan Safir Colman er en dansk guard, der blev født d. 10. marts 1984. Colman har været én af de mest fremtrædende danske spillere...

Bakken Bears

Det er blevet tid til at kåre sæsonens første Team of the Month i Basketligaen, hvor et par gengangere fra de forrige sæsoner igen...

Basketligaen

BMS Herlev Wolfpack kom torsdag med lidt af en bombe, da klubben præsenterede den danske landsholdsanfører, Chanan Colman, der efter en årrække i udlandet...

Basketligaen

Den danske landsholdsanfører Chanan Colman er alt andet end afvisende for at vende hjem til Danmark allerede denne sommer, hvor særligt barndomsklubben BMS Herlev...