fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

CSKA Moscow

Efter kontroversielt skifte til Rusland: Jonas Jerebko bryder tavsheden og undskylder

Efter et års tavsheds fortæller Jonas Jerebko, der efter den russiske invasion af Ukraine skiftede til CSKA Moskva, i et eksklusivt interview med det svenske nyhedsbureau TT, at han fortryder beslutningen om at skifte til det russiske hovedstadshold.

Foto: cskabasket.com.

Mens spillere på stribe, herunder danske Iffe Lundberg, forlod Rusland og afbrød samarbejdet med deres russiske arbejdsgiver i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine , tog nogle spillere turen den anden vej.

En af disse var den svenske basketballstjerne Jonas Jerebko.

Jonas Jerebko, der har ti sæsoner i NBA på sit cv, valgte i marts 2022 at skrive under på en opsigtsvækkende aftale med CSKA Moskva – selvsamme klub som Iffe Lundberg og holdkammeraterne Tornike Shengelia og Daniel Hackett forlod ved at købe sig selv ud af deres kontrakt.

Det kontroversielle skifte af den i dag 36-årige svensker skabte røre, og beslutningen om at skifte til Rusland kort efter landets invasion af Ukraine fik store konsekvenser for Jerebko, der både blev udelukket fra det svenske basketballforbund og mistede sponsoraftaler med virksomhederne Nocco og Vitamin Well.

Det svenske basketballforbund meldte dengang ud, at Jerebkos skifte strider med deres værdier, og derfor var han ikke velkommen på landsholdet.

Jerebko var kort sagt erklæret persona non grata af det svenske basketballforbund.

“Jeg traf et forkert valg”

Nu, over et år senere, har Jerebko i et ekslusivt interview med det svenske nyhedsbureau TT for første gang sat nogle ord på sin beslutning om at skifte til Moskva, skriver det svenske medie Aftonbladet.

“Jeg er faktisk meget nervøs for at tale om det her,” fortæller Jerebko ifølge Aftonbladet.se.

“Det, jeg vil sige til det svenske folk, er, at jeg undskylder. Jeg traf et helt forkert valg. Jeg tænkte kun på basketball, og det var forkert,”

“Jeg var i tvivl fra starten, men på det tidspunkt havde jeg ikke spillet i halvanden år. Jeg ville bare spille igen. Jeg ser nu, hvor forkert det var. Jeg ville ikke gøre det igen – jeg fortryder det,”

Jerebko, der i 2019 var på Golden State Warriors-holdet, som spillede sig i NBA-finalerne, fortæller i interviewet, at han ikke havde andre realistiske tilbud end det, han fik af CSKA Moskva, så da han gik med drømmen om et NBA-comeback, så han det som sin bedste mulighed.

Forstod du ikke, at skiftet til Rusland ville få konsekvenser for dig?

“Jeg tænkte kun på basketball. Jeg ved, at jeg er et forbillede for mange, og at mange ser op til mig. Når jeg ser tilbage på dette, kan jeg sige, at jeg aldrig ville gøre det igen,” siger han.

Jonas Jerebko har siden opholdet hos CSKA Moskva været klubløs og er ej heller blevet udtaget til den svenske landsholdstrup. I alt blev det til 16 kampe hos Moskva.

Læs det fulde interview med Jerebko her.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Efter at have været klubløs, siden han havde kontraktudløb med Leyma Coruña i sommer, har Sebastian Åris nu fundet sig en ny klub. Åris...

Eurobasket

Trods en stærk første periode af Danmark blev det en serbisk storssejr søndag aften i Beograd.

Internationalt

Marcus Engelhardt Møller fik en drømmedebut på det danske landshold, da han torsdag blev topscorer mod Serbien, og stortalentet er ikke overraskende meget glad...

Eurobasket

Iffe Lundberg og Darko Jukic er stemplet ind i den danske landsholdstrup, der søndag møder Serbien. Således glider Liam Churchill og Bakary Dibba ud...

Bayern Munich

Andreas Obst skrev EuroLeague-historie, da han fredag sænkede 11 treere mod FC Barcelona.

Crvena Zvezda

Torsdag aften var der serbisk derby på programmet, da Iffe Lundberg og Partizan Beograd mødte bysbørnene Crvena Zvezda. Partizan med Lundberg i en hovedrolle...

Eurobasket

Serbien fik den sejr, de kom efter, da de torsdag besejrede Danmark i Farum Arena. Du kan se highlights fra opgøret herunder.

Eurobasket

Serbien levede op til favoritværdigheden, da de i Farum Arena torsdag aften besejrede Danmark med 52-72. Trods nederlaget kunne Danmark være tilfredse med flere...