Matt Bonds havde en vild sæson, da han i 2017/18-sæsonen satte alle konkurrenter til vægs. Han blev mest scorende spiller (22,4 point), spilleren med næstflest rebounds (9,5 rebound) og højeste effektivitet (23,4 effektivtet).
Efter den personligt succesfulde sæson skiftede han sidste sommer Hørsholm ud med franske Maritime Boulogne fra den tredjebedste række, NM1.
Klubben nåede helt til semifinalen, og 24 årige Bonds nåede at spille 41 kampe og scorede i snit 14,6 point, tog 9,6 rebound, lavede 3,2 assist og 1,6 steal.
Det har nu givet Bonds en kontrakt hos japanske Saga Ballooners. De hører til daglig til i B3, den tredjebedste række.
Klubben er ganske ny. Den blev stiftet i sommeren 2018 og har først for nyligt fået licens til at kunne spille i B-League ligasystemerne.
I cheftrænerrollen er den tidligere Los Angeles Lakers-spiller, Sasha Vujicic, der kom til sidste år med næsten 10 sæsoner i NBA i bagagen.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































