Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

VIDEO: Kneben Team FOG Næstved sejr i Hørsholm onsdag aften

På trods af at Hørsholm 79ers kun stiller op med omtrent otte mand i de seneste par kampe formår de alligevel at presse de fleste hold. Senest måtte Team FOG Næstved føle dette pres indtil allersidste sekund af kampen.

Mathias Bak Christensen - Emil Hyltoft Eriksen

Team FOG Næstved så ud som et hold der ville vinde kampen, men alligevel lader de værterne fra Hørsholm komme tæt på, og gøre det hele mere dramatisk end nødvendigt.

Næstved kunne have lukket opgøret med 13 sekunder tilbage, da Morgan Sabia kommer på linien. Men sådan gik det ikke til idet han brænder begge forsøg. Heldigt for Næstved brænder Brenton Butler dog efterfølgende på et trepointsskud, og først der er kampen slut, og Næstved vinder 90-92.

– Jeg ved ikke rigtig, hvorfor vi ikke lukker kampen. Jeg føler, at vi har kampen under kontrol, selv med et par minutter igen, men så scorer de et par store treere, og vi kan til gengæld ikke købe en scoring i den anden ende. Vi fik gode og åbne skud til sidst i kampen, men vi kunne ikke eksekvere, og dermed kunne de hente vores forspring, udtaler Mathias Christensen til Fullcourt efter kampen.

Bogdan Karaicic fik tidligere på ugen en dags karantæne, og det betød comeback til Geof Kotila på cheftræner posten i en enkelt kamp. Gensynet med Mathias Christensens gamle træner var en succes, fortæller den unge forward.

– Det var fint at blive coachet af Geof igen. Han gjorde det godt som stand-in i stedet for Bogdan, og han har helt sikkert ikke glemt, hvordan man skal handle og agere på sidelinjen, slutter Mathias med at fortælle til Fullcourt.

Læs også: Værløse tæt på at knække SISU – rutinen tog over og vandt

Nordsjællænderne fra Hørsholm kunne sagtens have snuppet en sejr i denne kamp, men blandt andet en brand varm Luciano De Souza med 6/9 treere i kampen sørgede for at det skulle ende anderledes.

– De skyder godt fra treeren idag og har heldet i afslutningerne, hvor vi desværre misser nogle afgørende skud. Efter en skidt første halvleg kommer vi godt ud fra pausen, men hver gang vi kommer tæt på sætter de som nævnt nogle vigtige skud, udtaler den unge Daniel Mortensen til Fullcourt efter kampen.

Netop Daniel Mortensen der har haft en positiv fremgang i denne sæson, og var værternes bedste spiller på dagen med hele 28 point, 7 rebounds, 2 steals og 1 assist. Frederik Hougaard var desuden også en af værternes hovedpersoner med 17 point, 7 assists, 3 rebounds og 1 steal.

For Team FOG Næstved var det trekløveren Luciano De Souza med 25 point og 9 rebounds, Alex Murphy med 25 point og 5 assists, 1 steal og 1 rebound samt Mprgan Sabia med 22 point, 3 assists, 2 rebounds og 2 steals der viste sig fra den gode side.

De sidste sekunder af kampen i Hørsholm

(Foto: Emil Hyltoft Eriksen)
(Video: Allan Grønkjær)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.