Allerede i sin første sæson i den bedste danske række, leverede Jonas Bro en fremragende indsats, og Hørsholm 79ers har netop annonceret i en pressemeddelelse at den unge guard fortsætter i klubben til næste sæson.
En første sæson for unge spillere, byder altid på en del op og nedture hvilket også var tilfældet for Jonas. Dog viste han højt niveau, hvor det gjaldt allermest. I serien mod Næstved viste Jonas Bro sin styrke som spilstyre og ikke mindst som skytte. I kamp #4 sænkede Jonas 6 3’ere, hvor 5 af dem kom i første halvleg.
Jonas der som sagt er udset til også at styre 79ers-herrerne i sæsonen 2012/2013, får sportschef Jesper Krone til at udtale at han er sikker på at Jonas kan udvikle sig til at blive en af ligaens bedste guards.
Sidste år havde vi mange nye spillere på holdet, hvilket var tydeligt i forhold til harmonien og stabiliteten på holdet. Med Jonas tilbage kan vi forhåbentlig være mere stabile, da point-guardpositionen jo er enorm vigtig. Jonas havde en god sæson sidste år, men jeg er sikker på, at han vil udvikle sit spil endnu mere, og blive en af ligaens bedste guards.
Jonas spillede sidste sæson hovedsagligt point-guard, men han viste også gode scoringskompetencer. Bl.a. scorede han 17 point mod Værløse, 20 point mod HIC og 20 point mod Næstved i slutspillet. For sæsonen snittede Jonas ca. 26 minutter og 6 point pr. kamp.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































