En ubetydelig kamp mellem Hørsholm 79ers og Horsens IC lørdag eftermiddag, blev alligevel ret så spændene, i og med at nordsjællænderne gav Horsens deres første nederlag efter 24 sejre i træk på udebane af de gule.
Med sejren ryddede Hørsholm 79ers bordet i Basketligaen, eftersom de nu har slået samtlige hold i ligaen, minimum en enkelt gang.
”Horsens var det sidste hold i ligaen, vi ikke har stået, så den var vigtig for selvtiliden. Vi tillader dem kun at score 63 point, hvor de scorer næsten 90 i gennemsnit. Det er uhyre vigtigt for os, når vi ser fremad mod slutspillet,” udtaler Hørsholm 79ers spanske cheftræner Rafa Monclova efter kampen.
Hjemmeholdet startede med lyn og torden mod Horsens IC, der var uden Nimrod Hilliard samt Christian Lindberg der var på bænken dog uden at få minutter på banen , og lagde allerede fundament for sejren i første periode, som de vinder 20 – 8. I anden periode var scoren mere balanceret, før Hørsholm igen i tredje periode trak fra. En periode som de vinder 21 – 12.
Horsens IC hev dog på intet tidspunkt det hvide flag i vejret, og var med under tre minutter igen af kampen, kun bagud med ni point, 70-61. Det lykkedes dem dog ikke at vende kampen, og Hørsholm slår de gule med 79-63.
Både Horsens IC og Hørsholm har en enkelt kamp tilbage i grundspillet. Hørsholm spiller deres sidste opgør mod SISU og er dermed med til at åbne for Gentofte Hallen, som bliver SISU’s nye hjemmebane, imens Horsens IC møder Bakken Bears på hjemmebane. Begge opgør er programsat til tirsdag henholdsvis kl. 18.15 og 18.30.
Foto: Boba Keseric
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































