Første store overraskelse i slutfasen ved EM faldt i dag, da Tjekkiet slog Kroatien i ottendedelsfinalen med 59-80, og er for første gang i landets historie nået så langt.
Kigger man på Kroatiens landshold så har de et af de mest attraktive trupkort med nogle højt profilierede navne. Men navnene har ikke rigtigt levet op til det niveau som der var forventet. Det kroatiske landshold der er det bedste i rigtig mange år i landets historie har nemlig skuffet fælt ved EM.
Dario Saric, Mario Hezonja, Bojan Bogdanovic, Ante Tomic, Roko Ukic, Luka Zoric, Krunoslav Simon, ja vi kunne blive ved. Det kroatiske landshold er i særdelelshed stjernespækket med profiler fra både NBA, og nogle af de allerstørste klubber fra Europa. Men landsholdet har på ingen måder formået at leve op til forventningerne, som der stilles fra både hjemlandet, men også resten af Europa. De har spillet uden karakter og passion.
I den anden lejr, kan man derimod kun læne sig af Jan Vesely, Satoransky, og Schilb. Og netop de tre har båret holdet igennem ved EM. Men til forskel for Kroatien, har de stadig formået at få deres landsholdskammarater iscenesat bedre, og spillet som et hold, hvilket de også viste i dag.
24 turnovers er bare kke godt nok
Netop de tre herrer ledte Tjekkiet foran i første periode til en føring på 13-20, efter Kroatiens vanvittige 6 turnovers i de første ti minutter af kampen. I anden periode fortsatte den tjekkiske dominans, hvor Tjekkiet kom meget lettere til point, end kroaterne der skulle kæmpe for hver bold der gik i kurven efter og lavede altså generelt mange fejl i det offensive spil.
Tjekkiet vinder anden periode med 28-18 og var foran med hele 48-31 ved pausen. Især den 23-årige guard Satoransky viste desuden i første halvleg, hvorfor Barcelona satser så meget på ham med sine 6 point og 7 assists og 2 steals.
I starten af tredje periode røg Krunoslav Simon ud for kroaterne, og sammen med ham røg også kampen og billetten til kvartfinalen for Kroatien, eftersom Tjekkiet fortsatte det fantastiske spil, imens man fik mere og mere ondt af kroaternes spil, der skød under 40% fra gulvet og havde hele 19 turnovers! De slutter i sidste ende af med 24 turnovers mod tjekkiets blot 12, til at krone en fæl præstation af mod et tjekkisk landshold der var klasser bedre.
Jan Vesely var med sin double-double på 20 point og 13 rebounds tjekkiets bedste sammen med Satoransky med sine 10 point og flotte 11 assist samt 5 rebounds. For Kroatien var det Mario Hezonja der var bedst med sine 10 point og 9 rebounds imens Bogdanovic blev topscorer med 12 point.
Tjekkiet vinder kampen 59-80 og skal dermed Serbien onsdag den 16. september.
Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Matthaios
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































