Efter den vigtige sejr over Finland i ottendedelsfinalen ved EM, gav Saša Đorđević sine serbiske tropper en friaften. Og tre af de store profiler, viste også at de har store hjerter.
De tre store serbiske profiler, Kalinic, Raduljica og Erceg valgte at tage en tur igennem Lille’s gader og slappe af og se sig lidt omkring. Men de forventede næppe det scenarie der ventede dem, da de prajede en taxa i Lille’s gader søndag aften.
Læs også: Serbien marcherer videre mod kvartfinalen
Efter en tur i byen, bestemte de sig nemlig for at tage en taxa hjem til hotellet. På vej mod hotellet stopper taxachaufføren dog pludseligt bilen. Dette skete udenfor hans eget hjem, hvor han spurgte de tre profiler om de ikke havde lyst til at komme ind i hans hjem til noget kaffe og kage, og så de kunne møde hans familie.
De tre serbiske profiler kunne ikke sige nej til den venlige og gæstfrie franske taxachauffør, der oprindeligt er fra Tunesien, og de gjorde dermed en familie utrolig lykkelige, og gav dem et minde for livet, ved at takke ja til tilbuddet og besøge dem en sen søndag aften.
Foto: Via Instagram / @nikola_kalina
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.



































































