Krigen mellem FIBA og Euroleague er nået til et så stramt punkt at den seneste udvikling er direkte skadelig for europæisk basketball.
Med oprettelsen af den nye turnering Basketball Champions League håbede FIBA at kunne præsentere den anden bedste klubturnering i Europa. Dette er slået fejl eftersom klubberne på stribe fravælger den nye turnering til fordel for Euroleague og EuroCuppen, som lige nu anses for den bedste og anden-bedste klubturnering.
Klubberne vælger disse to turneringer i og med at begge har opbygget et så stort image, at de ikke ønsker at kaste sig ud i en ny og uafprøvet turnering. Ligeledes er de økonomiske præmier højere i de to turneringer end i FIBA Champions League. Til sammenligning er puljen i Euroleague omkring 40 mio. euro, imens den i Basketball Champions League er 4.4 mio. euro.
Den nye turnering, der blev præsenteret for flere måneder siden, for de europæiske klubber, vakte dog ikke stor interesse for de større europæiske klubber, der meget hurtigt bandt sig i en 10-årig periode til Euroleague, hvorimod de europæiske middelklubber lige nu er igang med at binde sig til EuroCuppen. Og dette er altså ikke noget der falder i FIBA’s smag, der ønsker en åben turneringsformat i Europa. Man kan så omvendt sige, at de selv er skyld i denne udvikling, eftersom de valgte at starte en ny turnering op, for at vælte Euroleague.
Tidligere på måneden valgte ECA så, som står bag både Euroleague og EuroCuppen at sagsøge FIBA for at have presset de europæiske klubber til at vælge side. Og FIBA der føler sig trådt på tæerne, har nu taget et groft skridt videre, og truer i en officiel pressemeddelelse direkte de nationale ligaer i Europa.
Truslen går kort ud sagt på at de nationale ligaer som støtter, og hvor klubberne vælger EuroCuppen fremfor FIBA Basketball Champions League, vil blive sanktioneret med en udelukkelse af landets landshold fra alle turneringer der organiseres af FIBA Europe. Denne trussel gælder dog ikke de 16 klubber der i næste sæson kommer til at spille i Euroleague.
Udklip fra pressemeddelelsen på engelsk ”In response to ECA’s aggressive and illegal behaviour, it was decided that, with the exception of the 16 Euroleague teams, any National Federation that supports ECA’s illegal tying practices by allowing their leagues or clubs to conclude and/or implement agreements with ECA, or any other entity directly or indirectly linked to it, will automatically lose the right to participate in Senior men national team competitions organised by FIBA Europe,” står der i pressemeddelelsen fra FIBA.
Et absurd valg af den europæiske basketball forbund, der i endnu et desperat forsøg prøver at få klubberne og ligaerne til at vælge FIBA fremfor Euroleague og EuroCuppen. Krigen mellem de to organisationer fortsætter altså, imens basketball i Europa lider.
Foto: FIBA.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































