De forsvarende Euroleage mestrer fortsætter den fantastiske stime i turneringen efter sejren over Galatasaray på hjemmebane torsdag aften. Kampen vil dog desværre mest blive husket for boksekampen mellem Mirza Begic og Mensah-Bonsuh.
Olympiacos fortsætter med at dominere i Euroleague efter endnu en sejr. Denne gang over tyrkiske Galatasaray der måtte se sig slået med resultatet 72-54 i Pireaus i Grækenland.
Resultatet betyder at gruppen stadigvæk er åben for samtlige hold, idet det kun er Olympiacos, der med sikkerhed er videre efter 7 sejre og ingen nederlag. På anden pladsen i gruppen finder man netop Galatasaray med 4 sejre og 3 nederlag.
Læs også: 50.000$ i bøde til Jason Kidd for at spilde sodavand på banen med vilje
På trods af sejren, og den flotte stime af grækerne er det alligevel noget helt andet kampen vil blive husket for, nemlig nævekampen mellem Mirza Begic fra Olympiacos og Mensah-Bonsuh fra Galatasaray.
Kampen var allerede afgjort i fjerde periode, og tyrkerne var langt fra en sejr, men alligevel blev stemningen en smule intens, da de to spillere gik efter samme rebound efter efter et straffekast.
De to spillere blev ret så fysiske, da de ramlede ind i hinanden, og det endte med flere slag mellem de to spillere. Begge spillere blev udvist efter episoden. Havde det desuden ikke været for Vassilis Spanoulis, havde de græske fans også invaderet banen for at beskytte deres spiller. Spanoulis beroliget dog fansene så episoden ikke endte med at blive en ren katastrofe.
Se episoden i videoen
(Foto: Flickr – Dionysis Kouris)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































