Topogøret i EuroLeague mellem de to europæiske giganter CSKA Moscow og FC Barcelona, skiftede fra drama til en fuser i fjerde periode.
Takket være Heurtel og Seraphin fulgte Barcelona nemlig fint med deres russiske værter, i godt og vel 35 minutter.
Med halvdelen af fjerde periode igen, var resultatet helt lige 75-75, og kampen levede op til de fulde forventninger. Herefter var det dog som om mørket faldt over øjnene i den catalanske lejr, det gik helt i stå.
Med en 13-0 run til 88-75, og knap 2 minutter igen af kampen, havde værterne fra den russiske hovedstad dermed godt og vel cementeret sejren. En kamp som CSKA sluttede af med at vinde 92-78.
Motoren der drev russerne i sejren over Barcelona, var den amerikanske duo Will Clyburn og Cory Higgins med hhv. 22 og 20 point. Franske Nando De Colo spillede også en forrygende kamp med sine 18 point, 11 assists, 4 rebounds og 4 steals.
I den spanske lejr blev Seraphin og Heurtel topscorer med 11 point hver, imens Adam Hanga og Petteri Koponen blev noteret for 10 point.
Med sejren bi-beholder russerne den delte førsteplads sammen med grækerne fra Olympiacos med 8 sejre og 2 nederlag. Barcelona derimod falder ned på 4 sejre og 6 nederlag på tiendepladsen.
Foto: M. Serbin – Cskabasket.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































