fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Spillere og trænere er enige inden Euroleague-brag: Finalen bliver fantastisk

I morgen kollidere den europæiske basketball sæson når Final Four Finalen i Euroleague løber af stablen i Berlin. En kamp der står mellem de russiske giganter CSKA Moscow, og tyrkiske Fenerbahce.

Det bliver i sig selv en drømmefinale eftersom netop disse to mandskaber har haft en fantastisk sæson i Euroleague. Og det er noget som både trænere og spillere er enige om til dagens pressekonference.

”Vi forventer en svær finale. Begge hold fortjener at være i finalen. Begge har spillet en rigtig god sæson, og vi forventer en fantastisk finale.” udtaler Bogdan Bogdanovic, hvilket Corry Higgins fra CSKA Moscow også er enig i.

”Jeg er glad for at være her og spille den største kamp i denne sæson. Jeg ser frem til en fantastisk finale på søndag,” udtalte amerikaneren.

Corry blev adspurgt om hans gudfar Michael Jordan ved at han spiller finalen i denne weekend, og hvad han synes om dette, svarede han, ”Jeg er sikker på at han er stolt over mig, og at han ved at jeg spiller i finalen, og at jeg vil give alt for at vinde.”

Pressekonference - Euroleague - Final Four 2016 - Boba Keseric

Stor fokus på de to trænere

Selvom det er spillerne der skal på banen i morgen i den store kamp, var der mere fokus fra salen på de to trænere, der har en lang historie bag sig sammen som trænerteam.

De to trænere har nemlig stået i spidsen for Panathinaikos i 13 år som henholdsvis træner og assistenttræner og er rigtig gode venner udenfor banen, hvor de kalder sig selv for brødre. Og det første svar på spørgsmålet om hvorvidt de to trænere har snakket om muligheden for at kunne mødes i finalen, fik da også hele salen til at bryde ud i latter.

Zeljko Obradovic udtalte nemlig køligt: ”Ja, vi ringede til hinanden her i sommers og sagde vi ses i finalen i år.” Herefter blev han mere alvorlig i tonen, og talte om den kommende finale-kamp.

”Jeg er rigtig glad for at vi nåede finalen, og at Fenerbahce bliver det første tyrkiske hold i finalen ved Euroleague. Når det så er sagt så forventer jeg en svær kamp, ligesom mod Laboral Kutxa,” udtalte Fenerbahce’s mange-dobbelte Euroleague vinder, Zeljko Obradovic og fortsætter.

”CSKA er et specielt hold, især når de spiller med Kyle Hines på 5’er positionen. Men alt hos dem starter i forsvaret. Og det bliver rigtig vigtigt at bringe balance i alle aspekter af spillet, for ikke at tillade nemme point,” fortæller den serbiske træner.

Til spørgsmålet hvorvidt den serbiske træner ville fokusere på om at stoppe Nando De Colo i at score, eller Milos Teodosic i at åbne banen op, var Obradovic sikker på at begge dele er svære at stoppe.

Begge ting er svære. Nando er topscorer, og Milos viste igår at han spiller for holdet. Han tænker ikke på om han scorer eller ej, han spiller bare for holdet. De er begge to dygtige spiller,” slutter han af med at understrege.

I den anden lejr, var der også kun rosende ord til CSKA Moscow og staben, fra den græske træner.

”Jeg er selvfølgeligt utrolig glad for at have nået finalen, og ser frem til kampen, efter en lang rejse i turneringen. Vi møder Fener (red. Fenerbahce) for første gang i sæsonen, og vi forventer en svær kamp. De har alt, og så har de en træner, der har stået ved Final Four og i finalen så mange gange. Men vi er her, og vi ønsker det samme som dem.” udtaler Dimitris Itouidis, og afslører at de har fulgt tyrkerne i løbet af hele sæsonen.

”Vi har analyseret Fenerbahce flere gange i løbet af sæsonen. De spiller med mange justeringer i kampen. Og det betyder justeringer hos os, også. De spiller med en filosofi at man kan godt have en plan, men at den plan meget hurtigt kan ryge i skraldespanden. Og det betyder at de skifter meget i kampene, hvilket kan blive en udfordring,” afslutter grækeren med at fortælle.

Fenerbahce spiller på ”hjemmebane”

Tyrkerne havde i semifinalen mod Laboral Kutxa mødt op i stor stil, og der forventes at tallet stiger yderligere søndag aften når finalen skal afgøres. Og netop de kan hjælpe med at tyrkerne stjæler sejren fra russerne.

”Vi stoler på dem. De har skubbet os frem hele sæsonen, og hjulpet os ved at være den sjette spiller på banen.” udtaler Bogdanovic.

Zeljko Obradovic er ligeledes ude og rose klubbens fans, men understreger samtidigt at kampen i sidste ende skal afgøres på banen.

”De er en vigtig del af holdet, og deres støtte er fantastisk. Jeg kan huske at de sidste år kom hen til mig og fortalte at vi har allerede købt billetterne til Final Four. Jeg stod undrende og spurgte dem, hvad mener i, hvordan kunne i finde på at gøre det så tidligt.” udtaler han med et smil på læben.

”De stoler på os, og de gør et fantastisk stykke arbejde på lægterne. Men i sidste ende, bliver alt afgjort 5 mod 5 på banen.

Kampen mellem CSKA Moscow og Fenerbahce står på programmet søndag aften kl. 20.00 i Mercedes Benz Arena i Berlin. Kampen kan ses enten på Viaplay, eller på Euroleague.tv.

Foto: Boba Keseric

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...

Armani Milano

Shavon Shields og Olimpia Milano mister en stor profil til næste sæson, da Nikola Mirotic angiveligt har skrevet under på en kontrakt med AS...

EuroLeague

Ifølge Mundo Deportivo har FC Barcelona sikret sig Virtus Bologna-stjernen Tornike Shengelia på en flerårig aftale.