I aftes stødte Armani Milan og CSKA Moskva sammen i et topopgør i EuroLeague. Kampen var samtidig et opgør mellem Danmarks to stjerner, Shavon Shields og Iffe Lundberg, der stod på hver sin side af banen.
Begge danskere startede kampen på bænken, men kom ind ca. midtvejs i første periode. Milan og Shields var klart overlegne fra start, hvor de også vandt første periode med hele 20 point.
CSKA Moskva fik meget bedre fat i kampen fra anden periodes start. De fik faktisk forspringet ned på fem point, inden Milan igen trak fra.
Iffe Lundberg endte med ikke at se banen i hele anden halvleg, hvor Moskva satsede på de rutinerede kræfter i forsøget på at hente forspringet. De kom tæt på i fjerde periode, men blev stoppet hver gang, når forspringet kom ned på seks point. Shields viste sig frem med vigtige scoringer og en offensiv rebound i de afgørende minutter. Milan kunne trække sig ud af opgøret med en sejr på 76-84.
Shields endte kampen som Milans næstmest scorende spiller med 14 point, mens han også havde 3 rebounds og 2 assists. Iffe Lundberg nåede ikke noget på sine seks minutter på banen.
Med sejren rykker Milan forbi CSKA og overtager andenpladsen i EuroLeague stillingen.
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































