fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

EuroLeague

Optakt til gruppe B i Euroleague – Olympiacos ser allerede frem mod TOP16

Det kan godt være at gruppe B ikke har samme prestigefyldte hold- og spillernavne som gruppe A. Men det bliver en gruppe, hvor det bliver uforudsigeligt at spå, hvem der ender med at få en plads i Top16 runden udover Olympiacos og Anadolu Efes.

Vi fortsætter med at kigge nærmere på Euroleague og de fire grupper, hvoraf første kamp skal spilles torsdag aften. Her er vores tanker om gruppe B.

Vassilis Spanoulis - Olympiacos - Euroleague - Ivica Veselinovic - MojaCrvenaZvezda.net

Vassilis Spanoulis – Foto: Ivica Veselinov – MojaCrvenaZvezda.net

Topkampe mellem Olympiacos og Anadolu Efes

Grækerne er ligeså stærke som altid, og den tre-dobbelte Final Four MVP, Vassilis Spanoulis, skal sammen med sin makker Georgios Printezis, der har to titler i bagagen, forsøge at finde frem til endnu en Final Four og evt. finale i år.

Sidste år tabte de til Real Madrid i finalen med 78-59, og formåede altså ikke at stjæle sejren fra spanierne ligesom de gjorde i 2013 efter et vanvittigt comeback i anden halvleg, for at vinde turneringen.

Olympiacos har skiftet en del ud, hvilket også er kommet lidt til udtryk i den hjemlige liga her i starten af sæsonen. Men bare rolig Giannis Sfairopoulos skal nok få styr på sine tropper, og mon ikke de når langt igen, igen.Ud er blandt andet gået den to-dobbelte Defensive Player of the Year, Bryant Dunston, sammen med Kostas Slouskas og Oliver Lafayette. Ind er så tilgengæld kommet den unge Nikola Milutinov, sammen med Daniel Hackett, Patrick Young og DJ. Strawberry.

Alle sammen er gode forstærkninger, der skal hjælpe dem med at snuppe førstepladsen i gruppen foran Anadolu Efes, der nok er grækernes største konkurrent i gruppe B. Dusan Ivkovic har nemlig siden sin ankomst i klubben, bygget noget stort op. Og er der nogen der kan slå Olympiacos er det netop ham, i og med at han kender græsk basketball ind til knoglerne, efter sine mange år i ligaen, og ikke mindst i Olympiacos hvor det blandt andet er blevet til to Euroleague titler, og to mesterskaber.

Til denne sæson har han bla. beholdt Dario Saric, Nenad Krstic, Furkan Korkmaz, og hentet spillere ind som Alex Tyus, Bryant Dunston fra Olympiacos, Thomas Heurtel, Jon Diebler med flere. Den tyrkiske klub, er derfor ikke en klub man skal undervurdere, og de vil helt sikkert præge toppen af tabellen i gruppe B.

Leo Westermann - FIBA Europe - Castoria - Marchi

Leo Westermann – Foto: FIBA Europe – Castoria – Marchi

Laboral Kutxa, Olimpia Milano og Limoges vil kæmpe om de sidste to billetter

Ved første øjekast virker det umiddelbart, som om at spanske Laboral Kutxa og Olimpia Milano bliver de to hold der får de sidste to billetter til Top16 fasen, MEN. Limoges er altså ikke et dårligt hold, og den franske topklub har samlet en rigtig lækker trup sammen til denne sæson.

Heiko Schaffertzik er blandt andet hentet ind fra Bayern Munchen, sammen med Ali Traore fra Strasbourg. Sammen med den franske landsholdsguard Leo Westermann kommer disse til at bære holdet og forsøge at blive det første franske hold til at nå næste fase siden 2007. Men nemt bliver det dog ikke, da Olimpia Milano og Laboral Kutxa ikke bliver de helt rare modstandere.

Laboral Kutxa har nemlig formået at beholde nogle af deres bedste spillere fra sidste sæson, Mike James, Darius Adams, Toko Shengelia er alle blevet, dog er sidstenævnte skadet, og kommer til at misse nogle af de første kampe. Holdet tæller også navne som franske Mike Tillie, Jaka Blazic fra Crvena Zvezda, Davis Bertans som dog er skadet, og Darko Planninic. Med denne trup håber klubben og cheftræner Velimir Perasovic at få holdet videre til næste fase, hvilket ville være den 14. gang i 15 sæsoner.

Den tredje contender er som sagt Olympia Milano, men her er der altså lidt blandede følelser. Italienerne har hentet ikke mindre end 11 nye spillere ind, og en ny træner i Jasmin Repesa. Deres største udfordring er derfor hurtigst muligt at få både kemien, og spillestillen på plads. Men det kan tage tid.

Charles Jenkins - Crvena Zvezda - Ivica Veselinov - MojaCrvenaZvezda.net

Charles Jenkins – Foto: Ivica Veselinov – MojaCrvenaZvezda.net

For at nævne nogle få har italienerne blandt andet stjålet den serbiske topklubs Crvena Zvezdas fans, yndlingsspiller Charles Jenkins. Derudover er Oliver Lafayette kommet til fra Olympiacos, Milan Macvan fra Partizan Beograd, Simon Krunoslav fra Lokomotiv Kuban, og Andrea Cinciarini fra Reggiana. Kigger man på italienernes trupkort så ser det ikke ringe ud. Men kan de sammen, er det store spørgsmål?

Den Italienske storklub har haft nogle store tider i Europæisk basketball, hvor de blandt andet har vundet Euroleague i 1966, 1987 og senest 1988. Herefter er turen dog været noget så ujævn både for dem, men også for italiensk basketball. Man kan derfor håbe at året i år, kan være begyndelsen på noget stort igen.

Cedevita - Igor Vujanovic - MojaCrvenaZvezda.net

Cedevita – Foto: Igor Vujanovic – MojaCrvenaZvezda.net

Cedevita ensom i bunden

Cedevita ser stærkere ud end nogensinde, efter blandt andet at have hentet Luka Zoric fra Fenerbahce, Jacob Pullen fra Brindisi, James White fra UNICS. Deres styrke viste de sågar i den seneste kamp i ABA Liga hvor de rent faktisk slog KK Crvena Zvezda.

Men de er næppe stærke nok til at blande sig i kampen om billetterne til Top16 fasen. Eneste mulighed er hvis Olimpia Milano skulle floppe fuldstændigt, eller hvis de kan skabe en overraskelse eller to mod Limoges, Laboral Kutxa og Milano.

Foto: RedStarBelgrade.info

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Baskonia

Iffe Lundberg og Partizan Mozzart Bet Beograd led et bittert nederlag på 88-82 i torsdagens EuroLeague-sæsonåbner mod spanske Baskonia.

EuroLeague

Den franske basketstjerne Evan Fournier, som for nyligt er blevet præsenteret i Olympiacos Piraeus, skulle ikke bruge længe på at fange mediernes opmærksomhed. Franskmanden...

EuroLeague

Med en måned igen til sæsonstarten i EuroLeague har Partizan Beograd Mozzart Bet Beograd allerede solgt 11,000 sæsonkort.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

Armani Milano

Shavon Shields er blevet udnævnt som ny kaptajn for Olimpia Milano sammen med Pippo Ricci.

EuroLeague

Maria Jespersen skifter til polske KGHM BC Polkowice, der deltager i den stærkeste europæiske klubturnering.

Charlotte Hornets

Den serbiske forward Aleksej Pokusevski har skrevet under på en treårig aftale med Partizan Mozzart Bet Beograd, beretter Mozzart Sport.

ASVEL

Dansk-israelske Noam Yaacov er igen blevet lånt ud af det franske EuroLeague-hold LDLC ASVEL - denne gang til Hapoel Tel Aviv.