Efter den overraskende store sejr mod Fenerbahce i sidste uge, fik italianerne fra Olimpia Milano pillet Baskonia ned på jorden igen her til aften.
Spanierne slog i sidste runde det tyrkiske storhold med overraskende 86-52. Men i dag var Baskonia langt fra på samme niveau, da de tabte med 88-76 til EA7 Emporio Armani Milan.
Italienerne har efter en negativ stime på tre sejre nu har vendt op og ned på resultaterne, med to sejre i træk i Euroleague
Figthervilje var ikke nok for Baskonia
En stærk første periode af italienerne viste sig at blive altafgørende for kampen. Olimpia Milano vandt de første ti minutter med 27-17, hvilket altså var mere end rigeligt til at stresse spanierne nok til at de ikke kunne vende tilbage i opgøret. Ved halvleg er resultatet 49-35.
Baskonia viste stor fightervilje i løbet af hele kampen, men hver gang de scorede, svarede Olimpia Milano igen med point i den anden ende. I fjerde periode indledte de ét sidste forsøg, men en sejr var en umulig mission mod Milano der skød henholdsvis 50% og 43.5% for to og tre point.
Bedste mand hos Olimpia Milano var Rakim Sanders med sine 19 point, 3 rebounds og 1 assists, efterfulgt af Ricky Hickmann med sine 13 point, 3 assist og 2 rebounds. Alessandro Gentile lagde stærkt fra start med 7 point i første periode, og
For spanierne spillede amerikaneren Shane Larkin endnu en fantastisk kamp med sine 21 point, 9 assists, 4 rebounds og 4 steals. Tyske Johannes Voigtmann stod for 16 point og 6 rebounds, imens Andrea Bargnani fik 12 point og 4 rebounds.
Begge hold har denne sommer haft rigtig store udskiftninger i truppen, og dette har man også kunne se i turneringens første syv kampe. Ingen af de to hold har spillet stabilt, og begge mandskaber er tydeligvis stadivæk i en opbygningsfase.
Både EA7 Emporio Armani Milan og Baskonia har dog potentiale til store ting i turneringen, så det er i den grad værd at holde øje med dem.
Læs også:
Top 10 højdepunkter fra sjette runde i Euroleague
Nedturen fortsætter for Fenerbahce det blev ydmyget af Baskonia
Foto: Olimpiamilano.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































