EuroLeague-sæsonen kulminerede denne søndag aften i Istanbul, hvor Fenerbahce og Olympiacos stod overfor hinanden i finalen, for første gang nogensinde i historien, i en kulisse der er svær at beskrive med ord.
Der var ingen tvivl om hvem, der var på hjemmebane i Sinan Erdem Arena. De godt og vel 14.000 tyrkiske tilskuere overdøvede alt hvad de ”små” 2.000 grækere, havde at sige fra deres hjørne. Og sikke en fest de fik sig, da de sidste sekunder af kampen var overstået.
Tyrkerne leverede nemlig en historisk sejr på 80-64 over Olympiacos, i EuroLeague-finalen. Fenerbahce vandt dermed EuroLeague trofæet for første gang i klubbens historie, og blev samtidigt det første tyrkiske hold nogensinde, til at vinde turneringen.
Ikke nok med det, kunne den legendariske serbiske træner Zeljko Obradovic, der snart kan betegnes som guddommelig, skrive sit niende EuroLeague titel på CV’et. Og hvor ellers skulle den komme, end det samme sted han vandt sin første titel som træner i turneringen med Partizan for 25 år siden i Istanbul.
Ikke overraskende var der kort tid efter medaljeoverrækkelsen, en KÆMPE fest foran Sinan Erdem Arena i Istanbul – Se bare herunder.
Artiklen fortsætter under videoen
Fenerbahce formåede at gøre det CSKA ikke kunne
Fenerbahce formåede i kampen at opretholde et højt tempo der knuste Olympiacos. Forsvaret kunne slet ikke følge med længere, efter de to første perioder, imens helten fra semifinaleopgøret mod CSKA Moscow, Vassilis Spanoulis, blev isoleret til blot 9 point i opgøret.
Kampen startede med et brag i den fantastiske kulisse, da Jan Vesely med et alley-opp dunk kunne sætte de første point på tavlen for Fenerbahce. Nikola Kalinic fortsatte kort tid efter, hvor han slap fra semifinalen, med den ene trepointsscoring fra hjørnet, efter den anden.
Fenerbahce virkede ustoppelige i de første minutter af kampen, og var halvvejs inde i første periode foran 16-8. Vassilis Spanoulis formåede dog at sætte en dæmper på Arenaen med sin trepointsscoring, før tyrkerne stak helt af.
Tyrkerne holdte dog et højt tempo i kampen, hvilket Olympiacos tydeligvis ikke brød sig om. Grækerne forsøgte hele tiden at lægge en dæmper på spillet, men fejlede gang på gang, i og med tyrkerne udnyttede, det frie rum fra distancen, og under kurven på grund af det lynhurtige spil. Efter ti minutters spil var Fenerbahce foran 26-18.
I anden periode begyndte Olympiacos også at søge deres muligheder i kampen bag trepointslinien, men skulle bruge hele tre forsøg før den endeligt gik i kurven. Samtidigt begyndte grækernes forsvar endeligt at virke, imens Fenerbahce i mellemtiden smed dumme bolde væk, der gjorde at Olympiacos kom tættere og tættere på (29-25).
Situationen blev heller ikke bedre for tyrkerne, der ikke kunne ramme nemme skud under kurven. Heldigvis havde de en Bogdan Bogdanovic, der med fem hurtige point til 34-25 igen skabte lidt luft mellem de to mandskaber, med lidt over fire minutter igen før pausen.
Olympiacos holdte sig i live af kampen, men det var ikke med hjælp fra Vassilis Spanoulis, der efter sine seks point i første periode, ikke kunne finde vej til kurven. Khem Birch sætter de sidste point i anden periode til resultatet 39-34, og alt er stadigvæk åbent.
Tredje periode åbnes op med en ren trepointskamp. Først Bobby Dixon (Fenerbahce), og herefter to gange fra Mantzaris (Olympiacos) 44-40 til Fenerbahce.
Nikola Milutinov begyndte halvvejs inde i perioden, at hive store skud op af lommen i posten når hans holdkammarater nu ikke kunne, med 4 point i træk under kurven. Men hver gang at grækerne nærmer sig, slår Fenerbahce igen. Som svar på hans spil, bliver Pero Antic smidt ind for første gang i kampen, til stor begejstring for de tyrkiske fans. Endnu større bliver begejstringen få sekunder efter, da Luigi Datome udvider føringen til 57-44 med sin trepointsscoring.
Med to vigtige blocks i træk, sørger årets forsvarsspiller i EuroLeague, Ekpe Udoh, at Fenerbahce inden kampens sidste ti minutter fører 60-48.
I fjerde periode fortsætter Fenerbahce med at øge grebet om gæsterne fra Olympiacs i forsvaret. Imens sætter Luigi Datome og Pero Antic nogle store skud fra distancen, til kampens hidtil største tyrkiske føring på 18 point (68-50).
Vassilis Spanoulis kæmper i mellemtiden på at finde det tunge skyts frem, som i kampen mod CSKA Moscow, men fejler, gang på gang. Først med tre minutter igen af kampen lykkedes det for ‘’Kill Bill’’ at ramme kurven. Men her er det hele forsent. Fenerbahce ender med at vinde kampen 80-64, og kunne dermed krones, som Europas nye konger i klubbasket.
Final Four MVP blev ikke overraskende Ekpe Udoh, efter endnu en fantastisk præstation med sine 10 point, 9 rebounds, 5 blocks, og 4 assists.
Serbiske Nikola Kalinic, der gav Ekpe Udoh konkurrence til stregen i kampen om MVP-titlen, spillede ligeledes en stor opgøret med sine 17 point, 5 rebounds og 5 assists, imens unge Bogdan Bogdanovic ligeledes blev noteret for 17 point.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































