fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

EuroLeague

Final Four: Real Madrid – Fenerbahce Ulker, rutinen møder debutanterne

Når Final Four i aften skydes igang vil ét af de fire hold have hjemmebane. Der er tale om Real Madrid der i to år i træk har spillet sig i finale, men ikke har formået at vinde trofæet.

I 2013 blev de totalt overrumplet af Olympiacos der lavede et 20+ run i anden halvleg for dermed at stjæle trofæet, efter Real Madrid i første halvleg havde sat sig på en ‘’sikker’’ kurs til at vinde turneringen.

Året efter var det Maccabi Tel Aviv der overraskede ‘’Los Blancos’’ der var tippet til igen at vinde. Men igen gik det galt, og igen glippede trofæet. Er i år året? Måske, men først skal de forbi Fenerbache Ulker, der har været mere end imponerende i denne sæson.

Det Tyrkiske mandskab er mindst ligeså oplagte til at tage trofæet i år. De har for første gang i klubbens historie spillet sig til Final Four i Euroleague, og hvem andre end den legendariske, mest succefulde træner i Europa, og altid karismatiske Zeljko Obradovic skulle gøre det. Obradovic har i alt 8 Euroleague titler og er på jagt efter den 9, og et eller andet sted er han overrasket over hvad hans hold har præsteret i denne sæson.

– Real har været mestre otte gange i turneringen, CSKA seks, og Olympiacos tre gange. Da vi ankom til Madrid spurgte jeg mine drenge, hvad i alverden vi laver i denne gruppe ved Final Four,

Netop Zeljko Obradovic var rent faktisk manden der sørgede for at give Real Madrid deres seneste trofæ helt tilbage i 1995, da han stod for holdet i årene 1994-1997. Siden da hard et ikke lykkedes for Real Madrid igen at genvinde turneringen. Som om denne skæbne ikke er pudsig nok, så var Real Madrids nye coach, Pablo Laso, rent faktisk guard under Obradovic i midten af 90’erne.

Rutinen møder debutanterne

Kampen mellem de to mandskaber kan betegnes som de rutinerede, mod debutanterne i Final Four. Madrid har været der før, og har en håndfuld rutinerede spillere, imens Fenerbahce er nye, og godt og vel ingen af spillerne har prøvet at nå så langt før.

De to hold spiller desuden forskellige typer basketball. Fenerbahce kan godt lige at organisere sig på banen, og udnytte angrebet, imens Real Madrid spiller med utrolig højt tempo, og har utrolig mange gode skytter. Dog ændrer det dog ikke på at begge hold med det spil de har leveret kunne spille sig i finalen, søndag aften.

Fenerbahce har samlet en række talentfulde spillere sammen, som i denne sæson altså har leveret varen. Efter en fantastisk sæson kan Fenerbahce i dag nemlig prale over at have ligaens MVP på holdet, Nemanja Bjelica, og ikke mindst ligaens Rising Star for andet år i træk, Bogdan Bogdanovic. Derudover har de den tidligere NBA-spiller Jan Vesely, og Andrew Goudlock samt den rutinerede Nikos Zisis, samt Ricky Hickmann der sidste år vandt turneringen med Maccabi Electra. Sidst men ikke mindst de tyrkiske landsholdsspillere Oguz Savas, Emir Preldzic, Semih Erden, Serhat Cetin og stortalentet Kenan Sipahi.

I den anden lejr har man dog sidste sæsons MVP, Sergio Rodriguez, og hans makker Sergio Llull der i den grad styrer showet i Madrid, og som elsker at spille i høj tempo, og fodre deres holdkammarater med enten Alley-oops eller frie skud fra hjørnet. Sammen med Rudy Fernandes og Felipe Reyes udgør de godt og vel halvdelen af det spanske landshold. Udover de spanske profiler har Real Madrid også hentet to tidligere NBA spillere i Andres Nocioni og Gustavo Ayon. Den altid skydeglade Jaycee Caroll, og solide og rutinerede græker Ioannis Bourousis under kurven, krydret med amerikanerne K.C Rivers og Marcus Slaugther.

Real Madrid og Fenerbache Ulker står i aften overfor hinanden for første gang i tre år, men meget har altså ændret sig siden da. Statistikken mellem de to mandskaber fortæller at Madrid har haft mest success i deres møder, med hele 9 sejre, imens tyrkerne kun har vundet 3 gange. Begge mandskaber har dog været suveræne i denne sæson og har henholdsvis 22 sejre og 6 nederlag (Madrid) og 22 sejre og 5 nederlag (Fenerbahce).

Der er dog mest pres på Real Madrid der som sagt har rutinen, imens der ikke forventes så store ting af Fenerbahce i og med at de ikke har været der før, og langt de fleste af spillerne er i Final Four for første gang.

Kampen vurderes 50/50 på trods af Real Madrids rutinerede og stjernespækkede hold. Fenerbahce har haft en ligeså god sæson som Real Madrid, og det kan derfor ikke blive andet end et spændende opgør.

Kampen mellem Real Madrid og Fenerbahce står på programmet kl. 21.00 i aften, fredag, lige efter at kampen mellem CSKA Moscow og Olympiacos er afslutter som i øvrigt starter kl. 18.00.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

EuroLeague

Den franske basketstjerne Evan Fournier, som for nyligt er blevet præsenteret i Olympiacos Piraeus, skulle ikke bruge længe på at fange mediernes opmærksomhed. Franskmanden...

EuroLeague

Med en måned igen til sæsonstarten i EuroLeague har Partizan Beograd Mozzart Bet Beograd allerede solgt 11,000 sæsonkort.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

Armani Milano

Shavon Shields er blevet udnævnt som ny kaptajn for Olimpia Milano sammen med Pippo Ricci.

EuroLeague

Maria Jespersen skifter til polske KGHM BC Polkowice, der deltager i den stærkeste europæiske klubturnering.

Charlotte Hornets

Den serbiske forward Aleksej Pokusevski har skrevet under på en treårig aftale med Partizan Mozzart Bet Beograd, beretter Mozzart Sport.

ASVEL

Dansk-israelske Noam Yaacov er igen blevet lånt ud af det franske EuroLeague-hold LDLC ASVEL - denne gang til Hapoel Tel Aviv.

Boston Celtics

Iffe Lundberg havde et kontrakttilbud på bordet fra Boston Celtics, men valgte Partizan Belgrade på bekostning af de 18-dobbelte NBA-mestre.