fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Fenerbahce forstærker sig med tidligere første pick i NBA-draften

Euroleague-mandskabet Fenerbahce Istanbul har i denne uge hentet det tidligere første pick fra NBA-draften i 2013, canadiske Anthony Bennett.

Vicemestrene fra sidste sæson har ikke just leveret varen i år i Euroleague. Sidste år dominerede det tyrkiske storhold turneringen, og gik igennem gruppespillet med en score på 8-2. I Top 16 runden var de ligeså dominerende med 11-3, imens de i kvartfinalen fejede Real Madrid af banen med tre sejre ud af tre mulige.

Ved Final Four slog de Baskonia (red. tidligere Laboral Kutxa), hvorefter de tabte finalen til CSKA Moscow. Men i denne sæson, har tingene ikke helt klinget på banen.

Efter 17 kampe har de blot vundet 10 og tabt 7, hvilket kun er nok til en sjetteplads på tabellen. Senest tabte de torsdag aften til serbiske Crvena Zvezda i Beograd med 75-73. Derfor er det heller ikke overraskende at tyrkerne har valgt at reagere på de knap så gode præstationer.

Anthony Bennett forstærker Fenerbahce

Anthony Bennett bliver manden der skal forsøge at løfte niveauet i den tyrkiske storklub, men i første omgang skal han løfte sit eget spil. Det har nemlig været langt fra en drømme-karriere for den 23-årige canadier, der slet ikke har fundet sig til rette i NBA.

Bennett blev lidt overraskende valgt af Cleveland Cavaliers med 1. picket i NBA draften i 2013. Han blev dermed den første canadier til at blive draftet nummer et. Selvom det var en svag draft, blev han valgt over spillere som Giannis Antetokounmpo og Victor Oladipo.

Siden sin ankomst til verdens bedste liga, har tingene dog ikke ligefrem kørt på skinner for den canadiske forward. Han blev nemlig ikke den store succes man havde håbet på i Cleveland, og det samme gjaldt året efter i Minnesota Timberwolves (2014-2015).

I sidste sæson (2015-2016) spillede han begrænsede minutter for Raptors, og måtte lade sig nøjes med kampe for klubbens D-League hold. Denne sommer skiftede han så til Brooklyn Nets, hvor det var samme scenarie som i forrige sæson.

For få dage siden valgte Nets så at waive Bennett eftersom han ikke har vist tegn på at have evnerne eller potentialet til at spille i NBA.

Nu får Bennett dog alligevel muligheden for at vise sig på den internationale scene, hvor han skal spille med en række tidligere NBA-spillere i form af Ekpe Udoh, Jan Vesely, Gigi Datome, og Pero Antic.

Samtidigt kommer han til at blive coachet af serbiske Zeljko Obradovic, den mest vindende træner i basketball historien. En træner der er kendt for at udvikle sine spillere, og en træner der måske kan vende skuden for Bennett.

Anthony Bennett forventes at få debut i Fenerbahce-trøjen i løbet af næste uge.

Læs også

Storholdenes værste mareridt i Euroleague, Beograd!

Teenage-fænomenet Luka Doncic – Er han virkelig kun 17 år gammel?

Real Madrid sled sig til sejr mod Maccabi Tel-Aviv

Foto: fenerbahce.org

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...

Armani Milano

Shavon Shields og Olimpia Milano mister en stor profil til næste sæson, da Nikola Mirotic angiveligt har skrevet under på en kontrakt med AS...

EuroLeague

Ifølge Mundo Deportivo har FC Barcelona sikret sig Virtus Bologna-stjernen Tornike Shengelia på en flerårig aftale.