fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

EuroLeague suspenderer tre kampe i 5. spillerunde

Covid-19 fortsætter med at besværliggøre afviklingen af alle sportslige arrangementer, og tirsdag kunne Turkish Airlines EuroLeague meddele, at hele tre kampe i 5. spillerunde er udsat på grund af coronaudbrud.

Verdenssituationen er langt fra ideel, til at afvikle en omspændende basketballturnering på tværs af de europæiske landegrænser, og i løbet af de seneste uger, har vi oplevet flere klubber, kun har været i stand til at stille op med otte spillere på kampdage. Værst er det gået udover Zenit St. Petersborg, der blev taberdømt 20-0 både i runde 4 og 5, da de ikke kunne leve op til minimumskravet af antal spillere i en kamptrup grundet Covid-19.

Covid-19 presser på i basketballhallerne

Tirsdag eftermiddag sendte Turkish Airlines EuroLeague en pressemeddelelse ud, hvor de oplyste, at tre kampe i 5. spillerunde er midlertidigt suspenderet.

De tre pågældende kampe er; Zenit St. Petersborg vs. AX Armani Exchange Milan, ALBA Berlin vs. TD Systems Baskonia Vitoria-Gasteiz og Anadolu Efes Istanbul vs. LDLC ASVEL Villeurbanne.

Både Zenit St. Petersborg og LDLC ASVEL Villeurbanne, har anmodet om at få deres respektive kampe suspenderet og i stedet afviklet en anden dag, da de to hold ikke har kunne stille med otte spillere i kamptruppen grundet coronaudbrud internt i klubberne.

ALBA Berlin har anmodet om at få deres kamp suspenderet og udsat, da tysk lovgivning pålægger dem at gå i karantæne efter at have været i kontakt med coronasmittede, og derfor heller ikke kan imødegå kravet om mindst otte spillere i kamptruppen.

Regelændringer for 2020/21

Efter specielle regelændringer for sæsonen 2020/21, som er indført på baggrund af Covid-19, kan kampdatoerne for de pågældende kampe flyttes op til tre gange, i håbet om at få afviklet så mange kampe som muligt.

EuroLeague Basketball vil kontakte de pågældende klubber og koordinere en ny dato for de tre kampe.

Skulle kampene ende med at blive rykket mere end tre gange grundet suspendering, kan holdet der anmoder om at få kampene suspenderet i værste fald ende med at blive taberdømt, som vi så det i sidste uge med Zenit.
Noget der på ingen måde er ønsketænkning for nogen parter, og i værste tilfælde kan ødelægge en hel sæson for et lovende hold.

Bedste eksempel er Zenit, der startede sæsonen med to flotte sejre over Anadolu Efes og Barcelona, men nu har tabt de seneste to kampe alene på grund af Covid-19. Fortsætter dette mønster, kan flere hold i ligaens midterfelt ende med en billig billet til sæsonens slutspil. Hvorvidt det ville give en positiv og overraskende effekt er tvivlsomt, da det som udgangspunkt ville sænke niveauet i kampene og skabe en lavere chance for et upset i de tidlige slutspilsrunder.

5. runde

På trods af vanskelligheder med Covid-19, vil de resterende 6 kampe i 5. spillerunde stadig blive afviklet som planlagt, startende med topopgøret mellem Zalgiris Kaunas og Valencia torsdag klokken 19.00.

Runden afsluttes fredag aften med et brag af en klassiker når FC Barcelona på hjemmebane tager imod Real Madrid.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...