Det drejer sig om Panathinaikos-spilleren Keith Langford og Baskonia-spilleren Jayson Granger, der begge er kommet med kritiske kommentarer i forbindelse med den første kamp i hver af holdenes serier mld henholdsvis Real Madrid og CSKA Moskva.
Begge spillere får en spilledags karantæne, der gør dem ukampdygtige i kamp tre. Yderligere har de fået en bøde på 2.500€. Det var kommentarere omkring dommerpræstationerne, der har fået EuroLeague til at reagere. Langfords kommentarer kom til reportere efter opgøret i Madrid, mens Grangers udtalte sig via et tweet, der efterfølgende blev slettet.
Også Panathinaikos’ træner, Rick Pitino, var i søgelyset, men han er sluppet uden yderligere repressalier.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































