Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

En enkel større overraskelse i Euroleague – Flere favoritter i knæ

Efter blot en runde af årets udgave af Euroleague, kan man godt og vel konstatere en noget spændende sæson i vente.

Nizhny Novgorod og Dinamo Sassari spillede en aldeles spændende og historisk kamp, hvor italianerne lagde stærkt ud i deres debut mod russerne fra Novorod. Hjemmeholdet lod sig dog ikke bare sådan ryste af, og leverede stort comeback efter at have været beggud med 17 point (9-26). Hjemmeholdet vinder 88-86 i en kamp der ligeledes var deres debut i Euroleague.

Fenerbahce Ulker som vi for nogle uger siden prognoserede stor succes i Euroleague med et efterhånden rigtig stærkt hold for denne sæson vandt deres første opgør mod EA7 Emporio Armani på hjemmebane efter at italianerne havde ydet dem stor modstand i løbet af hele kampen som til sidst går i ekstra tid.

Tyrkerne startede ellers flot i første periode, men som i de forhenværende mange sæsoner viste italianerne anført af Alessandro Gentile at de ikke er til at spøge med, da de kom tilbage i kampen i anden periode. Anden halvleg bliver noget så sløv af begge hold, der ikke rigtigt kan ramme kurven, og hvor der blot scores 31 point i tredje og fjerde periode (16-15). I ekstra tiden er det tyrkerne der er stærkest og vinder dermed kampen 77-74.

Husk at man desuden stadig kan nå at købe adgang til Global Pass med 33% rabat, og få adgang til alle kampene i Euroleague.

630x81

Serbiske KK Crvena Zvezda stod for overraskelsen

Med et ungt hold med masser af nye spillere, som fx. landsholdspillerne Nemanja Dangubic, Nikola Kalinic og Stefan Jovic, stod KK Crvena Zvezda for ugens overraskelse. Der var på forhånd dømt en tæt kamp, med Galatasaray som favoritten i denne kamp – Sådan gik det dog ikke helt til for tyrkerne der har investeret flere millioner i basketballklubben de seneste par år.

Tyrkerne faldt nemlig meget hurtigt sammen i kampen, og hjemmeholdet anført af kæmpen Boban Marjanovic der i øvrigt blev rundens MVP med sine 22 point, 10 rebounds og 2 blocks, havde ikke det store besvær med at hive sæsonens første sejr hjem på hjemmebane i Beograd foran omkring 20.000 tilskuere med resultatet 76-68. Serbernes nye amerikaner Marcus Williams der denne sommer skiftede Lokomotiv Kuban ud med den serbiske hovedstads klub havde ligeledes en god kamp med sine 15 point, 7 assists og 4 rebounds.

Flere favoritter i knæ

Panathinaikos, Real Madrid og Barcelona og CSKA Moscow plejer ikke at have de store problemer i turneringen mod de ”små” hold. Men i denne runde var det kun russerne fra CSKA Moscow der vandt sikkert over Alba Berlin 68-84. De tre andre storhold skulle kæmpe med næb og klør for at få en sejr.

Panathinaikos tog på hjemmebane imod debutanterne fra Polen PGE Turow. En kamp som de SKULLE have vundet sikkert, endte med et snæver sejr på blot 84-77. PAO manglede dog i denne kamp deres nye guard DeMarcus Nelson som er ude med en skade. Ligeledes spillede deres ærkerivaler fra Olympiacos også en alt for tæt kamp mod Valencia, som de i sidste ende vinder 68-71 på udebane i Spanien.

Læs også: Euroleague is coming – Åbingskamp i aften

Real Madrid var ligeledes langt fra imponerende i deres åbningskamp mod litauerne fra Zalgiris Kaunas, som de blot vinder 81-70. Madrid har en tendens til at flyve let over de mindre hold i Euroleague, men dette var altså ikke tilfældet i en kamp på hjemmebane, hvor de rent faktisk taber de to første perioder til litauerne.

Eneste hold mellem disse fire der har en god undskyldning for at spille en tæt kamp er Barcelona som mødte et Bayern München hold der er stærkere end nogensinde. Det tyske tophold har oplevet en positiv fremgang de seneste par år, og efter deres debutsæson sidste år, er de altså sultne og klar til at nå endnu længere end sidste år. Tyskerne kunne meget let have vundet kampen, men Barcelona var sikre fra straffekastlinien i de døende minutter og gav ikke München chancen for at vinde kampen. Opgøret ender 83-81 til Barcelona.

Top 10 listen – Runde 1

(Foto: MojaCrvenaZvezda.net)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...