Ekpe Udoh der kom til den tyrkiske klub i sidste sæson, kunne ikke have drømt om et bedre scenarie søndag aften, efter en fantastisk sæson af ham selv og Fenerbahce.
Lørdag aften fejrede den store profil sin fødselsdag, og søndag aften fik han den bedste mulige fødselsdagsgave. Han vandt klubbens, og sit eget første EuroLeague-trofæet med Fenerbahce, og blev samtidigt kåret til Final Four MVP, efter sine to store præstationer, hvor han sluttede af med 10 point, 9 rebounds, 5 blocks, og 4 assists i finalen mod Olympiaocs.
”Vi har haft en god sæson, og spillede godt. Vi gik ud og leverede en stor anden halvleg, og nu er vi er mestre,” fortæller en glad Udoh til Fullcourt, og fortsætter med at rose fansene.
”Fansene var fantastiske, ligesom forventet. De var jo nærmest ved at vælte arenaen. Hvor end vi tager hen, så er de der. Vi elsker dem og takker dem.”
Til spørgsmålet om hvad Zeljko Obradovic sagde til spillerne i halvlegspausen, eftersom Fenerbahce begyndte at spille meget bedre, havde Udoh dog ingen kommentarer til.
”Ingen kommentarer, det må du spørge Obradovic om, men du VED at han ikke vil sige noget,” fortæller Fenerbahce spilleren med et stort smil på læben, afslutter han med at fortælle til Fullcourt.
Ekpe Udoh har spillet en fantastisk sæson, hvor han udover MVP-titlen, også blev kåret som årets forsvarsspiller i turneringen, samt kommet på All-EuroLeague holdet.
For anden gang i træk var klubben i finalen, og endeligt lykkedes det dem altså at lukke for kampen, og ikke som for to år siden, hvor de var 1.9 sekunder fra sejren, men tabte til CSKA Moscow. Fenerbahce slog Olympiacos med de overbevisende cifre 80-64.
Læs også
Historisk aften for Fenerbahce og tyrkisk basketball efter finale-sejren i EuroLeague
Erick Green: Vi skal lukke Bogdanovic ned i finalen
Bobby Dixon: I år kan vi forhåbentligt gå ud og gøre arbejdet færdigt
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































