Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

CSKA Moscow

CSKA’s vanvittige comeback i bronzekampen var ikke nok til at slå Zalgiris

CSKA Moscow og Zalgiris Kaunas fik her til aften den ‘kedelige’ tjans, af at spille om tredjepladsen i europas bedste klubturnering EuroLeague, istedet for finalen, ved Final Four i Beograd. Her skabte Zalgiris, det største resultat i klubbens historie siden 1999, hvor de vandt turneringen, da de slog CSKA Mocsow med 77-79.

CSKA har domineret i hele sæsonen, og mange så dem som klare finale-favoritter. Russerne skuffede dog for andet år i træk, og blev stoppet i semifinalen, akkurat som sidste år i Istanbul.

Netop af denne årsag rygtes der nu i Beograd, at der henover sommeren vil falde hoveder. Om det bliver på trænerbænken eller spillertruppen er dog endnu uvist.

På den anden side blev underdog’sene, Zalgiris Kaunas, også stoppet i semifinalen, efter et noget så fantastisk sæson, eftersom ingen havde forudset at de ville gå hele vejen til Final Four.

Sarunas Jasikevicius, som har leveret mirakler med holdet i denne sæson, samt spillertruppen, skal til forskel for russernes lejr, ikke frygte for nogle konsekvenser inden næste sæson. Dog kan Jasikevicius allerede nu forvente en masse nye jobtilbud.

God start af CSKA blev erstattet af Zalgiris dominans

Cory Higgins startede opgøret mod Zalgiris, hvor han slap i semifinalen. Med to tre-pointsscoringer i træk på under 15 sekunder, bragte han CSKA foran 6-2.

Zalgiris havde i starten af første periode svært ved at stoppe CSKA Moscow’s hurtige angreb, og skabe ordenlige chancer for sig selv. Litauerne fik dog strammet op i forsvaret, og den indskiftede Micić førte Zalgiris an til deres første føring efter 6,5 minutters spil til 11-12.

Russerne kunne slet ikke bryde igennem til kurven, og svarene søgte de gang på gang fra trepointslinien, i mens det var lige omvendt i den litauiske lejr. Zalgiris var efter kampens første ti minutter foran 19-22.

Samme tendens fortsatte også i anden periode. Nu begyndte Zalgiris dog at trække fra russerne, på grund af 18 brændte skud sammenlagt for to og tre point. Samtidigt begyndte Zalgiris at få frie skud fra distancen som de ramte, og med fire minutter igen inden pausen, var de foran 29-34. Russerne fortsatte med at bløde, og ved halvleg var litauerne foran 35-41.

De tyrkiske fans begyndte langsomt at finde vej til Štark Arena i Beograd i anden halvleg, og det var tydeligt at høre at de altså støttede Zalgiris. Om det var det, der satte en gnist igang i Zalgiris-spillerne er uvist, men litauerne lagde ud med et 8-0 run, og udbyggede føringen til 35-49.

Få minutter senere kogede CSKA’s træner, Dimitris Itoudis, af vrede eftersom russerne var igang med et decideret kollaps, og var nu bagud 37-54.

CSKA virkede på ingen måde til at kunne finde en løsning, på det der også var deres største problem mod Real Madrid i semifinalen, nemlig forsvar, som Zalgiris i øvrigt udfører til perfektioner. CSKA tabte tredje periode 13-28, og det betød at Zalgiris inden kampens sidste ti minutter var foran 48-69, og på sejrsskurs i kampen om tredjepladsen ved Final Four i EuroLeague.

Vanvittig afslutning af CSKA, tæt på at ødelægge festen i Zalgiris-lejren

Efter et ihærdigt forsøg, var den russiske storklub utrolig tæt på at skabe både det nødvendige comeback og overraskelsen i fjerde periode, som de vandt med 29-10!

Russerne var ekstremt tæt på at skabe sensationen, eftersom det nu var Zalgiris som fuldstændigt kollapsede. Med 34 sekunder igen af fjerde periode havde CSKA nedbragt litauernes føring til blot to point 77-79.

Med 11,3 sekunder igen havde Zalgiris muligheden for potentielt at lukke kampen, men brændte, og mistede derefter bolden. CSKA var heller ikke effektive og Zalgiris stod med to sekunder igen med matchbolden. Davies ramte en, og brændte en fra straffekastslinien til 76-79. CSKA forsøgte efterfølgende desperat en treer, men brændte, og Zalgiris vandt kampen 77-79.

Den litauiske duo Paulius Jankunas, med 15 point og 5 rebounds, og Edgar’s Ulanovas, med 14 point, samt den serbiske landsholdsguard Vasilje Micić med sine 15 point, 4 rebounds og 4 assists, var litauernes bedste spillere i kampen.

I den russiske lejr blev Mikhail Kulagin og Othello Hunter topscorer, med hver især 14 point, samt Cory Higgins med 12 point.

EuroLeague-finalen står mellem Real Madrid og Fenerbahce

Finalen i EuroLeague mellem Real Madrid og Fenerbahce spilles i aften kl. 20.00, og du kan læse meget mere om opgøret ved at klikke her.

Indtil da kan du se vores interviews med to af profilerne fra de to hold, Anthony Randolph og Jan Vesely, som vores reporter i Beograd fangede ved lørdagens åbne træning, ved at klikke her.

Finalen i EuroLeague vises umiddelbart ikke på TV3 kanalerne, som har rettighederne til turneringen i Danmark. Kampen kan dog streames enten på VIAPLAY eller EuroLeagueTV.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...