Efter et stramt defensiv greb om FC Barcelona, sikrede Crvena Zvezda sig deres anden sejr i denne sæson i Euroleague.
Efter Galatasaray, faldt også mægtige FC Barcelona. Med sejren i aften, sikrede det serbiske storhold sig samtidigt deres første sejr nogensinde over spanierne i Euroleague, som de slår med 76-65 (9-16, 31-15, 20-17, 16-17).
Barcelona var dog uden de store profiler Justin Doellman og Juan Carlos Navarro, og det var tydeligt at mærke på catalanerne.
I den anden lejr var serberne dog heller ikke fuldtallige, eftersom klubben ikke havde nået at få spillertilladelsen på plads til deres nye guard, den tidligere NBA-spiller Nate Wolters.
En stærk defensiv indsats sikrede sejren
En nervøs start af begge mandskaber ændrede sig til en decideret grim kamp i første periode. Spillet var præget af mange turnovers, og ikke mindst usystematiske angreb.
Gæsterne kom dog på trods af det elendige spil foran i slutningen af første periode, som de vinder med 9-16.
Herefter begyndte hjemmeholdet at spille langt hårdere i forsvaret, rettere sagt umenneskeligt godt, hvilket resulterede i hele 15 turnovers i første halvleg til FC Barcelona.
Selvom at catalanerne dominerede reboundsspillet med 18 mod hjemmeholdets blot 8 rebounds, var det eneste der holdte dem i kampen dog, deres skud fra distancen med 5 ud af 10 treere. For forsvarsmuren mod kurven, var nærmest uigennemtrængelig hos serberne.
Da Pau Ribas samtidigt udgår fra kampen i midten af anden periode, efter et mærkeligt fald på banen, begynder jorden for alvor at skælve for gæsterne fra Barcelona.
Crvena Zvezda ramte nemlig nærmest alt hvad de rørte ved, og med 61.9% skud fra gulvet, ført an af Marko Guduric (13 point) og Marko Simonovic (10 point), kunne de gå til pause med en føring på 40-31 efter en anden periode, som de vinder med cifrene 31-15.
Gæsternes spil blev ikke væsentligt forbedret i anden halvleg, imens det serbiske storhold fortsatte med at få nemme point i kurven. De kunne i sidste ende trække endnu en sejr i land med resultatet 76-65.
Career-high til Guduric
Den unge Marko Guduric var hjemmeholdets bedste mand med sine career-high 21 point, 5 assists og 4 rebounds i Euroleague-turneringen. Marko Simonovic sørgede for 13 point og 5 rebounds, Milko Bjelica blev noteret for 12 point, 4 assists og 3 rebounds, imens Charles Jenkins stod for 8 point, 7 assists og 5 steals.
For gæsterne blev Brad Oleson én af de to spillere der fik noteret sig med dobbeltcifre. Amerikaneren scorede 15 point, 5 assists og 2 steals. Victor Claver var den anden spiller, med sine 12 point og 10 rebounds.
FC Barcelona profilerne Ante Tomic, Tyrese Rice, Joey Dorsey blev alle holdt nede på under 10 point!
Foto: KK Crvena Zvezda
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































