Brose Bamberg har de seneste seks år for alvor sat sig på tronen, som den mest dominerende tyske klub. Men i Euroleague mangler de stadigvæk at tage det næste skridt. Dog spillede tyskerne sidste år deres bedste sæson nogensinde i turneringen.
Det tyske storhold, har vundet det tyske mesterskab de sidste seks ud af syv sæsoner, og været en fast bestanddel af europas bedste klubturnering Euroleague. Men her har tyskerne altså ikke formået at skabe de allerstørste resultater. Top 16 runden er nemlig længste tyskerne har været inde i turneringen, og i år bliver det nok ikke anderledes.
Vi kigger nærmere på Brose Bamberg i vores serie om klubberne i Euroleague i den kommende sæson. Læs også vores store optakter til de øvrige Euroleague hold ved at klikke her.
Du kan også læse meget mere om den nye struktur i Euroleague, der gør sæsonen historisk, ved at klikke her.
Top 16 runden formentligt igen endestationen for Bamberg
Sidste sæson nåede tyskerne Top 16 runden for blot tredje gang på syv sæsoner. De var dog denne gang utrolig tæt på at kvalificere sig videre til Playoffs, for første gang nogensinde. Men et stærkt run af Real Madrid ødelagde tyskernes håb.
Bamberg spillede rigtig godt i gruppespillet, og sluttede af med 6 sejre og 4 nederlag foran både Darussafaka Dogus Istanbul, Dinamo Sassari, og ikke mindst storholdet Maccabi Tel Aviv. En sikker tredjeplads i gruppen, der gav dem adgang til næste runde.
I Top 16 runden spillede Bamberg bedre end nogensinde. Før sidste sæson havde tyskerne tabt 21 kampe i Top 16 runden. Men tyskerne brød den negative stime ved både at slå Zalgiris, Olympiacos, FC Barcelona, Khimki og sidst men ikke mindst de forsvarende mestre CSKA Moscow. Med to kampe tilbage kunne de sikre sig en plads i playoffs, men de taber desværre til FC Barcelona på udebane. Brose Bamberg sluttede dermed af med 7 sejre og 7 nederlag, akkurat som Real Madrid og BC Khimki, der dog var bedre indbyrdes.
På trods af at Bamberg ikke formåede at kvalificere sig videre, var det en stor præstation, i en historisk svær gruppen, hvor både BC Khimki, Zalgiris, og Olympiacos også måtte vinke farvel til turneringen.
I år bliver det dog meget anderledes. Top 16 runden findes nemlig ikke længere, og de otte bedste hold ryger dermed direkte i playoffs efter grundspillet. Alle møder alle på ude- og hjemmebane, og derfor er chancerne også blevet mindre til at tyskerne kan tage det næste skridt i turneringen, eftersom mange af de europæiske hold er stærkere end nogensinde.
Ikke mange udskiftninger hos Bamberg
Tyskerne fra Bamberg har ikke foretaget mange udskiftninger, hvilket kan glæde den italienske træner Andrea Trinchieri. En positiv ting der måske kan resultere i samme spil og niveau som sidste år. Den største profil, måtte tyskerne dog alligevel vinke farvel til.
Brad Wanamaker er nemlig fortid i tyskland. Den 27-årige guard skrev under på en to-årig kontrakt med tyrkiske Darussafaka denne sommer, og han forlader klubben med en MVP-titel i BEKO Bundesligaen i sidste sæson, og et snit på 12.2 point, 4.1 rebounds, 4 assists og 1.3 steals pr. kamp i Euroleague.
Ind er dog kommet den 24-årige tyske landsholdsguard Maodo Lo, der efter fire sæsoner på college vender tilbage til Tyskland. Udover Lo har Bamberg også to andre landsholdsspillere i truppen nemlig Daniel Theis og Patrick Heckmann.
De to rutinerede guards Nikos Zizis og Janis Strelnieks er også tilbage for Bamberg, hvilket giver tyskerne masser af stabilitet i spiller eftersom kendskabet til klubben og spillet er der hos begge spillere. Lo, Aleksej Nikolic kommer derfor formentligt til at agere backup i første omgang.
Lo kunne dog i sidste ende alligevel gå ind og stjæle mange minutter efter sin fine præstationer med det tyske landshold denne sommer, hvor han snittede 11.3 point, 5.8 assists og 4 rebounds.
Herudover har Bamberg anskaffet sig Fabien Causeur. Den franske guard havde en fantastisk sæson i Euroleague sidste år med Laboral Kutxa, som han nåede Final Four med, hvor han snittede 10.3 point, 3.8 rebounds, 1.9 assists, og 1 steal pr. kamp.
Tyskerne har også forstærket deres frontcourt med Vladimir Veremeenko, der igennem hans karriere er blevet til en af de bedste reboundere i Eurocuppen. Veremeenko for meget vel heller ikke store vanskeligheder ved at tilpasse sig på holdet, eftersom han kender træneren ganske udemærket. Andrea Trinchieri var nemlig træner for Veremeenko i UNICS Kazan tiden.
Udover Veremeenko er Euroleagues femte bedste rebounder, italienske Nicolo Melli også tilbage. Sammen med Elias Harris, Leon Radosevic samt den nye Yassin Idbihi får tyskerne dermed et stærkt frontcourt.
Brose Bamberg lægger ud på hjemmebane mod UNICS Kazan torsdag den 20. oktober, og netop på hjemmebane har tyskerne vist sig fra den gode siden. Sidste år vandt Bamberg nemlig 10 kampe på hjemmebane, imens det blot blev til 2 nederlag.
Netop denne fordel skal de benytte sig af endnu en gang i denne sæson, imens de skal forsøge at blive bedre på udebane.
Brose Bamberg’s spillertrup for sæsonen 2016/17
Nr. | Navn | Land | Position | Højde | Født |
1 | Fabien Causeur | Frankrig | Guard | 1.95 | 1987 |
4 | Nicolo Melli | Italien | Forward | 2.05 | 1991 |
6 | Nikos Zisis | Grækenland | Guard | 1.95 | 1983 |
7 | Aleksej Nikolic | Slovenien | Guard | 1.91 | 1995 |
8 | Lucca Staiger | Tyskland | Guard | 1.95 | 1988 |
10 | Daniel Theis | Tyskland | Center | 2.06 | 1992 |
12 | Maodo Lo | Tyskland | Guard | 1.90 | 1992 |
13 | Janis Strelnieks | Letland | Guard | 1.91 | 1989 |
14 | Vladimir Veremeenko | Hviderusland | Forward | 2.08 | 1984 |
16 | Louis Olinde | Tyskland | Forward | 2.05 | 1998 |
20 | Elias Harris | Tyskland | Forward | 2.03 | 1989 |
21 | Darius Millers | USA | Forward | 2.03 | 1990 |
25 | Leon Kratzer | Tyskland | Center | 2.12 | 1997 |
33 | Patrick Heckmann | Tyskland | Forward | 1.96 | 1992 |
34 | Yassin Idbihi | Tyskland | Center | 2.08 | 1983 |
43 | Leon Radosevic | Kroatien | Forward | 2.08 | 1990 |
Cheftræner | Land |
Andrea Trinchieri | Italien |
Brose Bamberg’s tidligere sæsoner i Euroleague
Sæson | Turnering | Sejr/Nederlag | Placering |
2015-16 | Euroleague | 13-11 | Top 16 |
2013-14 | Euroleague | 3-7 | Gruppespillet |
2012-13 | Euroleague | 3-21 | Top 16 |
2011-12 | Euroleague | 3-7 | Gruppespillet |
2010-11 | Euroleague | 4-6 | Gruppespillet |
2007-08 | Euroleague | 2-12 | Gruppespillet |
2005-06 | Euroleague | 7-13 | Top 16 |
Alle optakter fra Euroleague
Læs også: Fenerbahce store favoritter til endnu en plads i finalen i Euroleague
Læs også: UNICS, en løve i Eurocuppen men stadig en killing i Euroleague
Læs også: Darussafaka kan blive årets overraskelse i Euroleague
Læs også: EA7 Emporio Armani Milano med på moden igen i Euroleague
Læs også: CSKA er sultne efter mere succes i Euroleague
Læs også: Galatasaray tilbage hos de store drenge i Euroleague efter mindeværdig sæson
Læs også: En ny ære og begyndelse for Panathinaikos i Euroleague
Læs også: Real Madrid skal rejse sig ovenpå sidste års skuffende sæson
Læs også: Maccabi Tel Aviv skal lægge historisk dårlig Euroleague-sæson i glemmebogen
Læs også: Anadolu Efes Istanbul fortsætter livet i skyggen i Euroleague
Foto: Daniel Lob – Katinka Lob
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.