Den danske forward er for alvor ved at slå sit navn fast i europæisk basket. I hans første sæson for spanske Kirolbet Baskonia har han flere gange imponeret. Det gjorde han også torsdag aften, da Baskonia slog BC Khimki på udebane med 85-77.
Gæsterne lagde voldsomt godt ud med et 12-3 run, hvor tre af pointene kom fra danske hænder. Kort efter scorede Shields endnu en treer.
Ikke længe efter fik Khimki fat og var blot nede med to point, men en god slutspurt i første periode, hvor Shields ramte sin tredje treer ud af tre, og i alt scorede 13 point, var Baskonia foran med otte efter første periode.
I anden periode var Baskonia både heldige og dygtige og holdt forspringet på syv point, men så kom hjemmeholdet for alvor i gang. Et 12-3 run til Khimki udlignede stillingen, og inden sidste periode var det helt lige.
Det var ikke meget, man så til Shields efter første periode. Det blev kun til yderligere to point og ingen spilletid i sidst periode.
Til gengæld ville Darrun Hilliard være med. Spaniernes amerikanske forward scorede alle sine 14 point i sidste periode, og da Khimki samtidig havde svært ved at finde et modsvar, kunne Baskonia rejse hjem med en sejr på 85-77.
Topscorer blev hjemmeholdets Jordan Mickey med 19 point efterfulgt af Shields med 15 point. Samtidig skal det nævnes, at Shavon Shields ikke brændte et eneste skud.
Se highlights fra kampen
Resultater
Darussafaka Tekfen Istanbul 79 – 75 Olympiacos Piraeus
BC Khimki 77 – 85 Kirolbet Baskonia
FC Barcelona 80 – 65 Anadolu Efes Istanbul – se highligths her
Maccabi Fox Tel Aviv 94 – 92 AX Armani Exchange Olimpia Milan – se highlights her
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































