Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Anadolu Efes Istanbul

Anadolu Efes vandt Istanbul-derby i EuroLeague

Årets første Istanbul-opgør endte ud i det forventede drama da Fenerbahce mødte Anadolu Efes Istanbul i EuroLeague.

Der var, som altid i kampe mellem to hold fra Istanbul, spænding og intensitet fra start til slut, da Anadolu Efes torsdag aften vandt det første Istanbul-derby i årets EuroLeague mod Fenerbache.

Gæsterne fra Fenerbache lagde ellers klart bedst fra land, men med et stærkt comeback i anden halvleg kunne hjemmeholdet Anadolu Efes sikre sig en vigtig sejr på 89-83.

De to hold startede med at følges ad, men som første periode gik, trak Fenerbache fra. Anadolu Efes havde svært ved at få bolden i kurven, og havde undervejs en scoringspause på næsten fire minutter. 26-12 til Fenerbache var stillingen efter første periode.

Anadolu Efes kom langt bedre med i anden periode. Efes, der har amerikanske Shane Larkin og tyske Tibor Pleiss på holdkortet, fik gang i scoringerne. Værterne havde dog svært at lukke af i den anden ende, hvor blandt andet tjekkiske Jan Vesely var en konstant trussel.

Undervejs i perioden havde Anadolu Efes barberet forspringet ned til blot 8 point, men Fenerbache havde ingen intentioner om at lukke hjemmeholdet ind i kampen. Langsomt fik gæsterne bedre fat igen og kunne sikre sig en pauseføring på 52-38. På dette tidspunkt havde udeholdet ramt 18 ud af 23 toere!

En verden til forskel

Anadolus Efes skulle i anden halvleg vise, hvad der menes bag ordene, at kampen ikke er slut, før sidste fløjt (hornet) har lydt.

Selvom de to hold startede tredje periode jævnbyrdigt, så fik flere af hjemmeholdets spillere tur i den. Tibor Pleiss og Rodrigue Beaubois begyndte at score, og inden perioden var gået, havde Anadolu Efes haft sin første føring siden stillingen 4-2.

Der var dermed lagt op til en hæsblæsende sidste periode, som hjemmeholdet kunne gå ind til med en kneben føring på 66-65.

Jan Vesely og Nicolo Melli gjorde deres for at Fenerbache kunne tage hjem med sejren. De to spillede skiftedes til at score, men hjemmeholdet havde de små marginaler med sig og flere strenge at spille på.

Anadolus Efes fik skabt det fornødne forspring, og selvom Fenerbaches Kostas Sloukas scorede kampens sidste to point, så kunne Anadolu Efes lade sig hylde som vindere.

Kampens topscorer blev Jan Vesely (FEN) med 24 point, mens Rodigue Beaubois (ANA) scorede 17 point. Begge hold havde fire spillere med et tocifret antal point, men kun Adrien Moerman (ANA) lavede en double-double, da han scorede 15 point og tog 10 rebounds.

 

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...