Anadolu Efes Istanbul fortsætter formentligt med at leve i skyggen af storklubben Fenerbahce, og nu også Darussafaka Dogus Istanbul i den kommende sæson.
Efter at Anadolu Efes tilbage i 1999-00 sæson leverede det største resultat i klubbens historie i Euroleague, har de aldrig formået at kravle op at stigen til samme højder.
I den sæson blev Anadolu Efes Istanbul nemlig det første tyrkiske hold til at nå slutturnering Final Four i Euroleague. Her tabte de til Panathinaikos i semifinalen med 81-71, og vandt senere kampen om tredjepladsen mod FC Barcelona med 69-75.
Sæsonen efter formåede de at nå Final Four for andet år i træk, men endnu engang gjorde Panathinaikos det onde ved tyrkerne, og slog dem med 74-66. Akkurat som året før vandt Anadolu dog igen kampen om tredjepladsen, denne gang mod CSKA Moscow med 91-85.
Siden de to historiske sæsoner, har Anadolu Efes ikke formået at levere samme resultater. I år, vil dette næppe ændre sig, i og med at både Fenerbahce Istanbul og Darussafaka Dogus ser langt stærkere ud.
Vi er nået til endnu en af de fire tyrkiske klubber i Euroleague, nemlig Anadolu Efes. Læs også vores store optakter til de øvrige Euroleague hold ved at klikke her.
Du kan også læse meget mere om den nye struktur i Euroleague, der gør sæsonen historisk, ved at klikke her.
Sæsonen sluttede tidligere end forventet
Med en trup bestående af profiler som Dario Saric, Thomas Heurtel, Alex Tyus og Jon Diebler var der store forventninger til de tyrkiske storhold sidste år. Forventningerne blev dog ikke indfriet, og sæsonen sluttede tidligere end forventet, eftersom man havde håbet på en plads i playoffs.
Der var dog både op- og nedture for Anadolu Istanbul i sidste sæson i Euroleague. Tyrkerne havde nemlig både gode sejrstimer, men ligeledes også grimme nederlagsstimer.
Anadolu formåede dog at spille sig frem til Top 16 runden, takket være tre sejre i træk i gruppespillet. Tyrkerne sluttede af i gruppen med 6 sejre og 4 nederlag, hvilket var nok til en andenplads, og som sagt en plads i Top 16 runden.
Herefter gik det knap så godt. Anadolu sluttede nemlig af med 7 sejre og 7 nederlag, hvilket i sig selv var en fornuftig score. Men i og med at det serbiske tophold KK Crvena Zvezda, sluttede af på akkurat samme måde, og var samtidigt bedre indbyrdes med tyrkerne, gik de videre istedet for. Dermed var den europæiske sæsonen slut.
I den hjemlige nåede Anadolu dog finalen, men her blev de slået af Fenerbahce i serien, med sammenlagt 2-4, og dermed var der heller ikke stort succes at hente der.
Den legendariske serbiske træner med to Euroleague titler i bagagen samt store resultater i de europæiske ligaer Dusan Ivkovic, blev samtidigt fyret i slutningen af sæsonen. Efter flere sammenstød med klubbens præsident i løbet af sæsonen, fik de negative scenarier nemlig en ende.
Præsidenten mente ifølge Ivkovic’s udtalelser at et større budget end de andre hold i Euroleague, burde have være nok til at give store resultater, og at præsidenten på ingen måde havde tålmodighed til et projekt, der ville tage mere end et år at udvikle. Derfor blev den serbiske træner fyret. Den 72-årige Ivkovic valgte denne sommer ikke at finde sig en ny klub, men derimod at trække sig, og gå på pension.
På trods af præsidentens ønsker og håb om større succes, må han dog se langt efter disse resultater. Fenerbahce er langt foran i både organisation og spillere, imens den nye dreng i klassen Darussafaka Dogus Istanbul, overhaler Anadolu i rollen, som den anden bedste tyrkiske klub i den kommende sæson!

Foto: Fenerbahce.org
Store profiler har sagt farvel til Anadolu Efes Istanbul
Med så mang op- og nedture i sidste sæson var der ikke overraskende store forandringer at finde i truppen i år. Man er startet fra toppen med en ny træner, og hele vejen ned med nye spillere på næsten samtlige positioner. Dog er kernen nogenlunde bevaret.
Efter sin store succes med at bringe spanske Baskonia (red. Laboral Kutxa) til klubbens første Final Four efter 8 år, tilbød tyrkerne en kontrakt han ikke kunne sige nej til. Den 51-år kroatiske træner Velimir Perasovic, er dermed manden, der skal forsøge at rette op på tingene i den tyrkiske hovedstad, og skabe store resultater for klubben i de kommende to år. En træner der desuden en fortid og ikke mindst kendskab til klubben tilbage fra 2010/11 sæsonen.
Nemt bliver det dog ikke, nogle profiler har forladt klubben, imens andre er blevet. En af de største er dog fortid i klubben, nemlig Dario Saric. Den kroatiske forward skiftede denne sommer til NBA og Philadelphia 76ers, efter to flotte sæsoner for Anadolu Efes. Et stort tab for tyrkerne, der efterlader et hul der bliver svært at fylde op.
To profiler der også er fortid i klubben er Alex Tyus, der denne sommer blev fritstillet, samt Jon Diebler, der valgte at købe sig ud af kontrakten. Begge spillere skal i den kommende sæson spille for by-rivalerne fra Galatasaray, hvilket i sig selv er et stort slag for klubben.
Ind er istedet kommet den amerikanske combo-guard Bryce Cotton, der får debut i Euroleague, og Alen Omic på centerpladsen, for at erstatte de to spillere. Omic må dog værne sig med tålmodighed i og med at Bryant Dunston forbliver startende center på holdet, på trods af at den 24-årige bosniske spiller kommer fra sin livs bedste sæson med spanske Herbalife Gran Canaria Las Palmas sidste år, hvor han snittede 14 point, 7.6 rebounds, og 1.3 assists pr. kamp i Eurocuppen.
Herudover har Anadolu også hentet de to atletiske forwards Tyler Honeycutt samt DeShaun Thomas. Honeycutt er tiltænkt en startplads på holdet, imens Thomas må vige pladsen til Derrick Brown, den tidligere dobbelt-vinder af Euroleague’s titel som bedste forsvarsspiller.
Med en masse stærke og rutinerede forwards i truppen, betyder det samtidigt at nye unge spillere i truppen Geyik og Demir, må kæmpe for minutterne på banen, og som i øvrigt får debut i den bedste europæiske række i år. Ligeledes gælder det guarden Ogulcan Baykan.
Apropos guardpladsen har Anadolu heldigvis bevaret mere stabilitet på deres backcourt end under kurven i og med at franske Thomas Heurtel stadig er at finde i truppen. En spiller med et højt IQ, der samtidigt er en dygtig skytte. Han skal danne par med Jayson Granger som backup, på trods af at snakken gik på at amerikaneren ville forlade klubben denne sommer.
I denne sæson forventes der desuden af klubben at de to unge spillere Cedi Osman og Furkan Korkmaz, der på trods af deres alder, er meget erfarne spillere, får en større rolle at spille på holdet.
Med en kombination af gamle og nye spiller er der dog ikke lang tid til at få spillet på plads. For Anadolu Efes spiller deres første fire ud af seks kampe på udebane i turneringen, og her er der altså ikke plads til fejl.
Den første udfordring for Anadolu Efes Istanbul i Euroleague i denne sæson bliver torsdag den 20. oktober, når tyrkerne skal en tur til Grækenland og Athen, og møde storholdet Olympiacos Piraues.
Anadolu Efes Istanbul’s spillertrup for sæsonen 2016/17
| Nr. | Navn | Land | Position | Højde | Født |
| 1 | Deshaun Thomas | USA | Forward | 2.01 | 1991 |
| 2 | Tyler Honeycutt | USA | Forward | 2.03 | 1990 |
| 3 | Ogulcan Baykan | Tyrkiet | Guard | 1.98 | 1996 |
| 4 | Dogus Balbay | Tyrkiet | Guard | 1.85 | 1989 |
| 5 | Derrick Brown | USA | Forward | 2.01 | 1987 |
| 6 | Cedi Osman | Turkey | Forward | 2.04 | 1995 |
| 7 | Bryce Cotton | USA | Guard | 1.86 | 1992 |
| 9 | Samet Geyfik | Tyrkiet | Forward | 2.06 | 1993 |
| 10 | Furkan Korkmaz | Tyrkiet | Guard | 1.97 | 1997 |
| 11 | Berk Demir | Tyrkiet | Forward | 2.03 | 1995 |
| 15 | Jayson Granger | Uruguay | Guard | 1.89 | 1989 |
| 23 | Alen Omic | Slovenien | Center | 2.17 | 1992 |
| 31 | Thomas Heurtel | Frankrig | Guard | 1.89 | 1989 |
| 42 | Bryant Dunston | USA | Center | 2.03 | 1986 |
| Cheftræner | Land |
| Velimir Perasovic | Kroatien |
Anadolu Efes Istanbul’s tidligere sæsoner i Euroleague
| Sæson | Turnering | Sejr/Nederlag | Placering |
| 2015-16 | Euroleague | 13-11 | Top 16 |
| 2014-15 | Euroleague | 13-15 | Playoffs |
| 2013-14 | Euroleague | 6-18 | Top 16 |
| 2012-13 | Euroleague | 16-13 | Playoffs |
| 2011-12 | Euroleague | 6-10 | Top 16 |
| 2010-11 | Euroleague | 7-9 | Top 16 |
| 2009-10 | Euroleague | 6-10 | Top 16 |
| 2008-09 | Euroleague | 4-6 | Gruppespillet |
| 2007-08 | Euroleague | 9-11 | Top 16 |
| 2006-07 | Euroleague | 10-10 | Top 16 |
| 2005-06 | Euroleague | 12-10 | Playoffs |
| 2004-05 | Euroleague | 17-6 | Playoffs |
| 2003-04 | Euroleague | 14-6 | Top 16 |
| 2002-03 | Euroleague | 12-8 | Top 16 |
| 2001-02 | Euroleague | 12-8 | Top 16 |
Alle optakter fra Euroleague
Læs også: Fenerbahce store favoritter til endnu en plads i finalen i Euroleague
Læs også: UNICS, en løve i Eurocuppen men stadig en killing i Euroleague
Læs også: Darussafaka kan blive årets overraskelse i Euroleague
Læs også: EA7 Emporio Armani Milano med på moden igen i Euroleague
Læs også: CSKA er sultne efter mere succes i Euroleague
Læs også: Galatasaray tilbage hos de store drenge i Euroleague efter mindeværdig sæson
Læs også: En ny ære og begyndelse for Panathinaikos i Euroleague
Læs også: Real Madrid skal rejse sig ovenpå sidste års skuffende sæson
Læs også: Maccabi Tel Aviv skal lægge historisk dårlig Euroleague-sæson i glemmebogen
Foto: darussafakadogusbasketbol.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.





































































