Husker du: Edward Morris fra Aabyhøj – del 2

Hvis du ikke har fået læst del 1, så klik her.

I den første sæson endte Aabyhøj på en respektabel 6. plads i grundspillet, men slog noget overraskende SISU, der var endt på 3. pladsen, over to kampe i kvartfinalerne. Herefter ventede et lokalderby af rang, da Aabyhøj stod over for Bakken Bears i semifinalen.

Bakken Bears vandt semifinalen over tre kampe, men hvor de to udekampe blev tabt relativt klart, så var kampen på hjemmebane en noget mere tæt affære, hvor det med blot fem minutter igen var helt lige. Aabyhøj tabte, men man kunne alligevel se tilbage på sæsonen med oprejst pande.

“Da det kom til stykket, var der ikke så meget at gøre. Det bedste hold vandt. Men stemningen omkring holdet var euforisk. Det var fedt at møde lokalrivalerne, og jeg glædede mig. Vi tabte desværre klart, men kampene mod SISU viste, at vi var et hold med talent.”

“Der herskede lidt jalousi, når man så på, hvad Bakken Bears havde. Men vi respekterede dem, og jeg var egentlig bare glad for at få lov til at spille mod dem.”

Da man røg ud i semifinalen, stod det klart, at man i bronzekampen skulle møde Hørsholm. De var blevet nummer 3 i grundspillet og var klare favoritter til at tage bronzemedaljen.

Kampen blev aldrig rigtig spændende, og Hørsholm endte med at vinde kampen 80-58. Den dag i dag kan det ærgre Ed Morris, at resultatet blev som det gjorde. Én bestemt ting kunne have været med til at ændre på kampens gang.

“Jeg spillede desværre ikke selv kampen. Jeg havde på dette tidspunkt kontrakt med et hold i Australien, så jeg havde ikke mulighed for at hjælpe i bronzekampen. Det ærgrer mig, for jeg er sikker på, at hvis jeg havde spillet, så var resultatet blevet et andet.”

Personligt blev det en stor sæson for Ed Morris. Han snittede 21,3 point, hvilket var det tredje højeste i ligaen, han snittede 9,3 rebounds, hvilket var det næst højeste i ligaen, og med en effektivitet på 22,1 viste han, at han var en af ligaens bedste spillere.

I takt med at Ed Morris spillede sit spil med spektakulære dunk og blocks, blev Aabyhøjs kampe i højere grad vist på dansk tv. Her var han flere gang med til at afgøre kampe til Aabyhøjs fordel og sætte modstandernes spillere på plakaten med adskillige atletiske dunk.

“Mine atletiske evner og min energi passede perfekt ind på holdet. Jeg viste i kampene, hvad jeg stod for. Folk elskede at se det. Jeg savner virkelig de dage.”

‘Hjem’ til Aarhus

Efter en fremragende første sæson i dansk basket kunne man forvente, at der lå en masse tilbud og ventede på Ed Morris. Det måtte bare være et spørgsmål om tid, før han smuttede til en større liga. Men sommeren gik, og midt i det hele kunne Aabyhøj pludselig præsentere Ed Morris for endnu en sæson.

Et kæmpe scoop for den aarhusianske lillebror, men der var knoklet hårdt i kulisserne for, at det kunne lade sig gøre, og der lå da også flere ting bag Ed Morris’ valg.

“Jeg havde en del tilbud fra de andre skandinaviske lande, men mit hjerte tilhørte Aarhus. Jeg havde fået en kæreste i Aarhus, så jeg håbede egentlig bare, at jeg ville få en chance for at blive. Det fik jeg, og jeg nød virkelig mit andet år i Aarhus.”

Op til den nye sæson havde Bobby Guyton og Alan Madsen forladt holdet, mens man havde hentet Anthony Martin til klubben, som klubbens anden amerikaner, og de unge spillere Mads Bloch, Darko Jukic og Frederik Rungby var også stødt til holdet.

“Mads (Bloch, red.) og Darko (Jukic, red.) blev mine danske brødre. Jeg vil aldrig glemme de to. De har en særlig plads i mit hjerte. Jeg respekterer dem, og jeg ville ønske, vi kunne have opnået noget sammen.”

I næste og sidste del af “Husker du” serien om Ed Morris, runder vi blandt andet hans japanske eventyr.