Kobe Bryant annoncerede tidligere på sæsonen sit karrierestop, når nuværende sæson er færdigspillet. Det er blevet til hele 20 sæsoner i verdens bedste basketballliga, hvor Kobe var den første guard nogensinde, der sprang college over og gik direkte fra High School til NBA og Los Angeles Lakers (via Charlotte Hornets).
Da jeg hørte nyheden om Kobes karrierestop var det emotionelt for mig. Jeg har altid været utroligt fascineret af ham, og han har altid været mit helt store idol. Jeg havde bare aldrig set ham spille i levende live. Derfor var målet klart – jeg planlagde at tage turen over Atlanten for at se ham spille. Det følte jeg, at jeg skyldte mig selv, og jeg ved, at jeg havde fortrudt det gevaldigt, hvis jeg aldrig havde set ham spille, når jeg havde chancen.
Jeg havde aldrig været på Vestkysten før, men en lang tur skulle ikke stoppe mig i at sige farvel og tak til Black Mamba. Første bump på vejen var at finde en rejsemakker, hvilket i sig selv var ganske svært, da jeg havde fri, mens de fleste andre enten gik i skole eller skulle på arbejde. Jeg havde derfor mere eller mindre indstillet mig på, at jeg skulle tage turen alene, men det var jeg også klar på. Jeg endte ikke desto mindre med at få selskab af min ven Abdullah, som var mere end klar på en tur til Californien.
Next stop: San Francisco
Vi fløj med SAS til San Francisco den 21. marts, og vi var fremme om eftermiddagen lokal tid samme dag. Her lejede vi en bil for at køre ned langs Vestkysten, og selv om det var fristende at køre et smut forbi Oakland og se Golden State Warriors spille en kamp, så var det ikke det primære mål med rejsen.
Vi tog en enkelt overnatning i San Francisco, hvorefter vi kørte 600 kilometer sydpå til Los Angeles. Førstedagen i LA var samtidigt også turens første kampdag, hvor Los Angeles Lakers tog imod Memphis Grizzlies i Staples Center.
Trafikken i LA er vanvittig, og der er utroligt langt mellem alt i byen. Det betød også, at vi ankom lidt senere end forventet, så halvdel af første periode var spillet, da vi nåede frem. Kobe havde svært ved at ramme netmaskerne i starten af kampen, så derfor gjorde det heldigvis ikke så meget, at vi glippede lidt minutter.
Kobe Bryant spillede sig som kampen skred frem betydeligt op, og han viste flere vintage moves, hvilket frydede mit hjerte at se. Stemningen i Staples Center var henrivende, og hver gang Kobe rørte bolden eksploderede publikum. Gåsehuden kom frem på det meste af Staples Center, hvor vi var ganske privilegerede ved at se noget så sjældent som en Lakers-sejr i denne sæson. De vandt 107-100 over Memphis, og Kobe noterede sig for 20 point på 30 minutter. Eneste lille bet var, at Memphis til slut scorede til 100, så jeg og resten af hallen gik glip af to gratis tacos…
Staples Center i de forkerte farver
Billede af undertegnet efter kamp to mellem Clippers og Portland. (Privatfoto)
Turens anden kamp foregik to dage senere; denne gang stod Los Angeles Clippers og Portland Trail Blazers over for hinanden. Jeg havde relativt høje forventninger til kampen, da det var en kamp mellem to hold, der ligger til at komme i slutspillet i Western Conference, og det var samtidigt en kamp, hvor Chris Paul og Damian Lillard stod over for hinanden.
Vi havde brugt det meste af dagen på Venice Beach, hvor jeg fik spillet en del bold, men vi havde åbenbart ikke helt lært af lektien i forhold til trafikken. Endnu engang glippede vi opvarmning, introduktionen og halvdelen af kampens første periode, men lad det nu ligge.
Mit første indtryk var, at jeg følte, at der var noget galt. Farverne i hallen var ikke de rigtige, mesterskabsbannerne var blevet udskiftet med billeder af Clippers-mandskabet, og der var masser af tomme pladser.
Clippers prøvede ihærdigt at få gang i publikum, men jeg fik ikke det sus i kroppen, som jeg gjorde i første kamp. Jamal Crawford var kampen igennem en fornøjelse at se, men kampens første 45 minutter var bestemt ikke smukke, og Lob City levede bestemt ikke op til navnet. Vi skulle således vente til to minutter før tid, før det første alley-oop blev serveret. Det var selvfølgelig fra Chris Paul til DeAndre Jordan, og Clippers fik reduceret til 84-88. Stemningen i hallen gik fra zero to 100 real quick, og både publikum og spillerne troede efterhånden på en sejr, efter at Clippers havde været bagud det meste af kampen.
Portland gik helt i stå, og Crawford kunne med 50 sekunder igen bringe Clippers foran i kampen med en trepointsscoring til 89-88, og nu kogte publikum for alvor. Portland kom tilbage igen, og de førte 94-91 med elleve sekunder igen. Her udlignede Crawford dog med endnu en trepointsscoring, så det virkede til, at kampen enten ville gå i OT, eller Portland ville vinde på en buzzerbeater. Af uforklarlige årsager valgte Portland ikke at holde på bolden til sidste sekund, og de brændte et skud med lidt over et sekund tilbage.
Det gav Clippers en mulighed, og de kunne med en timeout flytte bolden op på den anden banehalvdel. Med 1,1 sekund tilbage på uret inboundede Chris Paul bolden igennem benene på forsvarsspilleren og ind til JJ Redick, der viste koldblodighed og scorede en buzzerbeater til resultatet 96-94 til hjemmeholdet. En fantastisk kamp, oplevelse og stemning til slut, og jeg kunne ikke have drømt om mere i de to første kampe!
Farvel Kobe – Og Tak!
Efter nogle dage med shopping, en tur til San Diego, og hvad der ellers hører til, var det tid til at runde turen af med manér. På turens næstsidste dag kom John Wall og Washington Wizards en tur til LA, og denne gang formåede vi at komme til tiden, så vi kunne få både introduktion og opvarmning med. Særligt introduktionen skuffede ikke, og jeg kunne igen mærke suset, der manglede i de første 45 minutter af Clippers-kampen. Folk var ellevilde. Folk ville have Kobe, og det skal jeg love for, at vi fik til at starte med. Kobe scorede de første seks point på to trepointsscoringer for Lakers, og han og resten af Lakers-mandskabet var brandvarme i første periode, hvor næsten alle skud fandt netmaskerne. Desværre for hjemmeholdet, så gjorde det samme sig stort set gældende i den anden ende, hvor forsvar var en by i Rusland. John Wall scorede på alt, og hans enorme eksplosivitet var ikke til at stoppe for hjemmeholdet.
Wizards begyndte at løbe fra Lakers som anden periode skred hen, og de valgte ikke at se sig tilbage. Kobe sad på bænken det meste af anden halvdel til stor frustration for publikum, der utallige gange råbte ”We want Kobe, we want Kobe, we want Kobe”. Det blev desværre ikke til mere tid til publikumsfavoritten, og Wizards kørte stille og roligt Lakers over. Det tog lidt af gassen ud af hallen, og det sluttede med en sikker sejr på 88-101 til Wizards, og Kobe sluttede med 17 point på små 23 minutter.
20 sæsoner er snart slut, og når en af de bedste spillere spillet har set forlader NBA efter denne sæson, så vil der alt andet lige blive efterladt et kæmpe tomrum. Hans vilje, evner, personlighed og frygtløshed vil aldrig blive glemt. Han vil altid være min all time favorite, og jeg er lykkelig over, at jeg fik set mit idol, jeg fik set mit hold, jeg fik set nogle bidder af fordums styrke fra Black Mamba, inden det hele er slut. Jeg fik sagt farvel på en ordentlig måde til mit idol.
TAK KOBE!
Foto: Keith Allison, Flickr
