fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Har vi for mange udenlandske spillere i Basketligaen?

BLOG: Det er ikke kun i det politiske regi at udlændinge-politikken er i fokus med debat om hvorvidt Danmark er plaget af et problem med udlændinge eller ej – Den bedste danske basketball række, Basketligaen, har samme punkt under debat år efter år.

Mens det virkelige Danmark måske har et reelt problem med udlændingetilstrømningen, kan man næppe vurdere at det skulle være samme problem i dansk basketball.

Ligesom herhjemme i Danmark er der også rundt i Europa stort fokus på antallet af US-spillere i klubberne i de forskellige ligaer – Men har Danmark virkeligt et så stort problem alligevel? Det er der nogen der mener efter at ligaklubberne for nyligt har fået grønt lys til at hente tre amerikanske spillere istedet for blot to i næste sæson.

Den statistik glade Mark Porcaro har for nyligt lavet en spændende og uafhængig undersøgelse af procentdelen af US-spillere i de enkelte ligaer i Europa samt NBA og D-League – Se tabellen herunder eller længere ned på siden.

Hvis vi tager afstand til NBA og D-League, så topper Israel listen med hele 46.67 % hvor 63 ud af 135 spillere i den bedste række ejer et amerikansk pas. Lige i hælene er Tyskland med 46,23 % og 98 ud af 212 spillere i BBL.

Den liga med færrest amerikanere er den regionale liga ABA Liga (Serbien, Kroatien, Slovenien, Bosnien&Herzegovina, Montenegro og Makedonien), hvor der kun er små 8.02 % og blot 13 ud af 162 spillere. På anden pladsen over færrest amerikanere i ligaen finder man den spanske ACB liga, hvor der er 21,66 % og 47 ud af 217 spillere, der har et amerikansk pas.

Udlændinge i Basketligaen

Fullcourt har forsøgt at lave en lignende beregning for den bedste danske række, Basketligaen, for den netop overståede sæson, med samme faktorer gældende som i Mark Porcaro statistik, og som er beskrevet under tabellen.

Udregningen er lavet på baggrund af den sidste del af sæsonen, og kun spillere der har spillet 6 eller flere kampe tæller med i statistikken.

Antal US SpillereUS procent i Basketligaen

Ud af 124 spillere i den danske liga besidder 19 spillere amerikansk pas, imens 4 spillere har dobbelt-statsborgerskab. Sammenlagt er der i ligaen 23 spillere der har et amerikansk pas. Dette betyder at 18.55 % af spillerne i den danske liga besidder et amerikansk pas.

Dette tal sender Danmark langt ned af listen, som den liga med anden færrest amerikanere, og dermed under den spanske ACB liga. Og det er nu ikke så forfærdeligt endda.

Sammenlignet med den Belgiske Scooore League, den Israelske Winner League, den litauiske LKL og VTB (hvor kun de russiske hold er repræsenteret), der alle har det tilfælles, at de tæller næsten ligeså mange spillere som den danske Basketligaen, er tallet på 18.55 % nu ikke så slemt endda.

Selvfølgeligt er tallet og procenterne større hvis alle udlændinge ville blive talt med i denne optælling, men det ville den også være i de større europæiske ligaer. I Danmark tæller amerikanere og udlændinge sammenlagt i alt 30.65 % af hele ligaen, imens den i de europæiske ligaer ville tælle langt over de 40-50%.

Læs også: DBBF – Stigning i medlemstallet fra 2013 til 2014 i basketball

Europæiske ligaer og lande der er spækket med udenlandsk arbejdskraft, som på trods af disse procenter formår at spytte nye talenter ud, og nye store profiler ud hvert år – Problemet i Danmark er derfor ganske enkelt ikke de ”mange” udlændinge, men derimod talentudviklingen, det organisatoriske niveau, økonomi, det alt for lave niveau, og den stadigvæk lave interesse for sporten i forhold til mange andre sportsgrene. Sidst men ikke mindst, ganske enkelt dårlig scouting og for høje ambitioner.

Skærmbillede 2015-06-23 kl. 12.40.07

Sporten i Danmark er stadigvæk på en udviklingsstadie og langt fra de benævnte ligaer i Europa. Medlemstallet er stadigvæk utrolig lavt i forhold til andre sportsgrene, og derfor er debatten om antallet udlændinge på ingen måder en årsagerne til at Danmark ikke skaber nok profiler, og heller ej i fremtiden være en af årsagerne til det – Læs mere om medlemstallene ved at klikke her.

Tre amerikanere i ligaen ændrer ikke meget på procenten

Lørdag blev det til Risdagen i Nyborg, officielt besluttet at ligaholdene i den bedste danske række til næste sæson får mulighed for at hente tre amerikanske spillere til klubben. Ændringen kommer som en tanke på at der reelt set kan erhverves væsentligt bedre amerikanske spillere end EU og Cotonouspillere, og dermed et håb om at nedsætte antallet af EU og Cotonouspillere – Et tiltag der har bragt debatten yderliger i kog.

Samtidigt blev det i sidste uge bekræftet at antallet af hold i ligaen vil blive sat ned til otte hold i og med at Værløse har udmeldt at de ikke føler at de er i stand til at klare sig i Basketligaen til næste sæson, imens Aalborg Vikings har kæmpet med at få rejst nok midler til at blive i ligaen, hvilket dog ikke er lykkedes.

Sidst men ikke mindst er Copenhagen Wolfpack gået i opløsning, og Falcon, som har licensen i Basketligaen af de tre klubber der har dannet rammerne for sammenslutningen af Wolfpack, ønsker ikke at spille på et så højt niveau. Læs mere om dette ved at klikke her.

Læs også: Store ændringer i Basketligaen – Otte hold til næste sæson

Ingen af de ovennævnte faktorer ændrer dog voldsomt på procenttallet i det overordnede regnskab. Selvom at antallet af klubber nedsættes til 8 i den kommende sæson, og selvom antallet af tilladte ikke EU-spillere/amerikanere stiger til tre, kommer procenttallet ikke meget højere op end mellem 25% og 30% har vi regnet os frem til.

Dermed bliver tallet kun lidt højere end den litauiske LKL, som den danske liga bedst kan sammenlignes med fra tabellen ift. indbyggertal og antallet af spillere.

Mange udlændinge er ikke et problem

Det store problem i Basketligaen ligger ikke i antallet af udlændinge, men derimod i det faktum at klubberne i deres intense jagt på succes henter middelmådige spillere. Det er dette problem som klubberne skal løse, og det er KUN dem der kan løse det, og ingen andre.

Men på trods af disse spillere er middelmådige formår de dog stadivæk at give dansk basketball noget som mange af de danske profiler ikke kan levere. Nemlig viden og erfaring, fra basketball ligaer der er langt mere udviklede, og langt stærkere end den danske liga. Dette faktum er dog ikke altid ensbetydende med at de er det rigtige valg, men de har trodsalt mere erfaring end den gennemsnitlige danske basketball spiller, og ikke nok med det kan de i visse tilfælde være billigere end en dansk spiller.

Netop de ovenstående faktorer gør sig også gældende i andre lande og det er altså ikke kun herhjemme at situationen ser således ud. Derfor er tiltaget med tre amerikanske spillere i ligaen en god ting, og et godt skridt for dansk basketball.

Lithuania - Litauen - Landsholdet - FIBA World Cup 2014 - FIBA World

Foto: FIBA World – Litauen til FIBA World Cup 2014 i Spanien

Hvis andre lande kan, så kan Danmark også!

Hvis man skal sammenligne Danmark som land med en af landende fra listen længere oppe er Litauen nok en af de bedste muligheder, på trods af at landet er lysår foran Danmark når vi taler om Basketball som i Litauen mere betegnes som religion end sport.

Man kunne også vælge at kigge på Island, der med blot en enkelt tilladt amerikaner på holdet på de islandske hold, har formået at skabe miraklet og kvalificere sig til EM denne sommer i september måned, ved hjælp af en god udvikling og samtidigt lidt held i kvalifikationsturneringen, hvor de kom videre som en af de bedst-placerede hold på andenpladsen – Denne udvikling har Danmark desværre ikke haft selv med to amerikanere, men det kan de få, og det kan blive stort hvis alt går den rigtige vej.

Så fuck Janteloven, er det ikke det vi siger i Danmark? Hvorfor gå efter nordiske principer og ideologier. Lad os kopiere og hente inspiration fra et af de andre europæiske lande. Men hjælpen skal ikke kun komme ved lovændringer angående udlændinge, men måske også decideret hjælp fra andre forbund, der kan fortælle lidt om hvordan de gør, og hvad de har succes med.

For sammenlignet med Litauen, der har nogenlunde samme størrelse som Danmark med deres 3 millioner indbyggere, og som i øvrigt har skræmmende basketball landshold, er det indlysende at udenlandske spillere ikke nødvendigvis betyder et dødstød til talenterne – Tværtimod.

Litauen har på trods af deres udlændinge-procent på 25.98 % og 3 amerikanere pr. hold formået at opretholde et højt niveau i antallet af profiler. Og her er det netop en kombination af god scouting, en god organisation med god økonomi, samt talentudvikling på et stort plan, som har været i fokus. Talentudviklingen er dog et dybt hav. Et hav som de danske hold endnu ikke har udforsket dybt nok i og med at udviklingen jo tydeligvis ikke har været god nok, og den ikke har haft nok fokus hos alle hold i den danske liga. Men kan der komme det, kan det blive rigtig godt.

De samme ovenstående kombinationer skal være repræsenteret i Danmark, hvis der skal komme flere danske profiler ud, i et land der trods alt er næsten dobbelt så stort som Litauen når vi taler om indbyggertal (5.6 mio. indbyggere i Danmark).

Litauiske profiler som Kleiza, Sabonis, Valanciunas, Maciulis, Pocius, Kalnietis og Jasikevisius beviser at et lille land godt kan producere store og internationale spillere. Dette tager dog tid, lang tid, især når basketball-kulturen ikke er indgroet i huden på den danske befolkning efter som sporten er så minimalistisk som den i øjeblikket er. Man skal derfor have tålmodighed og ikke regne med VM og EM nu og her. Det skal være et langvarigt projekt og et projekt med masser af tålmodighed.

Fremfor alt, skal også en større eksponering af sporten, og mere interesse af basketball i Danmark i og med at sporten i Litauen er den mest populæreste sportsgren sammen med fodbold. Det eneste der desværre ikke gør sig gældende i Danmark – Men flere amerikanske og udenlandske profiler, kan netop give dette løft.

Tre amerikanere et godt tiltag og go’ begyndelse

Tiltaget med tre amerikanske spillere er derfor en rigtig god ting for dansk basketball. Hvorfor?

Fordi de rigtige udlændingene giver altså både en masse kvalitet til ligaen, og gør sporten mere underholdende at se på, når Danmark som det lille land det er nu alligevel har problemer med at skabe store profiler, og ikke mindst holde de gode profiler i ligaen en smule længere før de tager afsted til enten college eller ud i Europa. Med denne eksponering og kvalitet kan sporten vokse i hånd i hånd med antallet af talenter der produceres.

Med stærkere amerikanere/udlændinge bliver de danske spillere samtidigt bedre rustet med den hårdere modstand i Basketligaen. De hjælpes på vej til når klubberne skal ud og deltage i europæiske turneringer, og ikke mindst når de enkelte spillere skal videre ud i karrieren til college, Europa, eller når landsholdet skal i aktion. Roden til ondt ligger dermed ikke helt kun i antallet af udlændinge.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

LA Lakers

LeBron James og sønnen Bronny James skrev i nat NBA-historie som den første far-søn duo nogensinde til at spille sammen i ligaen.

Boston Celtics

Ventetiden er ovre. Verdens bedste basketballliga er tilbage fredag, hvor Boston Celtics og Denver Nuggets mødes i Abu Dhabi.

Internationalt

Victor Wembanyama var allerede en af NBA's mest dominerende spillere, og med en kampvægt, der nu har rundet 106 kilo, bliver han næppe lettere...

Internationalt

Ja Morant er for tiden glad og skadesfri, og det giver Memphis Grizzlies gode forudsætninger for succes i den kommende sæson, udtaler Memphis-stjernen.

NBA

Den tidligere MVP Derrick Rose indstiller karrieren efter 15 sæsoner i NBA.

NBA

Woj takker af som NBA's nyhedsmester. Efter 37 år i sportsjournalistikken går Adrian Wojnarowski på pension fra ESPN. Han forlader journalistikken for en rolle...

EuroLeague

Den franske basketstjerne Evan Fournier, som for nyligt er blevet præsenteret i Olympiacos Piraeus, skulle ikke bruge længe på at fange mediernes opmærksomhed. Franskmanden...

Analyser

Nuggets-guarden sikrer sig 208 millioner dollars over fire sæsoner, men beslutningen kan have fatale konsekvenser for dybden på holdet.