Blog: T-Mac var bedre end Kobe Bryant

Tracy McGrady var i en periode nok klodens bedste basketball-spiller, men det tætteste han kom på at vinde en mesterskabsring i NBA var i sidste sæson som bænkrider for San Antonio Spurs. Nu har han så trukket sig tilbage – i hvert fald fra NBA – i en alder af 34 år.

Få spillere har oplevet en så voldsom karrieremæssig rutsjetur, som den T-Mac oplevede fra sin storhedstid til bunden. Heldigvis sluttede nedturen ikke med et brag, og den sidste del af NBA-karrieren fungerede McGrady som rejsende role player med tilpas ydmyghed til at det ikke blev patetisk. At han også forsøgte at jage playoff succes og allervigtigst en mesterskabsring må siges at være ganske naturligt for en spiller af hans kaliber.

T-Macs bedste sæson var forrygende

Nu er det ca. ti år siden, T-Mac var allerbedst, så der er sikkert mange, som vil finde en sammenligning med Kobe Bryant upassende. Kobe står for de fleste som sin generations bedste basketballspiller – selv over spillere som Shaq, Duncan og Garnett. Men jeg vil hævde, at Tracy McGrady var en bedre basketballspiller, da han var på sit højeste, end Kobe nogensinde har været.

I 2002-2003 snittede T-Mac 32,1 points, 6,5 rebounds og 5,5 assists. Hans Player Efficiency Rating (PER) i den sæson var 30,3! Det er næsten på niveau med Michael Jordan og LeBron James i deres MVP-sæsoner. Kobe Bryant har aldrig været over 28 i en sæson – han nåede præcis 28,0 i 2005-2006 hvor han snittede 31,1 points, 5,0 rebounds og 4,7 assists.

Det Orlando-hold, som T-Mac trak i slutspillet i tre sæsoner i træk var ufatteligt dårligt. Efter Grant Hill blev skadet i 2002-2003, var hans bedste medspiller i den sæson en 34-årig Darrell Armstrong, som ikke engang var starter det meste af tiden. Til sammenligning havde Kobe Bryant i 2005-2006 en 25-årig Lamar Odom, som spillede en af sine bedre sæsoner. Både Orlando i 2003 og Lakers i 2006 røg ud af slutspillet i 1. runde.

T-Mac burde nok have vundet mindst en MVP-titel (2002-2003), men må nøjes med to titler som mest scorende i ligaen, syv All Star-kampe, to NBA All 1st team, tre NBA All 2nd team og to NBA All 3rd team udtagelser.

Og så er der selvfølgelig hans legendariske 13 points på 33 sekunder imod San Antonio Spurs den 9. december 2004, som sikrede Houston Rockets sejren og satte overliggeren for at være ”clutch” på et vanvittigt højt niveau.

Kun en sæson med Ming uden skader

McGrady er blevet kritiseret meget for ikke at kunne trække sit hold ud af 1. runde hverken i Orlando eller Houston. Men der må man så se på det spillermateriale, han blev omgivet med. I Orlando var det som sagt Armstrong, der var hans stærkeste medspiller, og i Houston skulle det have været Yao Ming. Men de nåede kun én playoffserie, hvor de begge var skadesfri, og det var deres første sæson sammen (2004-2005). Her kom de foran 2-0 imod Dallas Mavericks, hvorefter de tabte tre kampe i træk med fire eller færre points. I kamp syv blev de endog blæst af banen af Nowitzki og co.

Efter den sæson kom hverken T-Mac eller Yao nogensinde helt til at leve op til deres potentiale igen. Især for T-Mac var det påfaldende, hvordan hans produktion faldt fuldstændig sammen i takt med, at hans atletiske egenskaber blev forringet pga. skaderne. Nedturen gik nærmest skrækindjagende stærkt. Efter han blev skadet op til All Star weekenden i 2010, var han ikke engang starter for Houston, da han kom tilbage i december måned samme år. Kort efter blev han solgt til New York Knicks, hvor han trods en elektrisk start med en duel i Madison Square Garden imod Kevin Durant, som Oklahoma City vandt, aldrig leverede varen.

Siden da har han spillet for Detroit, Atlanta og så til sidst San Antonio. Med San Antonio nåede han så endelig en NBA-finale, efter kun at have været på banen i seks slutspilskampe. Hans væsentligste bidrag var som stand-in for LeBron James under Spurs’ træninger. En noget absurd afslutning på en karriere, som kunne have været så meget større, men som stadig må være rigeligt til en plads i Hall of Fame.

(Foto: Keith Allison)