fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Blog

Blog: Man sælger da trænere, gør man ikke?

Boston Celtics’ head coach Doc Rivers er alligevel på vej til Los Angeles for at træne Clippers. Prisen er ifølge flere rapporter et ubeskyttet 2015 draft pick. Doc Rivers beholder sin løn: Tre år til 21 mio. dollars.

Man siger, at der er en kinesisk forbandelse, der lyder ”må du leve i interessante tider”. Og de interessante tider er kommet til Boston, hvad enten de er fremskyndet af GM Danny Ainge, coach Doc Rivers, eller holdets største stjerne Kevin Garnett.

I medierne startede det for nogle uger siden som et rygte fra Stephen A. Smith om at Doc Rivers og Kevin Garnett var på vej til Clippers. Rygtet blev aldrig dementeret, men der var ikke kød nok på til at det blev taget alvorligt. Man må dog sige, at Smith fik ret til sidst. Og dermed er der signaleret rebuild i Boston.

Nu er spørgsmålet så, om der kommer en del to af handlen, hvor Kevin Garnett tager med vestpå sammen med sin yndlingscoach. Det var ifølge alle rapporter planen fra start, men det blev forhindret af NBA.

NBA greb ind

Annonce. Scroll for at læse videre.

Det hedeste rygte – som angiveligt fik NBA til at gribe ind og stoppe handlen – var DeAndre Jordan og to fremtidige første runde picks for Kevin Garnett og Doc Rivers. Ifølge NBA-kilder mener man ikke, at den aldrende Garnett kan være så meget værd.

Det kan man selvfølgelig diskutere. Kevin Garnett snittede flest rebounds af alle i dette års slutspil og vil selv i sin aldrende udgave kunne styre et forsvar som ingen anden, hvilket et hold som Clippers ville have stor gavn af. Samtidigt er DeAndre Jordan gået tilbage i denne sæson ift. 2011-2012, og må siges at være noget overbetalt. Især i en handel, hvor en 15 procent trade kicker bringer hans løn op i nærheden af 26 mio. dollars de næste to år.

Læs også: LeBron, Jeg er en håbløs romantiker

Omvendt er der selvfølgelig ingen videresalgsværdi i Garnett, og han har også sine begrænsninger pga. alderen. Men hvis man er contender, hvem vil man så helst betale ca. 25 mio. dollars over de næste to sæsoner? Og hvor stor værdi skal man egentlig tillægge 1. runde picks i de sene 20’ere? Det er kun hver tiende i den ende af draften, der ender med en NBA-karriere.

Det ovenstående viser, hvor svært det er at afgøre, hvad der er en fair handel. Det skal lige understreges, at et trænerskifte ikke kan indgå i en spillerhandel, og det er sikkert meget smart af NBA, at man ikke kan kæde ting sammen, så det bliver endnu sværere.

Formodninger om forløbet

Der er en del formodninger, man kan trække ud af forløbet:

Annonce. Scroll for at læse videre.

For det første kunne Boston næppe have overtalt Doc Rivers til at blive under et rebuild, selv om han sagde noget andet, da han skrev under på sin kontrakt for to år siden.

For det andet er Kevin Garnett klar til at opgive sin no trade clause. Den blev ellers indført for at sikre, at han kunne gå på pension som Celtics-spiller. Men han er først og fremmest i Boston pga. Rivers og Pierce, og med en eller begge på vej ud af byen, så har Garnett næppe motivation til at blive, selv om spillelysten stadig er der.

For det tredje må Danny Ainge have mere end antydet, at han ville have svært ved at skaffe holdet de nødvendige forstærkninger uden at skille sig af med Paul Pierce, der kan købes ud for 5 mio. dollars indtil den 30. juni.

Når man lægger de ting sammen, og når man tænker på, at Danny Ainge og Doc Rivers indtil nu har fremstået som en fasttømret enhed, så er det svært at forestille sig, at der er foregået noget, hvor Ainge ikke har haft en finger med i spillet.

Pierce til salg

Så selv om det udefra kan fremstå som om det er Doc Rivers eller Kevin Garnett der har fremtvunget forhandlingerne med Clippers, så er det meget sandsynligt, at der snarere er sket følgende:

Annonce. Scroll for at læse videre.

Danny Ainge og Kevin Garnett var kort efter slutspilsnederlaget til Knicks begge ude offentligt og erklære, at der skulle markant forstærkning til holdet. Og der måtte Ainge konstatere, at den brik han havde at flytte med – hvis han ikke samtidigt skulle kompromittere fremtiden for Celtics – var kaptajn Paul Pierce.

Ikke nok med at Pierce som holdets dyreste spiller kan købes billigt ud, han er muligvis ikke længere holdets bedste på sin favoritposition. Samtidigt er der næppe nogen af de øvrige spillere på holdet, der kan skaffe en afgørende forstærkning til holdet. Ikke engang i en pakke.

Læs også: Er J.R. Smith overvurderet?

Ainge ville dog næppe træffe beslutningen om at sælge eller købe Pierce ud uden at vende den med Rivers, Garnett, Pierce selv og Rondo.

Reaktionen fra Garnett ville sandsynligvis være ”Gør hvad du kan for at skaffe forstærkninger, men behold Pierce” og ud fra det dilemma, ville Ainge være nødt til at undersøge muligheden for at gå i

rebuild denne sommer. For det er urealistisk at gøre Celtics til et contender-hold med et trylleslag.

Clippers kan bruge Rivers

Annonce. Scroll for at læse videre.

Igen ud fra det personlige forhold mellem Ainge og Rivers, så er det meget muligt, at de er helt enige om, at der ikke er brug for Rivers mens Boston genopbygger. Og med Clippers på coach-jagt, så Ainge sandsynligvis muligheden for at lave en handel, hvor han endda får noget for Kevin Garnett i stedet for at han går på pension.

Hos Clippers lader det til, at det er Chris Paul, der trækker i trådene. Han står til at blive free agent fra 1. juli og skulle angiveligt have presset på for at få Doc Rivers som coach. Rivers er kendt som en spillernes coach og har et pænt cv, toppet med mesterskabet i 2008. Desuden er han sort, og det skulle også spille en rolle. Det er rent gætteri, men man kan forestille sig, at en sort træner vil være en bedre buffer ift. den notorisk racistiske ejer af Clippers, Donald Sterling.

Under alle omstændigheder vil pakkeløsningen med Doc Rivers, Kevin Garnett og Paul Pierce på en mid-level exception, hvis han bliver købt ud af Celtics, bringe Clippers ind blandt topfavoritterne til næste sæson. Så motivationen for at få gennemført endnu en handel er der helt sikkert.

For Boston-fans er der masser af spørgsmål, der skal besvares, uanset om man finder tilbage til forhandlingsbordet med Celtics: Hvad skal der ske med Pierce (Han rygtes bl.a. til Cleveland for pick nr. 31 og 33 i dette års draft)? Får man noget oveni hatten ved en Garnett for Jordan-handel? Hvem skal være coach? Skal Rajon Rondo være holdets hjerte, eller er han udset til også at blive handlet?

Ja det er interessante tider i Boston.

(Foto: Flickr – Keith Allison)

Annonce. Scroll for at læse videre.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

NBA

Overraskelser, dominerende superstjerner og solide slutspilshold pryder sæsonens første in-season power ranking.

Basketligaen

Søndag debuterede Reggie Kissoonlal for Maine Celtics i NBA G-League, og den tidligere Randers Cimbria-spiller gjorde en god figur i sine første minutter i...

FIBA

Den franske komet Victor Wembanyama fik fredag aften senior landsholdsdebut, og Wembanyama var i vanlig stil i centrum.

Nyhedsoversigt

Nike har udgivet deres 2022-23 City Edition-trøjer

Brooklyn Nets

Så er ugens spillere endnu engang kåret i NBA.

Basketligaen

Zeke Moore debuterede fredag for Golden State Warriors´ NBA G League-hold med manér. Moore blev delt Warriors-topscorer med 20 point i en tæt sejr.

NBA

Philadelphia 76ers får frataget to anden runde draft valg i henholdsvis 2023 og 2024 grundet brud på regler om forhandling med spillere.

Milwaukee Bucks

Ugens spillere i NBA er kåret