Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Værløse gav kamp til stregen, men Horsens var for stærke

Værløse leverede en mandfolkepræstation, og kampen mod Horsens blev tættere, end de fleste havde regnet med.

Onsdag aften tog Værløse imod Basketligaens toer, Horsens, i Søndersøhallen. Værløse har længe været et rigtig stærkt hold på hjemmebane, hvor de blot har tabt to kampe i de forrige to sæsoner. Oprykningen til Basketligaen har imidlertid budt på nye udfordringer og niveau.

Værløse havde startet sæsonen med blot én sejr ud af seks mulige på hjemmebane. Selvom nederlagene dominerede statistikkerne, havde oprykkerne leveret et par flotte præstationer; nederlag på 12 point til Bakken Bears og tre point til Randers Cimbria er kampe, som ethvert Pro B-hold kan være tilfredse med.

Kampen mod Horsens havde derfor potentiale til at blive interessant. Både Vedran Borovcanin og Lasse Elbæk var ude med sygdom, så De Gule var ikke i stærkeste opstilling. Det betød til gengæld, at den gamle Horsens-ungdomsspiller Tencho Tenchev fik muligheden for at indgå i truppen. Værløse var uden Richard Granberry, som sad ude på grund af en skade.

Horsens i lavt gear

Om det var den lange rejse fra Horsens til Værløse eller de manglende profiler skal være usagt, men Horsens kom aldrig op i det forventede gear, og de kunne ikke ryste Værløse af. Faktisk kom hjemmeholdet bedst fra start og vandt første periode 23-20.

I anden periode fandt Horsens imidlertid lidt af deres spil og vandt perioden, så de kunne gå til pause oppe med fire, 44-48. Darryl Tucker havde trukket læsset med 14 point og syv rebounds (heraf fem angrebsrebounds), mens Oskar Jørgensen var perfekt fra treeren på tre forsøg og 11 point i alt.

Anden halvleg – samme historie

Det var igen hjemmeholdet, som kom bedst fra start, da de hentede ind på Horsens i tredje periode. Perioden blev vundet med tre point, 27-24, og Værløse lå lige i svinget til et kæmpe upset.

Den jyske overmagt var imidlertid for stor, og de trak det længste strå i fjerde periode, som blev vundet med seks point. Horsens vandt 94-101 i en kamp, som hjemmeholdet kan være mere tilfreds med end gæsterne.

Brandon Tabb blev kampens topscorer med 26 point, mens Darryl Tucker leverede en double-double med 14 point og ti rebounds. Horsens vender blikket mod pokalsemifinalen på søndag mod EBAA.

Austin Pope blev hjemmeholdets topscorer med 19 point og fem assists. Værløses næste kamp er den 26/1 mod Stevnsgade.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.