fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Værløse Blue Hawks besejrer BK Amager

Værløse Blue Hawks fik kamp til stregen, da de besejrede BK Amager for anden gang på under to uger. Efter et 14-points forspring til BK Amager ved pause, kæmpede Blue Hawks sig tilbage og sejrede komfortabelt med stillingen 82-72.

Foto: HeinzeFoto

Pro B-ligaens anden- og sidsteplads mødtes i dagens opgør, hvor bundholdet BK Amager tog imod Værløse Blue Hawks på hjemmebane.

For kun et par uger siden mødtes de to hold i en relativt tæt affære, hvor Værløse tog sejren efter fire perioder. Kampen endte 102-88.

Inden dagens kamp var det dog kun lykkedes BK Amager at tage en enkelt sejr i deres 17 kampe i Pro B Ligaen i år. Den sejr var netop mod dagens modstandere fra Værløse, og det skulle vise sig, om de kunne gøre kunsten efter. Det på trods, herskede ingen tvivl om, at Værløse var favoritter inden dagens opgør.

Game of runs

Første periode var en tæt affære, og selvom Værløse lignede det bedste hold, var det tydeligt at BK Amager ikke havde tænkt sig at forære dem sejren. Martin Poulsen startede godt ud for Værløse og viste, hvorfor han er blevet udtaget til landsholdets kommende kampe mod Belgien og Litauen.

Inden for de første få minutter scorede han begge sin trepointsforsøg, lavede to assists og to blocks, hvor et af dem var et såkaldt ‘chasedown plade-block, der rungede gennem hele den ellers tomme Amager hal.

Anført af tre trepointsscoringer fra Christian Bülow lavede BK Amager et 13-0 run midt i anden periode og bragte sig foran med stillingen 38-29. En timeout fra Værløse efter de første syv point var imidlertid ikke nok til at stoppe et velspillende Amager-mandskab, som var klart bedst i begge ender i anden periode.

Oscar Quakenbush og Jonathan Klussmann er to andre Amager-spillere, der spillede en flot anden periode og skal fremhæves. Førstenævnte med en flot trepointsscoring efterfulgt af tre scorede straffekast, han erhvervede sig i et And-1-spil, da han blev fejlet bag trepointslinjen. BK Amager vandt anden periode med cifrene 30-12 og bragte sig til pause med en føring på 48-34. Overraskelsen var på vej.

Andre boller på suppen

Basketball er altid blevet kaldt et “game of runs” og dagens opgør var ingen undtagelse. Fra anden halvlegs start var det nu Værløse, der satte tempoet, og det var tydeligt, at de havde fået et par ting at vide i pausen. I hvert fald var de som fortryllet.

Det zoneforsvar, som BK Amager var lykkedes med i første halvleg, blev lige så langsomt brudt op af Værløse. Værløse’s træner Sussie Heede-Andersen havde forberedt hendes spillere på opgaven i pausen, og det gav i første omgang plads til skytterne udefra. Efter et øget fokus på dét fra Amagers side, blev der også plads under kurven for Værløse-mandskabet.

Efter kun tre minutter af første periode var Amagers 14-points forspring kortet ned til et syvpointsforspring ved stillingen 54-47, og BK Amager tog straks en timeout.

Resten af tredje periode var en igen tæt, hvor Amager efter at blive rystet fra start, svarede godt igen. Men ligesom Amager var klart bedst i anden periode, var Værløse de bedste i tredje. En af årsagerne var, at Værløse udnyttede deres fysiske fordel og fik gang i deres center Koch Bar, som scorede 11 af sine 22 point i tredje periode. Han var samtidigt et bæst under kurven, hvor han tog den ene offensive rebound efter den anden.

Lige ved og næsten

Værløse var nu lige i hælene på Amager, og det fik dem tydeligt til at lugte blod. På samme tid bredte usikkerheden sig hos hjemmeholdet, hvilket resulterede i adskillige tekniske fejl og turnovers.

Igen var det Christian Bülow, der holdt liv i kampen, da han med lidt held og hjælp fra pladen ramte endnu en trepointsscoring fra hjørnet med 30 sekunder igen. Han blev tilmed blev fejlet i forsøget.

I den anden ende sluttede Balsa Veljic perioden af med en topointsscoring fra toppen af feltet og reducerede til stillingen 62-58 ved periodens slutning. Kampen var endnu åben, men nu lå en Værløse-sejr pludselig til højrebenet.

I fjerde periode blev det for meget for BK Amager. De så trætte ud, og det tog Værløse aktion på fra start. Hele fjerde periode var en ensidig affære, og efter kun fire minutter og et 16-0-run til gæsterne sad man med en følelse af, at kampen var afgjort ved stillingen 72-62.

Amager svarede aldrig igen, og hvad der på mange tidspunkter lignede en tæt affære, endte i en komfortabel sejr på 72-82 til gæsterne fra Værløse Blue Hawks.

27-årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Adama Darboe er klar til sin fjerde sæson i Island, efter han har skrevet under med Armann Reykjavik.

Bakken Bears

Frederik Drejer skal i næste sæson prøve kræfter med tysk basket. Torsdag er han offentliggjort som ny spiller hos Ratiopharm Ulm/OrangeAcademy.

Basketligaen

Horsens IC har sikret sig signaturen på amerikansken Matt Balanc, der kommer til Horsens efter en stor college-sæson i USA.

Basketligaen

Randers Cimbria har skrevet under med amerikanske Ethan Porterfield, der kommer til Kronjylland efter en årrække på college hos Indiana University of Pennsylvania.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har præsenteret 21-årige Marvin Brumfield, der senest spillede basketball på college i USA.

Basketligaen

Team FOG Næstved har forlænget aftalen med Jagan Mosely, der dermed går ind til sin tredje sæson i klubben.

Basketligaen

Den tidligere danske landsholdsspiller Peter Møller har besluttet at stoppe sin karriere som aktiv basketballspiller i en alder af 30 år.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har skrevet under med den amerikanske college-spiller Malik Miller.