Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Tidligt stop: BMS Herlev-anfører indstiller karrieren i en alder af 24 år

Danijel Marsenic har spillet sin sidste kamp i Basketligaen. Torsdag meddelte BMS Herlev, at Marsenic indstiller karrieren.

Foto: Robert Dines Rasch

Otte sæsoner i Basketligaen.

Det er i sig selv en flot karriere – og ikke noget, mange kan prale af. Men det kan Danijel Marsenic.

Næsten et årti har den danske guard spillet i Basketligaen, men det bliver ikke til flere kampe på topplan for Marsenic.

Torsdag eftermiddag har BMS Herlev offentliggjort, at Danijel Marsenic indstiller sin karriere i en alder af blot 24 år.

BMS Herlev-kaptajnen har besluttet at lægge basketskoene på hylden i en ung alder, men trods han bare er 24 år gammel blev det alligevel til 146 kampe for BMS Herlev, som han tilbragte stort set hele sin karriere hos. I 2018/19-sæsonen fik han 11 kampe for BC Copenhagen.

Marsenic er indehaver af rekorden for flest assists af en Herlev-spiller.

– Danijel var en leder på og udenfor banen. En dirigent med overblik, taktisk forståelse og altid et kæmpe hjerte for sit hold.
Som ungdomsspiller har Danijel spillet hele sit basketliv i BMS Herlev trøjen, hvor han startede som 7-årige efter hans søster og bror tvang ham ned i hallen,

– Danijel har i dén grad sat sig præg på klubbens udvikling og dens værdier. Han er en vidunderlig og smittende person – med en energi og varme, der inspirerer både børn, forældre, frivillige og trænere omkring ham. Danijel forlader dog på ingen måde BMS Herlev-familien, men vil bruge alt sin tid og energi i trænergerningen, hvor Danijel den kommende sæson fortsætter med både hans U15 og U11 drenge – fremtidens stjerner, skriver BMS Herlev på Facebook og uddyber:

– Tusind tak for alt, hvad du har givet som spiller Danijel. Vi er superstolte over at have dig i klubben og ser frem mod de næste mange, mange år med dig ved vores side.

Marsenic snittede 2,8 point, fire assists og 2,7 rebounds per kamp i den forgangne sæson.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.