fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Tredje amerikaner på plads i Næstved

Pressemeddelelse: Team FOG Næstved har nu sin sidste markante forstærkning på plads til den kommende sæson. Spilleren er amerikaner og hedder Christian Moon. Christian Moon kommer direkte fra college i USA, hvor han spillede for Montana State (NCAA 1. division). Her snittede han 14 point pr. kamp, tog 3 rebounds pr. kamp og havde 1,2 stjålne bolde pr. kamp. Christian Moon gør sig mere bemærket med sine skyd og særdeles høje procenter fra gulvet. Han skød således 58 % fra gulvet og ramte +40 % bagved 3 point linjen. Der er med andre ord tale om en skarpskytte, der skal vise talenter frem for Team FOG Næstved.

Christian Moon bliver holdets sidste markante forstærkning. Team FOG Næstved har nu fundet den stamme af stærke spillere, som man har ønsket, og klubben er godt tilfredse med processen omkring holdet og de indkøb, der er kommet på plads. Man kigger stadig efter en sidste spiller til bredden, men alternativt vil man inddrage nogle af klubbens unge talenter og få dem på plads i løbet af sæsonen.

Team FOG Næstveds trup består nu af følgende spillere. Alex Murphy, Sergi M, Henry Wilkins, Christian Moon, Martin Høirup, Matias Bak, Joachim Møller, Nicolai Hvidberg Andersen, Morgan Sabia, Quincy Okolie og Liam Potter.

Direktør for Team FOG Næstved, Andreas Larsen, fortæller om den nye aftale: ”Vi ser Christian Moon som en super spiller med nogle fantastiske kernekompetencer i forhold til at skyde og score på baggrund af høje procenter. Vi er tilfredse med truppen. Vi forventer, at vi vil kunne anvende Quincy Okolie som Cotonou spiller i henhold den aftale som EU har indgået med Cotonou landene.”

Annonce. Scroll for at læse videre.
Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne