Den første kvartfinalekamp mellem Horsens IC og Team FOG Næstved blev ligeså tæt som forventet – afgørelsen faldt nemlig først efter overtid.
Team FOG Næstved både skød, reboundede og fordelte bolden bedre end de gule torsdag aften. Det var også tydeligt at Horsens IC brugte lang tid på at lede efter det rigtige spil, da de først fandt krudtet frem i fjerde periode, som de vandt 24-11 hvilket skulle vise sig kritisk vigtigt for kampens forløb.
Team FOG Næstvede spillede flot og førte fortjent imens Horsens spillerne var tydeligt frustrerede, som blandt andet kom til udtryk, da Rungby blev skiftet ud, hvor han efterfølgende nægtede at give cheftræner Arnel Dedic high five. Jonas Zohore gjorde ikke situationen meget bedre, da tændingen kom lidt for højt oppe.
Horsens IC vågner dog op fra deres dvale i fjerde periode, og kommer helt tæt på gæsterne i de døende sekunder, 71-73. Og med 16 sekunder igen af kampen udligner Vedran Borovcanin for hjemmeholdet til 75-75. Alex Murphy får efterfølgende chancen for at lukke kampen, men misser, og det betød altså overtid!
Team FOG Næstved er bedst i overtiden med to point
Overtiden var ligesom kampen meget tæt, og det hele kom til at blive afgjort med få sekunder igen. Efter at Næstved mistede Alex Murphy pga. hans femte fejl, var det op til spanske Sergi Guardia at tage styringen for gæsterne. I første omgang laver spanierne en turnover, men sikrer efterfølgende sejren for sydsjællænderne med blot to sekunder igen på uret. Horsens IC når ikke at score, og må derfor se sig slået.
Et stort slag for Horsens IC, der nu har tabt to kampe i træk til Team FOG Næstved. Sydsjællænderne var i øvrigt det eneste hold i den første kamp i kvartfinalen der formåede at vende hjemmebanefordelen med en sejr.
For Horsens IC var Vedran Borovcanin med sine 27 point, 7 rebounds og 5 assists holdets bedste. Skyler Bowlin fik 20 point, 2 rebounds og 2 assists imens Jonas Zohore havde en double double med sine 17 point, 11 rebounds.
For Team FOG Næstved lyste Alex Murphy endnu engang banen op med 20 point, 3 rebounds og 6 assists. Også Liam Potter gjorde god figur med sin double double på 14 point og 19 rebounds.
(Foto: Allan Grønkjær)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
