Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randrusianerne løb med sejren i intens atmosfære

Kampen om placeringerne til slutspillet er gået ind i sin afgørende fase, og aftenens resultat kan vise sig at få stor betydning for, hvor de to hold ender i stillingen og dermed, hvem de skal møde når slutspillet starter. Randers løb med en snæver sejr over Svendborg på 77-73.

Der var ingen tvivl om vigtigheden inden Svendborg Rabbits tog imod Randers Cimbria mandag aften. Begge mandskaber stillede i stærkeste opstilling, og de var uden tvivl opsat på at vinde opgøret, der kunne få stor betydning for den endelige placering i grundspillet.

Kampen startede meget nervøst, og begge hold havde svært ved at finde løsningerne i angrebet, hvor kampens to første minutter forløb helt uden scoringer. Hjemmeholdet var det første hold til at få hul på bylden. Straks efter fulgte udeholdet, og så kom der lidt mere gang i angrebene.

Første periode var præget af høj intensitet, men ikke ligefrem kønt spil. Alt i alt kunne begge hold nok være tilfredse med at gå til pause med stillingen 21-16 til hjemmeholdet.

Anden periode startede, hvor første periode sluttede. Rodet, men intenst spil fra begge mandskaber, som stadig havde problemer med at få angrebet til at flyde. Randers formåede dog at lukke det lille forspring som kaninerne havde, og kampen var ganske lige resten af perioden, som sluttede med cifrene 42-39 i hjemmeholdets favør.

Tændt publikum og tændte spillere

I anden halvleg steg intensiteten yderligere på banen såvel som på tilskuerpladserne. Det kunne tydeligt ses på banen, at der var vigtige point på spil, og det smittede af på de medlevende Svendborg-fans, som gjorde hvad de kunne for at hjælpe deres hold til sejr.

Randers lagde sig dog ikke ned og blev ved med at kæmpe mindst lige så hårdt som Kaninerne. Selvom Randers havde svært ved at få tur i den bag trepointslinjen, kom de ofte stærkt til kurven og fik på den måde tilkæmpet sig mange gode point.

Gæsternes gode spil gjorde også, at de efter tredje periode havde tilkæmpet sig en føring på 59-60, inden det hele skulle afgøres i sidste periode.

I fjerde periode steg intensiteten yderligere, og tændingen på banen nåede et nyt højdepunkt. Det kunne mærkes på både spillere og trænere, at hver en kendelse var afgørende, hvilket førte til et par tekniske fejl i løbet af periode.

Halvvejs inde i fjerde periode så Randers ud til at have styr på kampen og med lidt under fire minutter igen var forspringet helt oppe på 10 point.

Tæt afgørelse trods forspring

Hjemmeholdet formåede at skrue en tand op for intensiteten i forsvaret, og de fik derved fremprovokeret en række turnovers, som hjalp dem tilbage i kampen.

Med under 30 sekunder igen havde Randers et forspring på to point, og de kunne med en scoring stort set lukke kampen.

Et stærk drive fra Casper Stage Jørgensen gav Randers et forspring på fire point, og det var nok til at lukke kampen.

Randers endte med at vinde kampen med cifrene 77-73, og de har dermed stadig mulighed for at avancere i tabellen. Svendborg kunne have taget et vigtigt skridt mod at sikre tredjepladsen, men de skal nu vinde mod Team FOG Næstved for at kunne holde den vigtige tredjeplads, inden slutspillet starter.

Kampens topscorer blev Svendborgs Enouma Ebinum med 17 point. Fælles for begge mandskaber var, at pointene var fordelt over hele holdet.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Der hersker ingen tvivl hos Mads Andersen, når spørgsmålet omkring klubbens målsætning lyder. Han ved i den grad, hvad der kræves af ham.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.