fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Rabbits sætter Amager til vægs i profilfattigt opgør

Et aggressivt forsvar var nøglen til sejr for Svendborg Rabbits, der allerede halvvejs i kampen mod BK Amager havde suget spændingen ud af kampen efter et 39-pointsforspring. Rabbits vandt også kampen med hele 65 point.

Foto: Sam's Photos

Mandag aften tog Svendborg Rabbits imod ligaens bundprop BK Amager, da amagerkanerne besøgte kaninhulen.

Begge mandskaber var uden to af de største profiler på hvert hold, idet hjemmeholdet manglede Brandon Tabb og Sebastian Åris, og udeholdet Jonathan Klussmann og Oscar Quackenbush.

Selvom det dermed var decimerede mandskaber, der var mødt op til aftenens kamp, fik vi alligevel god underholdning, hvor andre spillere måtte løfte deres spil i profilernes fravær.

Hjemmeholdet var storfavoritter inden opgøret, og kaninerne levede da også op til favoritværdigheden, da de slog BK Amager med hele 112-47.

Rabbits-forsvaret lukkede ballet tidligt

Det var hjemmeholdet, der kom flyvende ud af starthullerne og lagde et stort pres på udeholdet, som Amager havde svært ved at gardere sig imod. Derfor gik der hele ikke mange minutter før, at Rabbits havde bragt sig foran med 11-2, og herfra udbyggede svendborgenserne deres føring minut for minut.

Svendborg overmatchede Amager på alle parametre, og det var særligt i forsvaret, at Rabbits slog hullet til Amager. Hjemmeholdets vigtigste våben var holdets aggressive forsvar, der sikrede dem et hav af muligheder i angrebsenden efter at have fremprovokeret en masse rebounds og steals.

Den succesfulde opskrift fortsatte Jimmy Moore’s tropper med at følge til stor ærgrelse for Amager, der kunne se, at de blev hægtet mere og mere af, som kampen skred frem.

Efter en magtdemonstration i anden periode havde Svendborg stort set lukket kampen, da Rabbits vandt perioden med 44-18, hvilket betød en samlet føring på 68-29.

Selvom et comeback selvfølgelig var en mulighed med en halvleg igen, pegede meget i retning af, at et mirakel ikke ville indtræffe for Amager. Holdet var blevet overspillet på alle parametre, holdets topscorere var ikke med i opgøret, og så talte det faktum, at amagerkanerne blot har hentet én sejr i løbet af sæson, kraftigt imod et comeback.

Og sådan gik det da heller ikke.

Svendborg fortsatte med at mose Amager, imens udeholdet stille og roligt måtte indse, at comebacket ikke længere var en mulighed. Derfor blev kampen også definitivt lukket i løbet af tredje periode, hvis den ikke allerede var lukket en periode før.

David mod Goliat

Med sejren lægger Svendborg Rabbits et stort pres på Randers Cimbria i kampen om Pro A’s tredjeplads, da det nu tvinger kronjyderne til at vinde holdet to restende kampe, hvis de stadig skal gøre sig forhåbninger om at ende i top tre i grundspillet.

Hos Svendborg Rabbits var der mange flotte præstationer, men særligt Oscar Jørgensen spillede en flot kamp, da han blev kampens topscorer med 20 point. Foruden Jørgensen var der hele fem kaniner, der scorede minimum 10 point, heriblandt Brandon Norfleet, Sidney Umude og Richard Granberry.

Hos BK Amager var det mere sparsomt med bemærkelsesværdige præstationer, da hele holdet var overmatchet. Det bliver dog Aske Bagge-Pedersen, der ender som holdets topscorer med sine 14 point.

Næste opgør for Svendborg Rabbits er ude mod Bakken Bears, når de to Pro A-mandskaber mødes i holdenes sidste grundspilsopgør d. 29. marts.

Samme dag spiller BK Amager og Team FOG Næstved også deres sidste grundspilskamp, når BK Amager hjemme tager imod sydsjællænderne. Dette bliver i samme ombæring BK Amagers sidste kamp i sæsonen, da de ikke har kvalificeret sig til slutspillet.

Jeg er skribent på Basketligaen. Når jeg ikke skriver artikler på Fullcourt, skriver jeg helt sikkert på en anden historie, da jeg til daglig studerer journalistik. Jeg har en stor interesse for basketball og et blødt punkt for DeMar DeRozan og Donovan Mitchell.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amager sejrede søndag i Aarhus, hvor Bears Academy led et 61-64-nederlag.

Bakken Bears

Frederik Drejer var topscorer for en decimeret Bakken Bears-trup, da ENBL-mesteren fra Aarhus fredag aften slog Svendborg Rabbits med 62-86.

Bakken Bears

Efter onsdagens triumf i ENBL har Bakken Bears meddelt, at deres tyske assistenttræner, Florian Wedell, rejser tilbage til Tyskland, hvor han har landet jobbet...

Basketligaen

Der kom vigtige point i hus, da Svendborg Rabbits besejrede Værløse Blue Hawks med 88-83 i Kaninhulen i Svendborg.

Basketligaen

I et større interview med Sjællandske Nyheder har Holbæk-Stenhus´ cheftræner Matias Camino ytret sin utilfredshed om, at flere danske spillere og talenter får for...

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har været sæsonens mest interessante historie i Basketligaen. Ikke nok med at de kvalificerede sig til Playoff A, har de formået...

Basketligaen

Med en sejr mod Værløse Blue Hawks lægger Randers Cimbria pres på Svendborg Rabbits, der fredag skal møde Horsens IC. Randers besejrede torsdag aften...

Basketligaen

Hal 1 bliver byttet ud med Arena Næstved. Det skriver klubben på deres Facebookside.