Onsdag aften spillede Svendborg Rabbits og SISU deres først kamp i den nye sæson. Dette gjorde de i kaninhulen foran små 700 tilskuere.
Selvom opgøret var tæt hele vejen igennem, trak Svendborg fra i slutningen af kampen, med slut resultatet 87-82. Svendborgs bedste spiller Will Paul med 34 points og 11 rebounds. SISU’s bedste blev Daryll Partin med 24 point samt 5 rebounds.
Kampen i sin helhed var ikke det pæneste basket der har været på dansk jord. Man kunne tydelig se at det var sæsons første kamp, og det er Will Paul også enig i.
– Jeg synes ikke vi spillede alt for godt. Vores forsvar skal vi stadig arbejde med og ligeledes med vores 1 mod 1 forsvar. Vi skal forsøge at holde modstanderne i at lave nemme layups her og der. Med det sagt kæmpede holdet rigtigt godt i tredje periode for at komme foran igen, og holde det hele vejen hjem.
Will Paul lagde rigtig godt ud i første periode, som resulterede i 13 point og 5 rebounds meget tidligt i kampen.
Jeg lagde godt ud ja, i og med at jeg ramte mine første fem skud. Jeg var klar til kamp, og fik nogle gode skudmuligheder som jeg udnyttede i og med at jeg virkelig troede på at de ville gå i. Jeg prøvede virkeligt at fokusere på forsvarsdelen og rebounde hvilket virkeligt gav mig energi til at steppe op i angrebet, og bare lade spillet komme til mig.
Måske har spillet på banen i gårsdagens kamp båret præg af en meget tæt person på tilskuere pladserne. Hans far Matt Paul var nemlig tilstede for at se ham spille.
– Ja min far havde endeligt mulighed for at tage herover og se mig spille i Danmark, og se hvordan livet er herover. Det har virkeligt været fedt at have ham her, og der var da også et lille pres på at jeg skulle præstere i og med at han ikke har set mig spille i et par år. Men jeg prøvede at holde alt dette på afstand og holde fokus på banen. Individuelle stats er ikke noget der betyder noget for mig, jeg var bare glad for at vi vandt kampen, fortælle en glad Will Paul til Fullcourt.
Will Paul glæder sig til kampen i Boxen
Kaninernes næste kamp er I Boxen i Herning, hvor der forventes op imod 10.000 tilskuere. Her møder de Bakken Bears i en kamp som man ikke burde gå glip af hvis muligheden er der for at tage et kig forbi. Bjørnene har oprustet i form af en ny amerikaner Semaj Inge, Kaido Saks og Jonas Zohore, men stadig mener Will at der er gode muligheder for at tage sejren i land.
– Jeg tror vi har gode chancer for at vinde over Bakken. Hvis vi holder fokus i vores forsvar, og lader spillet i angrebet komme til os, tror jeg at vi har en god mulighed for at vinde, fortæller Will Paul og fortsætter med at sætte fokus på den store kamp.
– Vi bliver nød til at fokusere mere på vores organisation på banen. Vi skal kende vores spil i angrebet, og spille hårdere i forsvaret for at presse modstanderen til at tage svære skud. Hvis vi gør det, kan vi slå alle hold. Nøglen til succes er at få alle aspekter i spillet på plads.
Kampen i Boxen og de 10.000 tilskuere hvis der nåes op på så mange, bliver ikke første gang netop Will Paul skal spille foran så mange tilskuere. Som freshman spillede han nemlig foran 23.000 tilskuere.
– Som freshmann i Standford spillede vi mod Louisville i Rupp Arena som linger på det samme campus som University of Kentucky. Det var en kæmpe hjemmebane fordel for dem da Louisville er i den samme stat. Jeg tror tilskuertallet var omkring 23.000, men jeg spillede kun få minutter i slutningen af kampen, og vi blev desuden fejet af banen.
– Men jeg glemmer aldrig den oplevelse og den følelse af at være på den bane med alle de øjne rettet mod en, og ikke nok med det være på landsdækkende tv. Det var en virkelig fed oplevelse. Men det er over 7 år siden, og jeg ser derfor frem til kampen på lørdag og den atmosfære som kommer til at være der i hallen.
Helt generelt er Will rigtig glad for at være tilbage i Svendborg og forsøge at opnå et større resultat med kaninerne end det var tilfældet sidste år.
– Det er super at være tilbage i Danmark. Jeg havde en rigtig god summer hvor jeg besøgte venner og familie og gjorde mig klar til at vende tilbage i år. Den måde sidste sæson sluttede af på er en rigtig god motivation til at arbejde hårdt denne sommer og komme tilbage og forsøge at tage et mesterskab i år, afslutter Will Paul med at fortælle.
Niels Degn Andersen sagde farvel og tak
Niels Degn Andersen var også tilstede i hallen, dog var det ikke i spillertøjet, men for at blive hyldet. Niels stoppede nemlig karrieren i Svendborg Rabbits denne sommer og nåede at spille hele 299 kampe for fynboerne, samt score 1.373 point, heraf 322 3’ere og med en procent på 38,5%.
Det var derfor de helt store klapsalver han fik med sig inden han igen forlod banen. Niels har valgt at trappe lidt ned med basket, men han er trods alt ikke helt stoppet. Nu spiller han på 2. divisions holdet i Odense.
(Foto: Linde Hegelund Sørensen)
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































