fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Næstved trodser nedsmeltning og løb med sejren i Aarhus

Team FOG Næstved sikrede sig en sejr i Aarhus mod Bears Academy, til trods for et stort kollaps i anden halvleg. De vandt kampen 82-96.

Foto: Bent Adolfsen

Team FOG Næstved skulle onsdag aften en tur til Aarhus, hvor de skulle møde Bears Academy. Begge hold startede sæsonen godt ud i første runde. Bears Academy var en tur i København, hvor de mødte Amager BK. Her vandt de med 18 point. Team FOG Næstved tog i deres første kamp i mod Værløse Blue Hawks hjemme i Næstved. De vandt ligeledes med 18 point.

Næstved bedst fra start

I første halvleg var det klart Team FOG Næstved, som var det bedste hold. De fik udstillet Bears Academy, der ikke kunne følge med defensivt. Næstved vandt overlegent i de første to perioder med henholdsvis 11 og 16 point. Det betød, at Næstved ved halvleg var komfortabelt foran med 27 point.

Stor nedsmeltning

Da holdene kom tilbage fra halvleg, så Næstved ikke lige så velspillende som i første halvleg. Academy-spillerne kom til gengæld ud med en helt anden energi. De kæmpede hårdt for hver rebound og spillede godt forsvar. Næstved havde sværere ved at komme frem til gode skud, og generelt at ramme de skud, de fik.

Academy fik lige så stille skåret mere og mere af føringen. Efter små tre minutter af tredje periode, fik de føringen under 20. Her fra gik det kun dårligere for Næstved. Med lidt under tre minutter tilbage af tredje periode, var føringen skåret helt ned til 11 point. Næstved får dog bygget en smule på føringen til sidst i perioden, og på vej ind i fjerde periode fører de med 14 point. Academy vandt tredje periode med 13 point, 21-8.

Slipper afsted med sejren

I fjerde periode fik Academy igen føringen ned på 11 point, men derfra kunne de alligevel ikke komme tættere på. I meget af fjerde periode var det en utrolig lige kamp og det gik en del frem og tilbage.

Team Fog Næstved formåede dog at holde fast i føringen til det sidste, på trods af Academy’s fine forsøg på et flot comeback. De vandt kampen med 14 point, 82-96.

For gæsterne fra sydsjælland var Eric Ayala meget velspillende. Han sluttede kampen med 23 point på nogle rigtigt flotte skudprocenter. For Bears Academy var topscoreren Magnus Høj Madsen, som også kæmpede bravt i kampen om rebounds. Han sluttede kampen med 19 point og 10 rebounds.

Næste runde

I næste runde skal Bears Academy en tur til Fyn, hvor Svendborg Rabbits venter. Den kamp bliver spillet den 23. september kl. 14:30.

Team FOG Næstved skal i næste runde til Sjælland, hvor de skal møde BMS Herlev. Den kamp bliver spillet den 30. september kl. 15:30.

 

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Team FOG Næstved er begyndt at røre på sig i jagten på forstærkninger. Mandag har de offentliggjort den amerikanske center Vic Searls som ny...

Basketligaen

Matias Camino skal til Japan, hvor han er blevet ansat i Kagoshima Rebnise.

Basketligaen

Rasmus Blak lader til at trives i det spanske. Torsdag har han skrevet under på en kontraktforlængelse med Clínica Ponferrada SDP.

Basketligaen

Lukas Meyer Christensen har skrevet under på en ny aftale med Team FOG Næstved, der løber frem til 2027.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Basketligaen

Team FOG Næstved fortsætter samarbejdet med David Jean-Baptiste, der har sat sin signatur på en kontraktforlængelse med klubben.

Basketligaen

Team FOG Næstveds Jagan Mosely blev mandag udnævnt som 'Årets spiller' i Basketligaen.

Bakken Bears

Team FOG Næstved bliver sendt tidlig på sommeferie. Skærtorsdag fik de ikke et ben til jorden mod Bakken Bears, der nu er semifinaleklar. En...