Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Ledelsen har ordet – Horsens IC i fokus

Turen er kommet til Horsens IC der sidste år endte på en fjerde plads i grundspillet og senere tog bronzemedaljerne da man mødte Svendborg Rabbits i kampen om en tredjeplads i slutspillet.

Ordet gives til sportschefen i Horsens IC Dennis Nielsen, der lægger ud med at fortælle om de ændringer der er foretaget i spillertruppen denne sommer, hvor man blandt andet mistede Jonas Zohore til Bakken Bears.

– I Horsens er der sket flere ændringer over sommeren. Mest markant er det at Jonas Zohore og Keane Thomann er væk, og samtidig er Matiss Sakne taget hjem til Letland efter endt skoleophold og Frederik Rungby er i SISU. Det har gjort at Ante Gospic og Baye Keita er kommet til. Derudover følte vi, at der manglede lidt ekstra i back courten og derfor kommer Marquis Addison. Derudvoer kommer Lukas Varga tilbage efter et år i Tyskland, fortæller Dennis Nielsen og fortsætter.

– Der har ikke været flere eller færre problemer med handler end der plejer at være, men der er brugt mange ressourcer på at finde de rigtige afløsere for Zohore og Thomann, da disse spillere skulle have EU pas.

På trods af tabene mener Dennis Nielsen alligevel at klubben står stærkere og bredere ud end sidste sæson.

– Alt i alt står HIC stærkere end sidste sæson, da holdet er blevet bredere, og samtidig har vi flere profiler. Der er dog efter min mening mange klubber der har oprustet kraftigt, så konkurrencen bliver hård.

Samtidigt påpeger Dennis Nielsen at klubben gerne ville have set Frederik Rungby blive. En spiller som denne sommer skiftede Horsens IC og Jylland ud med Sjælland og SISU.

– Vi ville gerne have haft at især Fredrik Rungby var blevet, da han har udviklet sig flot i de seneste to sæsoner, og jeg tror han ville kunne have taget endnu et skridt fremad i sin udvikling. Generelt vil jeg dog sige at vi er emget glade for den trup vi har fået.

Vedran Borovcanin - Mikkel Thomasen

Hvem der slutter i toppen og i bunden i den kommende sæson er dog svært at vurdere mener HIC’s sportschef.

– Jeg synes det er for tidligt at snakke om årets overraskelse og skuffelse, da ikke alle er færdige med at handle ind. Generelt ser det dog ud til, at det bliver den stærkeste liga i mange år, og der er ingen lette kampe.

Udvikling, mål og udfordringer

Der er store forvetninger i Horsens IC der sidste år som sagt tog bronze. Klubben vil igen præge billedet i toppen af den danske liga, og ligeledes at nå semifinalen.

– Sportligt er målet for den kommende sæson at slutte i top 4 i grundspillet og herefter komme i semifinalen. Hvis det først sker kan alt ske. Konkurrencen bliver dog ekstrem hård i den kommende sæson så ingenting kan tages for givet. Forretningsmæssigt vil fokuset i den kommende sæson være på at få en masse mennesker i hallen, og samtidig have en spændende, sjov og professionel kampafvikling, hvor der hentes inspiration i landskampene og pokalfinalen.

– Samtidig vil vi gerne hæve antallet af sponsorer og medlemmer i erhversklubben. Desuden har vi opstartet HIC netværk for sponsorer, hvor den tidligere landsholdsspiller i fodbold Per Pedersen er tovholder.

Dog mener Dennis Nielsen at udviklingen har været god og stor i den seneste sæson i Basketligaen, og ligeledes at udfordringen bliver den samme for alle hold.

– Udviklingen både i HIC og ligaen har været stor i den seneste sæsoner. Jeg synes Aalborg er et godt eksempel på udviklingen, hvor de har været dygtige til at få folk i hallen. For HIC har der også været fokus på tilskuere og arrangementer. Især Kids Day og Gul Dag/Hall of Fame var en succes sidste sæson, og vi satser på at lave flere af de arrangementer.

– Udfordringen for HIC og for stort set alle basketklubber bliver at udvikle den kommercielle del af forretningen, samt at få opbygget en stærkere og bredere organisation. Det er en lang proces, hvor der skal ligges lidt på hver sæson.

Sådan ser Horsens IC ud om fem år

Om fem år, ser klubben gerne at man har flere fuldtidsansatte i organisationen samt flere tilskuere i hallen.

Om 5 år er HIC forhåbentligt stadig med i toppen af basketligaen. Samtidig er det målet af have 2-4 fuldtidsansatte i organisationen, have en større erhvervsklub, samt få endnu flere tilskuere i hallen, afslutter Dennis Nielsen med at fortælle til Fullcourt.

Læs også hvad de andre hold i ligaen har at sige:

Ledelsen har ordet – Værløse BBK i fokus

Ledelsen har ordet – Bakken Bears i fokus

Ledelsen har ordet – Copenhagen Wolfpack i fokus

Ledelsen har ordet – Team FOG Næstved i fokus

Ledelsen har ordet – SISU i fokus

Ledelsen har ordet – Randers Cimbria i fokus

Du kan læse mere om Horsens IC på deres hjemmeside, og følg dem på deres Facebook-side.

(Foto: HIC og Mikkel Thomasen)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.