Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Jakob Ravn – Tilbage i Danmark efter en turbulent periode i USA

Opholdet i USA for den unge Jakob Ravnp har været alt andet end gnindsningsfri, men derimod turbulent fortæller den unge spiller i et interview til Fullcourt.

Den 19-årige guard Jakob Ravn er som bekendt tilbage i sin barndoms klub Horsens IC, hvor han skal prøve kræfter af med den bedste danske række Basketligaen.

Hans ophold har dog været alt andet end gnidningsfri, rettere sagt turbulent fortæller den unge spiller til Fullcourt.

”Jeg tilbage i Danmark efter en meget turbulent periode i USA og derfor har jeg valgt at vende tilbage til en familiær base og min barndomsklub,” fortæller Jakob Ravn og fortsætter.

”Kort sagt har jeg oplevet at blive svigtet af en træner, et skolevæsen hvor ordet ‘skole’ ikke eksisterer, faciliteter som er langt under dansk standard hvilket også var grunden til en kollektiv træningspause på en hel måned i december. Overordnet var der ikke styr på tingene. Dog efter det er sagt, har jeg stadig kunne tage nogle enkelte ting med hjem, som virkelig har sat mange ting i perspektiv.”

Den hårde tid i USA har dog gjort den unge spiller stærkere og fået ham til at værdsætte sin tid med en basketball endnu mere.

”Jeg har lært at værdsætte hvert et sekund af kvalificeret træning, jeg er blevet udfordret af nogle af de bedste spillere på high school niveau og fået en indsigt i hvilket niveau, man skal op på for at komme helt til tops. Det har gjort mig endnu mere målrettet og er en erfaring, jeg ikke har ville have været foruden. Som et råd til andre unge der er interesseret i at tage af sted et år eller mere, vil jeg sige at man skal undersøge forholdende mest muligt.”

Jakob Ravn - Bakken Bears - Vildmedfoto.dk

God udvikling

På trods af den turbulente periode i USA mener Jakob alligevel at han har udviklet sig som spiller og som person, både i sin tid i ESAA, Bakken Bears og i USA.

”Det været nogle rigtig gode år i århus med Bakken Bears, men specielt også ESAA og Mads Sigersted som har betydet rigtig meget i den tid, som jeg havde i Århus,” starter Jakob med at fortælle om sin udvikling og fortsætter.

”Det har været en udvikling som har præget og flyttet mig utroligt meget som spiller, men også som person, eftersom jeg hele tiden har søgt de optimale basketball forhold med fokus på at kunne udvikle mig så meget som muligt. Det har betydet, at jeg har måtte flytte klub og dermed også kommet ud af min komfort zone og lært at justere og falde til i et nyt miljø. Jeg har hele tiden ville søge nye udfordringer, bryde de sædvanlige vaner og lære nye ting fra forskellige trænere.”

Alligevel glæder Jakob Ravn sig til at lære endnu mere og komme ind under Arnel Dedic’s vinger i Horsens IC i næste sæson. Ligeledes fortæller han at han kan tilføre en masse energi og intensitet i træningslokalet og på banen for de gule.

”At komme ind i et tæt samarbejde med Arnel Dedic omkring min personlige basketball udvikling og at være en del af holdet. Som spiller kan jeg tilføre energi og intensitet i træninglokalet, såvel som i kampene. Jeg er sulten for at lære, men også for at udfordre og jeg lægger mig ikke ned for nogen. Rent spillestils mæssigt, er jeg god fra distancen, men samtidig er jeg stærk i mand mand situationer mod kurven.” afslutter den unge guard med at fortælle.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov hos Horsens IC, hvor de har hentet Magnus Møllgaard.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Basketligaen

Det blev en aften med blandede følelser i Forum Horsens, hvor Frederik Rungby sagde farvel til topbasket – og Randers Cimbria tog bronzemedaljerne med...

Basketligaen

Horsens IC røg ud til Bakken Bears i semifinalen, men HIC-cheftræner Vedran Borovcanin håber at slutte en spændende sæson af med en medalje mandag...

Basketligaen

Mandag aften spiller Frederik Rungby sin afskedskamp for Horsens IC, da han har besluttet at lægge basketskoene på hylden.