Husker du: Dean Thibodeau fra Glostrup, Stevnsgade, Team Sjælland og Roskilde – del 4

Hvis du ikke fik læst del 3, så klik her.

Efter nogle gode sæsoner hos Glostrup skulle Dean Thibodeau nu prøve noget nyt hos konkurrenten Stevnsgade. Stevnsgade var en klub blandt i eliten i dansk basket med adskillige mesterskaber og pokaltitler på bagen, så det var i grunden et skridt op for Thibodeau, selvom han havde været glad for tiden i Glostrup.

Det var dog noget udefrakommende, der blev årsagen til, at han så sig nødsaget til at skifte klub. Klubbens formand gennem mere end to årtier, Freddie Rose, valgte at stoppe i klubben. Ingen havde efterfølgende lysten til at overtage efter Rose, så man valgte at drosle ned og spille i 2. division.

“Han havde gjort så meget for klubben, både for herrerne og damerne, så ingen ville tage ansvaret for to elitehold. Da klubben så valgte at rykke holdene ned, valgte de fleste, inklusiv mig selv, at finde nye klubber. Jeg rykkede til Stevnsgade med Thomas Rud, hvor vi endte med at være en kerne af Glostrup-folk bestående af Claes Nørgaard, Malikit Sing, Ken Drayton og Lars Christiansen. Flere af de andre rykkede til enten Hørsholm eller Amager.”

“Man kunne godt mærke, det var en større klub, vi kom til. Vi fik ikke mange nye spillere i Glostrup, hvor det mest var talenter fra ungdomsholdene, der kom op. Folk ville gerne spille for klubber, hvor der også skete noget i byen uden for livet på banen.”

Det skulle blive en god første sæson med både bronzemedaljer og en pokalfinale, men det var en svær start for Dean Thibodeau. Det var ikke noget, der blev talt så højt om, men en smertefuld skade, han blev opereret for inden ankomsten til Stevnsgade, gav ham en skæv begyndelse på det nye eventyr.

“Jeg blev opereret for sports hernia (smerter i og omkring skridtet, red.) i maj måned. Da jeg kom til Stevnsgade i august, var det helet, men det fik stor indflydelse for mig. Det gjorde mærkelige ting ved min krop, og jeg følte ubalance i kroppen. Jeg snittede godt nok 19-20 point den sæson, men det var takket være de unge drenge, der gjorde det nemt for mig. Når det så er sagt, i crunch time fik jeg stadig bolden, og vi vandt ofte.”

Den solide gruppe af spillere på Nørrebro
Udover de føromtalte tidligere Glostrup-spillere, så havde Stevnsgade en stærk garde af spillere. Folk ville gerne bo og spille i København, og derfor kunne man samle spillerne her. Det var spillere som Bilal Clarence, Carsten Schwartz, Martin Hermansen og Jes Hansen, og så den absolutte profil, landsholdspilleren Waseem Ahmad.

“Waseem (Ahmad, red.) var det, man kalder en pass-first guard, og han gjorde det nemt for mig. Så fordi han penetrerede, og Rud drivede venstre om, så kunne jeg lægge en masse lay-ups i. Ellers nød jeg at spille den til Bilal Clarence, der gik back door og dunkede den i. Han var vel omkring 20 år dengang og havde meget energi. Jeg husker ham blive MVP i en turnering i Luxembourg, vi vandt, ved at gøre de simple, men atletiske ting.”

“Carsten Schwartz var ikke så stor af en big guy at være, men han kompenserede med hurtige bevægelser og at gå hårdt ind i duellerne under kurven. Jeg husker bronzekampen mod Horsens, hvor han scorede omkring 25 point i første halvleg. Jeg kunne stå ved straffelinjen, spille ham fri og løbe tilbage i forsvaret. Det vandt vi stort på, fordi han åbnede spillet op.”

“Vi havde en god kerne af spillere, der kunne spille basket. Jes Hansen og Martin “The Herminator” Hermansen skal også nævnes. Jeg spillede i Roskilde nogle år senere med Martin som træner, og det var fantastisk. Vi vandt næsten alle kampe i første division og kvalificerede os til ligaen. Jes Hansen er jeg så heldig at se ofte, da vores børn går i institution sammen.”

Der var dog endnu en grund til, at valget faldt på netop Stevnsgade. På trænerbænken var Ryan Kombrink, der endte med at være Dean Thibodeaus træner i alle tre år. Kombrink havde brug for en ny stærk amerikaner, da klubben havde måtte sende Vincent Ray hjem efter en disciplinærsag.

“Ryan (Kombrink, red.) er nok den mest passionerede person, du kommer til at møde i Danmark, når det kommer til at coache andre. Jeg tror, han kunne coache på alle niveauer og under alle omstændigheder også uden for basketverdenen.”

“Vi var en stor gruppe af excentriske og forskellige personligheder, og jeg kunne egentlig godt lide, når han af og til eksploderede. Men jeg kan ikke forestille mig mange andre få den samme succes med vores gruppe, som han kunne.”

Der skete forandringer i Stevnsgade, som betød mindre succes end forventet. Læs mere om det i del 5.