Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Hørsholm trick og treatede sig til to point

På trods af Halloween, blev kampen aldrig uhyggeligt spændende for tilskuerne til Nørrebrohallen, da Hørsholm 79ers slog et velkæmpende Stevnsgade hold.

På Allehelgensaften tog Stevnsgade Supermen imod Hørsholm 79ers. Stevnsgade havde haft en hård tur til Horsens i sidste uge, hvor de tabte med 35. Stevnsgade var til kampen stillet op med et noget decimeret mandskab, da kun otte spillere rejste over bælterne. Til aftenens kamp var flere spillere med, men skader til Filip Rajovic, Stefan Jevric og Mazvydas Liutkus holdte dem på bænken.

Hørshom havde i weekenden også været en tur i Jylland, nærmere bestemt Århus, hvor de havde hevet en sejr hjem mod Bakken Bears. Det var altså med to helt forskellige udgangspunkter, at de to hold stillede op til kamp tirsdag aften.

Stevnsgade startede kampen med Mike Flowers, Salman Kahn, Frederic Filsoof, Mohammed Osman og Mathias Seilund. Hørsholm havde Frederik H.Nielsen, Ty Sabin, Matt Bonds, Emil Hjorth, og Connor Beranek på banen fra start.

Første halvleg:

Seilund startede godt ud for hjemmeholdet med en treer i første angreb. Efter en imponerender dribletur og scoring af Frederic Filsoof er københavnerne foran 5-0. Stevnsgade scorede på deres første fire angreb og efter to minutter spil og med stillingen 10-2, måtte Hørsholm tage time-out. Rafa Monclova fik pustet lidt ild i sine spillere og med god energi i forsvaret, fremprovokerede de tre turnovers fra hjemmeholdet og med gode scoringer fra Matt Bonds kom Hørsholm tilbage i kampen. Hørsholm pressede fuldbane hele perioden, men Supermen slog den igen og igen og holder kampen tæt. Perioden endte 25-28.

Hørsholm kom bedst ud i anden periode, og med høj intensitet i forsvaret gjorde de det svært for Stevnsgade at sætte deres angreb op. Stevnsgades skud kom efter enkeltmandspræstationer, og kurven var blevet sværere at ramme. I mens viste Matt Bonds sit høje niveau, da han igen og igen fik hænderne på bolden i forsvaret og scorede vigtige point i angrebet. Stevnsgade holdte dog ved og begge hold havde svært ved at få gang i deres angreb. Med 4:31 tilbage i perioden var stillingen 31-38. Herefter vågnede holdene ellers; Ty Sabin rammer to treere hurtigt efter hinanden, men da Stevnsgade samtidig lavede tre lay-ups, holdte de sig inde kampen. Første halvleg slutter 42-51. Supermen så ud til at være glade for at være hjemme, og spillede hårdt i begge perioder. Forskellen på de to holds niveauer var imidlertid tydelig, og Hørsholm havde bare lettere ved at få bolden i kurven.

Anden halvleg:

I de første minutter af tredje periode flød spillet mere for begge hold. Hørsholm kommer godt fra start med en treer fra Ty Sabin og Frederik H. Nielsen, mens Matt Bonds fik lagt seks point i kurven. I modsatte ende kæmpede Supermen videre og fik gode scoringer af Frederic Filsoof, Mike Flowers og Mathias Seilund. 79ers havde efter knap seks minutter udbygget deres forspring til 13 point, 50-63. På grund af Hørsholms hårde og aktive forsvar havde Stevnsgade svært var at komme i gang med deres angreb og måtte tit bruge 18-20 sekunder på at få sendt et skud afsted. Perioden endte 56-71, og det var treerne, som gjorde forskellen. Hørsholm ramte to tidligt i perioden, mens Stevnsgade ingen ramte.

På trods af 79ers’ føring havde Supermen ikke givet op. De startede fjerde periode for fuld gas, da James Young stjal og scorede på en friløber. Det blev starten på et 8-2 run til hjemmeholdet. Stevnsgade fik kæmpet sig frem til stillingen 66-76 inden Ty Sabin satte sin fjerde treer. Det satte gang i gæsterne, som scorede ni ubesvarede point. Matt Bonds voldte store problemer for Stevnsgade med sit stærke inside spil.Med 2:35 stoppede Sebstian Eliasen blødningen med en treer, som gjorde det til 69-85. Men da Frederik H. Nielsen hurtigt svarede igen med sin fjerde og femte treer var løbet kort for Supermen. Kampen endte 73-96.

Selvom Stevnsgade viste god fight, var Hørsholm en klasse eller to bedre. Matt Bonds dominerede 29 point og 8 rebounds. En stor forskel på holdene var deres trepointsscoringer; Hørsholm ramte elleve, mens Stevnsgade kun ramte fem.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.