Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Hørsholm holdte Næstved bag sig i intens kamp

Hørsholm 79ers tog her til aften i mod Team FOG Næstved, i en kamp mellem nummer fire og fem i tabellen. Det blev lige nøjagtig så intenst og spændende, som man havde håbet på.

Det var som altid en intens kamp, mellem Hørsholm og Næstved. Der skulle dog spille 35 minutter af kampen, før spændingen for alvor var på sit højeste.

Hjemmeholdet lagde bedst fra land, og fik via solidt forsvarsspil, opbygget en føring på 17-9 midtvejs i første periode. Efterfølgende reducerede gæsternes Patrick Onwenu dog til 17-15, efter to treere i rap.

I anden periode fortsatte Hørsholm med at dominere kampen, som Næstved havde alvorlige problemer med at finde fodfæstet i. De spillede flot angrebsspil, med masser af pick-and-rolls, og stor bevægelighed i angrebet. Det gav gode afslutninger hele vejen rundt, men især Marvin Dominique udnyttede gæsternes sløve forsvar. Med 13 point i anden periode, var han bestemt med til, at værterne kunne gå til pause med en føring på 40-29.

Der var ingen tvivl om, at Næstved-spillerne var overmatchet at Hørsholm store folk, som Jyles Smith, Asbjørn Midtgaard og Marvin Dominique. Philip Nolan havde en utroligt svær kamp, mod de fysisk stærke inside-spillere. Til med kunne Jyles Smith let komme forbi Nolan i angrebet. Det gav naturligvis sydsjællænderne alvorlige problemer defensivt, især nu når holdet har sagt farvel til Cheikh Sane.

Efter tredje periode havde gæsterne dog hentet en smule ind på værterne, og føringen var nu 53-44.

I sidste periode var det som om der gik lidt gummiben i den for Hørsholm, samtidig med en række kald der gik gæsternes vej. Hørsholm kom samtidig i fejlproblemer, og fik fejlet både Jyles Smith, Mikael Vincentz og Sebastian Dalsgaard ud. Det betød at Næstved kom på straffelinjen i sidste halvdel af sidste periode. Hele otte straffekast i streg, ramte de, og samtidig fik de sat nogle forsvarsstops sammen.

Efter de otte ramte straffe, fuldendte Patrick Onwenu comebacket med sin fjerde treer i kampen, til 64-63. De sidste to minutter skete der en del pointudveksling, men Næstved havde flere gange muligheden for at bringe sig foran. Deon Mitchell sørgede for spænding til det sidste, da han direkte fra indbounden af Moritz Lanegger sendte to point i kurven til 69-68.

Frederik Nielsen ramte efterfølgende et straffe, som sendte føringen tilbage på to point med ni sekunder igen. Det andet forsøg greb Patrick Onwenu, som sendte bolden frem til Earnest Ross. Mod kurven strøg Philip Hertz, som lige akkurat fik fat i bolden og sendt den i kurven til udligning. Scoringen blev dog annulleret, da Earnest Ross blev dømt for skridt. Et stort kald af dommertrioen, som altså afgjorde kampen. Marvin Dominique lukkede og slukkede kampen med sit 29. point på et straffe til slutstillingen 71-68.

Stats fra kampen her

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Klubben fra det kronjyske formåede at gøre torsdagens opgør til en dag til glemmebogen for Team FOG Næstved, der blev kørt i sænk af...

Basketligaen

Team FOG Næstved er begyndt at røre på sig i jagten på forstærkninger. Mandag har de offentliggjort den amerikanske center Vic Searls som ny...