Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Frederik Rungby skifter til København – Yderligere 7 spillere på plads i SISU

Efter et ophold i Aabyhøj, Bakken Bears og dernæst to sæsoner i Horsens IC forlader Frederik Rungby nu det jydske til fordel for Sjælland og SISU.

Frederik Rungby - Horsens IC - Per Wied

Frederik Rungby, som fylder 21 år på lørdag, skifter til SISU fra Horsens IC, bronzevindere i 2013/2014. Frederik er en talentfuld forward på 2 meter og ca. 100 kg, der spillede 24 min. pr. kamp for Horsens i den forgangne sæson og havde en effektivitet på 8,2 i gennemsnit. Han blev valgt som Årets Talent i Basket Ligaen i 2012.

Cheftræner Almir Zeco glæder sig over den nye tilgang til holdet som han mener kan bidrage i begge ender af banen.

– Allerede før signingen af Frederik Rungby søgte vi efter en spiller der kunne spille på positionerne 3’er (SF) og 4’er(PF), som kunne støtte Joe Benjamin og David Harder. Nu da Joe er skiftet havde vi i endnu større grad brug for en spiller der kunne spille disse positioner, udtaler Almir Zeco til Fullcourt og fortsætter.

– Frederik er en ung spiller, en af de bedste danske spillere på hans position, og samtidigt har han allerede masser af erfaring. Jeg kender hans kvaliteter, og den måde han arbejder på. Derfor forventer jeg at han kan tage alle disse ting med og videreføre energien i begge ender af banen. Han passer perfekt ind i min vision for et nyt, og ungt SISU hold, afslutter Almir Zeco med at fortælle til Fullcourt.

Joe Benjamin, der har været ét år i SISU efter sit ophold i Næstved, tager turen over Storebæltsbroen til kronjyderne i Randers. Læs mere ved at klikke her.

SISU har derudover fornyet aftaler med følgende spillere til 2014/2015-sæsonen: Philip Bo Jørgensen, Mikel Esnaola, Mathias Glahn, August Haas, Mirza Misimovic, Mathias Hansen og William Bjerager. Flere spilleraftaler er desuden på vej, skriver klubben i pressemeddelelsen, imens Fullcourt erfarer at klubben skal ud og finde en erstatning til amerikanske Chris Matagrano under kurven i den kommende sæson.

(Foto: Per Wied)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.