Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Efter udfordrende sæsonstart: Randers Cimbria hentede tiltrængt sejr på Sydfyn

Randers Cimbria er kommet på rette kurs, efter de torsdag aften på udebane besejrede Svendborg Rabbits med 98-105.

Foto: Tom Andreasen - Fotografi

Randers Cimbria var en af de helt store oplevelser i sidste sæson. Kronjyderne gik gennem grundspillet i Basketligaen med blot tre nederlag og vandt dermed grundspillet for første gang nogensinde.

I den nye sæson har Randers-holdet dog haft nogle udfordringer med spillet. Således har de med fire nederlag allerede tabt flere kampe i dette års grundspil, men torsdag aften kom Randers på rette kurs med en imponerende sejr på Sydfyn mod Svendborg Rabbits på 98-105.

Kan dette blive vendepunktet for Randers Cimbria?

Mange skiftende føringer

Randers Cimbria havde forud for tipoff i Rise Sparekasse Arena haft det svært mod sidste sæsons top seks-hold med lutter nederlag, men der var ikke desto mindre lagt op til en spændende kamp, hvor der desuden var debut til den nye Randers Cimbria-cheftræner, Martin Knezevic, der endnu ikke har måtte stå på sidelinjen grundet forsinkelser med arbejdstilladelsen.

Og spændende blev det.

Randers og Svendborg matchede lige op, og det lignede langt hen ad vejen en kamp, der kunne gå begge veje. Gæsterne fra Randers kom godt fra land og havde efter lige knap fire minutter bragt sig foran med 3-9, men Kaninerne fik hurtigt lukket hullet. Resten af perioden var de to hold skiftevis i front. Efter første periode var hjemmeholdet foran med 22-21.

Randers startede kampen med at opbygge lidt momentum, men det blev hurtigt afværget af Svendborg, der tilsvarende fik tur i den hen mod slutningen af første periode. Sydfynboerne fortsatte de lovende takter i anden periode, hvor de efter få minutter kom foran med fem point.

Denne føring varede ved i et par minutter, men ligesom første periode var anden uhyre jævnbyrdige. Kampen bølgede frem og tilbage, og ingen af holdene formåede at trække fra.

Derfor var det helt lige i pausen, 50-50.

Randers på sejrskurs

Anden halvleg startede netop som første med Randers Cimbria lige foran Svendborg. Udeholdet lå og var foran med maksimum tre point, indtil de med to minutter tilbage af tredje periode kom foran med otte point,  65-73. Randers Cimbria havde optur, og på det tidspunkt lignede det, at randrusianerne var ved at stable en komfortabel føring på benene.

Meget symptomatisk for kampen blev denne føring hurtigt formindsket, så Randers kun var foran med tre point inden kampens sidste ti minutter.

Kampens første tre perioder var meget jævnbyrdige, og fjerde periode var indledningsvist ingen undtagelse, men Randers havde igen mest succes og stak af. Halvvejs inde i fjerde periode var Randers for alvor på sejrskurs med en 80-89-føring, og denne holdt hjem.

Randers hentede dermed sæsonens fjerde sejr.

Randers Cimbria-stjernen Steven Green viste endnu en gang hvorfor, han er en af Basketligaens absolut bedste spiller. Den amerikanske profil var kampens topscorer med 29 point og leverede derudover fem rebounds, syv assists og tre steals.

Topscorer for Svendborg var Ty Flowers med 26 point. Flowers noterede sig for en double-double med 12 rebounds. Det samme gjorde holdkammeraten Jaedon Willis, der sluttede med 21 point og 13 assists.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.